Vamdrup Station (Vm), en artikel om Vamdrup Station

Vamdrup Station i historisk perspektiv

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge en jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland rykket til et par km syd for Vamdrup, og den nye station blev dermed en dansk toldstation og grænsestation, hvor både danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev af den grund en af landets vigtigste stationer, der kunne beskæftige mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Opførelse i træ og gentagne brande

Bygningerne i Vamdrup var oprindeligt opført som midlertidige træstrukturer, hvilket håndværkerne tog bogstaveligt. Det betød, at det var en dårligt bygget station, berygtet både blandt det danske og det tyske personale. Hyppige brande plagede stedet: første gang i 1872, et kulhus nedbrændte i 1880 og en remise i 1890. En senere kælderbrand bredte en ubehagelig stank af råddent træ og døde rotter. Hovedbygningen brændte i 1911, men blev straks genopført i den samme triste, men dog mere solide træstil. Bygningen lå på en bred perron mellem spor til begge sider; de danske tog holdt ved den ene perron og de tyske ved den anden. Indenfor foregik både dansk og tysk pas- og toldkontrol.

Grænse nærhed og byudvikling

Vamdrup blev hurtigt en af de mest betydningsfulde jernbanestationer i Danmark. At være stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste stillinger indenfor Statsbanerne. Placeringen ved grænsen tiltrak mange statsansatte, hvilket gav byen et hastigt bymæssigt løft. Overordnede embedsmænd fik bygget boliger ved Jernbaneallé, som i dag kendes som Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig, og den prangende stationsforstanderbolig fra 1899 huser i dag Kongeåmuseet, hvor man kan se en model af den første station, inden den blev nedrevet i 1954.

Efter genforeningen og stationens nedtur

Genforeningen i 1920 vendte op og ned på Vamdrups rolle som grænsestation. Den tyske side af stationen blev ryddet, og pladsen saneret. Men da grænsestationen rykkede til Padborg, mistede byen hovedparten af sit økonomiske fundament. Huspriserne styrtdykkede, eftersom mange offentligt ansatte med grænsebetjening som erhverv flyttede videre sydpå. Efter de blev billige, blev husene overtaget af pensionister fra landområderne, hvilket i årtier gav Vamdrup ry for at være en sove- og pensionistby.

Fra krise til ny industri

Byen kom sig kun langsomt efter den hårde økonomiske nedtur, og 1920'erne og 1930'erne bragte yderligere problemer under Den Store Depression. I 1934 opførte man Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri øst for stationen, og små trævareindustrier begyndte også at slå rod. Efter 2. verdenskrig gik der nogle år, før Vamdrup for alvor voksede igen. Omkring 1955 slog Jernstøberiet Kongeå sig ned her. Det blev en katalysator for en målrettet, industriel udvikling under Vamdrup Kommune, som anlagde Industrivej. Store virksomheder som Rockwool, Isover og Dansk Auto Logik fulgte efter, alle tiltrukket af jernbanen og gode vejforhold.

Den gamle station rives ned

Vamdrups oprindelige træstation blev revet ned i 1954-1955. I forbindelse med anlæggelsen af den nye station blev både selve stationen og banelegemet hævet ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.