Staushede Trinbræt (Sh), en artikel om Staushede Trinbræt

Staushede Trinbræt – et lille stoppested i skovens nærhed

Staushede Trinbræt var et af de små, ubemandede stoppesteder på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet lå ved overkørslen med Staushedevejen, en vej der forbandt Bække og Gesten. Navnet hentede det fra Staushede Plantage, som lå umiddelbart syd for anlægget. Placeringen i det åbne landskab mellem landbrugsarealer og plantage gjorde trinbrættet til et praktisk, men diskret forbindelsespunkt for områdets beboere.

Beliggenhed og landskab

Staushede Trinbræt var placeret i et terræn, der mest var præget af plantage og opdyrkede marker. Selve Staushede Plantage havde sin egen lokale betydning som et rekreativt område, og trinbrættets navn understregede denne sammenhæng. Der var ikke nogen større landsby i umiddelbar nærhed, men enkelte gårde og huse i området udgjorde det sparsomme opland.

Staushedevejen, hvor trinbrættet lå, var en forholdsvis smal vej, som på denne strækning krydsede jernbanen i niveau. Her var der hverken bomme eller blinklys, og sikkerheden beroede derfor på både de rejsendes og trafikanternes agtpågivenhed.

Perron og anlæg

Anlægget ved trinbrættet var beskedent. Der var en kort grusperron på hver side af Staushedevejen, så det var muligt for passagerer at stige af og på uanset togenes retning. På vestsiden, omkring 50 meter fra selve vejen og 30 meter syd for sporet, lå et lille blikskur, som udgjorde trinbrættes læskur. Perronerne var enkle og uden faste installationer udover stopskiltet. Den vestlige perron havde trinbrætsignal, mens den østlige blot var et simpelt venteareal.

Blikskuret

Blikskuret var et lille, lavtloftet og sparsomt indrettet venteskur. Det var uden vinduer, og dermed havde de ventende passagerer ikke mulighed for at holde øje med togets ankomst. Kun døråbningen gav et begrænset udsyn, hvilket gjorde, at man måtte stole på både lyden af toget og signalets funktion.

Indvendigt var skuret ofte præget af fugt og smådyr. Beboere og rejsende har berettet om edderkopper, bænkebidere og andre insekter, der havde gjort det lille skur til deres hjem. Over tid blev det mere og mere faldefærdigt, og mod slutningen af banens drift blev det anset for næsten uforsvarligt at opholde sig i.

Skuret var dog på mange måder typisk for de små trinbrætter på privatbanerne. Det var en billig og funktionel løsning, som opfyldte det formål at give læ for regn og vind, men uden nogen form for komfort.

Trinbrætsignalet

Som på de øvrige trinbrætter langs TKVJ var der opsat et trinbrætsignal. Det bestod af en cirka tre meter høj mast malet i røde og hvide farver. Øverst var monteret et rektangulært signal, der kunne drejes ud. Når passagerer ønskede at komme med toget, drejede de signalet, så lokomotivføreren kunne se det på afstand. Denne metode var enkel, men effektiv. Den sikrede, at toget kun standsede, hvis der faktisk var passagerer, hvilket sparede tid og ressourcer. Samtidig var det en billig løsning, som privatbanerne kunne implementere på mange små trinbrætter.

Brugen af trinbrættet

Staushede Trinbræt blev brugt af lokale beboere, der havde behov for at komme til større byer som Kolding eller Vejen. Trinbrættets betydning var begrænset, da oplandet var spinkelt, men det gav alligevel en vis fleksibilitet for de få husstande i nærheden. Særligt bemærkelsesværdigt er, at trinbrættet blev benyttet i forbindelse med særtog, arrangeret af ornitologen Leo Novrup. Han organiserede fugleture fra Kolding til Staushede Plantage, hvor fuglelivet tiltrak sig interesse fra mange. Dette gav trinbrættet en særlig rolle, idet det ved sådanne lejligheder havde langt flere på- og afstigninger end normalt.

Staushede Plantage og ornitologien

Staushede Plantage var kendt som et godt sted for fugleinteresserede. Den tætte bevoksning og de fugtige områder tiltrak mange arter, og plantagen blev et yndet udflugtsmål. Ornitologen Leo Novrup udnyttede dette ved at arrangere ture, hvor deltagerne kunne stige af toget ved trinbrættet og begive sig ind i plantagen. Disse udflugter viser, hvordan selv et beskedent trinbræt kunne få en særlig funktion i forhold til lokal kultur og fritidsliv. Det understreger også, hvordan privatbanerne ikke blot var transportmidler, men også en del af lokalsamfundenes sociale og rekreative liv.

Trinbrættets omgivelser

Området omkring trinbrættet var præget af åbne marker og skovområder. Der var ingen større bebyggelse, og netop derfor fik trinbrættet aldrig den store trafikmæssige betydning. Alligevel indgik det i det samlede netværk, hvor selv små beboere kunne få adgang til jernbanen. Staushedevejen skabte forbindelse til både Bække og Gesten, men var ikke en hovedvej. Overkørslen var derfor forholdsvis stille, men uden bomme og blinklys var det en potentiel risikofaktor.

Funktion og rolle på TKVJ

Staushede Trinbræt repræsenterede den type små stoppesteder, som var kendetegnende for privatbanerne i begyndelsen af det 20. århundrede. Anlægget bestod af det mest nødvendige: en perron, et skur og et trinbrætsignal. Den væsentligste funktion var at tilbyde lokale beboere adgang til banen. Selvom trafikken var begrænset, spillede trinbrættet en rolle for dem, der ellers ville have langt til nærmeste station. Samtidig viser Staushede Trinbræt, hvordan selv små trinbrætter kunne få en særlig funktion i forbindelse med arrangementer som fugleturene.

Som for de fleste trinbrætter faldt anvendelsen i takt med, at privatbilismen og busdriften tog til efter Anden Verdenskrig. Staushede Trinbræt blev i de sidste år af banens drift kun sjældent benyttet.