Styrt-om Stationskro, en artikel om Styrt-om Stationskro

Etableringen af Styrtom Station og Stationskro

Styrtom Station, også kendt som Störtum under det tyske styre før Genforeningen i 1920, blev opført som en mindre station på jernbanestrækningen mellem Aabenraa og Løgumkloster. Stationen lå 11,5 meter over havets overflade og var placeret ca. 100 meter sydvest for hovedvejen mellem Aabenraa og Flensborg.

Stationen blev anlagt lidt vest for den lille sognevej, der gik over bakkerne fra hovedvejen mod Stubbæk. Stationskroen lå strategisk placeret mellem hovedvejen og banen, og fungerede som et vigtigt samlingspunkt for de få rejsende, der benyttede stationen.

Stationskroen var tidligere kendt som Styrtom traktørsted, og dens have blev skåret igennem af jernbanen. For at forbinde kroen med perronen blev der anlagt en sti, der løb forbi et udhus og op til selve kroen, der lå ca. 40 meter fra perronen.

Arkitektonisk havde kroen en facade vendt mod hovedvejen, og ligesom mange andre stationskroer havde bygningen en frontispice i midten og en åben træveranda. Dette var et karakteristisk træk ved de kroer, der lå langs jernbanestrækningerne i det sønderjyske område.

Stationsagenten og Driften af Styrtom Station

Ved banens åbning var det gæstgiver Sauerber, der drev stationskroen, og han overtog samtidig rollen som stationsagent. Denne kombination af krodrift og jernbanebetjening var en velkendt praksis i tiden, hvor små stationer ofte blev drevet af private erhvervsdrivende.

Gæstgiver Sauerber fortsatte med at drive kroen frem til 1932, men med faldende kundebesøg og manglende økonomisk rentabilitet måtte kroen til sidst lukke.

Stationens Begrænsede Opland og Trafikudvikling

Fra begyndelsen var oplandet omkring Styrtom Station begrænset. Mod vest lå Arup Skov, og mod syd grænsede stationen op til Stubbæk Skov, hvilket begrænsede befolkningsgrundlaget betydeligt.

I de første år var der kun få beboelser i nærheden af stationen, og selvom der var nogle udflugtsrejsende fra Aabenraa, var trafikken beskeden.

I stationens første år blev der registreret omkring 2.000 afgående rejsende, men dette tal faldt hurtigt. Konkurrencen fra cykler og andre transportmidler gjorde det mindre attraktivt at tage toget, især da afstanden til Aabenraa kun var ca. 3 km.

Allerede i 1909-1910 var antallet af rejsende faldet til omkring 400 årligt, hvilket var en markant nedgang. Mens andre stationer oplevede en midlertidig fremgang under og efter 1. verdenskrig, forblev trafikken på Styrtom Station ubetydelig.

Nedlæggelsen af Styrtom Station

Den svage passagertrafik førte til, at driftsbestyreren i 1921 foreslog at nedlægge stationen. Bestyrelsen godkendte forslaget, og Styrtom Station blev officielt nedlagt den 1. juni 1922.

Nedlæggelsen mødte dog modstand fra Ensted Sogneråd, der indsendte en ansøgning om at bevare stationen. Denne ansøgning blev afvist, men sognerådet nægtede efterfølgende at give økonomisk støtte til banen, medmindre stationen blev genåbnet.

Dette pres førte til en kompromisløsning, hvor stationen blev genåbnet i de tre sommermåneder juni, juli og august 1923. Genåbningen var dog ingen succes, og det ser ikke ud til, at stationen var i drift de efterfølgende år.

Godstrafikken på Styrtom Station

Ud over persontrafikken blev der også forsøgt en vis godstransport via Styrtom Station. Ved perronen blev der anlagt et 30 meter langt læssespor, men godsmængderne var meget begrænsede.

I stationens bedste år i starten af banens drift blev der afsendt omkring 162 tons gods. Dette tal faldt dog drastisk, og i 1913-1914 blev der kun registreret 2 tons gods.

Efter dette tidspunkt ophørte godsekspeditionen helt, og stationens funktion som transportknudepunkt blev gradvist reduceret til nul.

Styrtom Stations Eftermæle

Styrtom Station og dens tilknyttede stationskro var et eksempel på en tidlig jernbanestation, hvor person- og godstrafik var afhængig af lokaloplandet. Stationens begrænsede passagergrundlag, den korte afstand til Aabenraa og konkurrencen fra alternative transportmidler førte til dens hurtige tilbagegang.