Staalvænge Gaard Sidespor, en artikel om Staalvænge Gaard Sidespor

Staalvænge Gaard Sidespor: Et vigtigt læssested på Kalvehavebanen

Staalvænge Gaard Sidespor var et betydningsfuldt sidespor på Kalvehavebanen, der primært blev brugt til transport af roer og kreaturer fra de store gårde i området. Sidesporet blev anlagt i 1926 og fungerede som et centralt læssepunkt for godstrafik frem til 1952, hvor det blev nedlagt.

Kalvehavebanen var en vigtig regional bane, der forbandt Langebæk og Kalvehave og sikrede transportmuligheder for både passagerer og gods. Sidesporets placering ved Staalvænge Gaard afspejlede den betydning, som landbruget havde for jernbanedriften i denne periode.

Etableringen af Staalvænge Gaard Sidespor

Oprindeligt var der ikke et egentligt sidespor ved Staalvænge Gaard. Fra den 1. oktober 1924 blev der dog læsset vogne på "fri bane", hvilket betød, at godsvogne blev stillet af direkte på hovedsporet for at blive læsset.

Dette var en midlertidig løsning, der dog viste sig at være upraktisk, især når mængden af gods voksede. Derfor blev der i 1926 anlagt et rigtigt sidespor, også kaldet et læssesspor, som gjorde det muligt at håndtere godset mere effektivt.

Sidesporet lå på nordsiden af Kalvehavebanens hovedspor, cirka 500 meter vest for Stålvænge Trinbræt, som lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Indkørslen til sidesporet skete fra vest, i kørselsretningen fra Langebæk Station mod Kalvehave.

Funktion og anvendelse

Sidesporet blev anlagt syd for Staalvænge Gaard og fungerede primært som et roelæssespor. På denne tid var sukkerroer en vigtig afgrøde i Danmark, og transporten af roer fra landbrug til sukkerfabrikker foregik ofte via jernbanen.

I den østlige ende af sidesporet lå en kampestens læsserampe nord for sporet. Denne rampe blev brugt til læsning af kreaturer, hvilket gjorde Staalvænge Gaard Sidespor til et vigtigt transportknudepunkt for de store gårde i området.

Særlige forhold omkring ballasten

Kalvehavebanen var generelt anlagt med grusballast, som var en billig og almindelig løsning på danske jernbaner. Men på strækningen fra Staalvænge Gaard Sidespor op mod Langebæk Station blev der anvendt stenballast.

Denne ændring skyldtes, at arbejdet blev udført som en del af et beskæftigelsesprojekt under 2. verdenskrig. I en periode med høj arbejdsløshed blev sådanne projekter sat i gang for at beskæftige arbejdsløse mænd, samtidig med at jernbanen fik forbedret sin infrastruktur.

Nedlæggelsen af sidesporet i 1952

Efterhånden som landbrugets transportbehov ændrede sig, blev jernbanegodstransport mindre relevant. I 1952 ophørte roetransporterne fra Staalvænge Gaard Sidespor, hvilket førte til, at sidesporet blev taget op og officielt nedlagt.

Jernbanen var allerede begyndt at miste sin rolle i landbrugstransporten, da lastbiler i stigende grad overtog opgaven. Dette var en generel tendens i Danmark, hvor mange mindre sidespor og privatbaner blev lukket i takt med, at vejtransport blev mere effektiv og fleksibel.

Genbrug af sporskiftet

Selvom Staalvænge Gaard Sidespor blev fjernet, gik noget af infrastrukturen ikke til spilde. Sporskiftet fra sidesporet blev genbrugt i Kalvehave, hvor det blev anvendt til et nyt remisespor.

I Kalvehave var der på dette tidspunkt blevet bygget endnu et fag til remisen, som skulle bruges til den nye skinnebus SM 4. Dette var en del af en modernisering af jernbanen, hvor skinnebusser skulle erstatte traditionelle lokomotiver på visse strækninger.