Sønderborg Hovedbanegård - Sønderborgs første station og banens anlæggelse
Sønderborgs første station blev opført i forbindelse med anlæggelsen af Sønderborgbanen, der blev åbnet i 1901. Stationsbygningen lignede de øvrige stationer på strækningen, men var markant større, da Sønderborg var banens vigtigste endestation. Anlægsarbejdet begyndte i sommeren 1899, men på grund af den smalle passage mellem Alssund og skrænten op mod Dybbøl, måtte en stor del af arealet ved stationen etableres ved opfyldning i sundet. Dette skabte et område, der blev opdelt i to niveauer. Det laveste niveau, tæt på Alssund, blev anlagt til godstrafikken, herunder pakhus og spor. På det højere niveau ved skrænten blev selve stationsbygningen og perronområdet for persontrafikken opført. Cirka 500 meter nordvest for stationen blev godssporene samlet med perronsporene. Nordvest for stationen, på det øverste niveau, blev der bygget en remise med plads til fire lokomotiver. I stedet for et traditionelt vandtårn til damplokomotiverne blev en stor vandbeholder gravet direkte ind i skrænten, hvilket sparede plads og gav en mere effektiv vandforsyning.
Havnebanen og forbindelserne til Alssiden
På det lave niveau strakte et spor sig helt ud til sundet, hvor det fungerede som byens havnebane på Sundeved-siden. Her blev der etableret fire anløbsbroer, som sikrede transport af gods mellem land og skib. På den modsatte side af Alssund fandtes en anden havnebane, der dog var smalsporet og kun havde forbindelse til banerne på Als. Sønderborg havde derfor to større stationer - Sønderborg Hovedbanegård på Sundevedsiden og Sønderborg Bystation på Alssiden, hvor det smalsporede jernbanenet var veludviklet. For at skelne de to stationer blev stationen på Sundevedsiden officielt kaldt Sønderborg H (H for Hovedbanegården).
Kong Christian den X's Bro og sporændringer i 1930
Med indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 blev der foretaget omfattende ændringer af sporforløbene på Sønderborg Hovedbanegård. Mens godssporene stort set forblev uændrede, blev et af sporene på det højeste niveau ført videre hen over broen, hvilket skabte en direkte forbindelse til Amtsbanerne på Als. Da amtsbanen på Als var smalsporet, måtte normalsporede godsvogne omlades til en såkaldt vognbjørn - en transportvogn, der kunne fragte normalsporede vogne videre ad de smalsporede spor. Amtsbanerne blev dog i høj grad nedlagt i 1933, og tilbage var nu kun Mommarkbanen, som fortsatte op gennem byen og videre mod Mommark. Denne bane var normalsporet, hvilket muliggjorde direkte transport mellem Sønderborg Hovedbanegård og færgeforbindelsen til Faaborg. Mommarkbanen blev endeligt nedlagt i 1962, hvorefter kun godstrafikken til havnen fortsatte.
Fra skibstrafik til jernbane
I begyndelsen var godstrafikken den vigtigste funktion på Sønderborg Hovedbanegård, da mange passagerer foretrak at rejse med skib til Flensborg og Kiel i stedet for med tog. Efter Genforeningen i 1920 ændrede dette sig dog, og passagertrafikken steg. Med etableringen af sporet over Alssund blev jernbanen i endnu højere grad et transportmiddel for både gods og personer. Dette skabte øget transport til Nordhavnen samt margarineproducenten Solofabrikken, der i mange år var en af de større industrivirksomheder i området.
Behovet for en ny station
Sønderborg Hovedbanegård var fra begyndelsen presset af sit smalle areal, hvor både gods- og persontrafik skulle afvikles på begrænset plads. Omkring 1960 begyndte man at planlægge en ny station, da der var trængsel og kapacitetsproblemer. Handelsstandsforeningen i Sønderborg ønskede at få flyttet stationen over på Alssiden, men dette blev ikke gennemført, da det store arealbehov gjorde flytningen upraktisk. I stedet blev det besluttet at nedrive den eksisterende station og bygge en ny, mere funktionel bygning.
Den nye station i 1967 og dens korte levetid
Den oprindelige station blev nedrevet i 1967, og en ny station blev opført på samme sted. Den nye stationsbygning var en moderne og funktionel konstruktion, som blev indviet kort efter færdiggørelsen. Den nye station blev dog aldrig en langsigtet løsning. Allerede i 2004 blev den nedrevet, og den erstattedes af en mere tidssvarende og funktionel bygning, som passede bedre til de moderne behov for jernbanetrafik i området.
Sønderborg Hovedbanegård i dag
Den nuværende station i Sønderborg fungerer som en vigtig del af det danske jernbanenet og forbinder byen med både Jylland og resten af landet. Den historiske udvikling viser, hvordan jernbanen i Sønderborg har gennemgået store forandringer - fra en havne- og godsstation til en moderne passagerstation, der betjener både lokaltog og fjerntrafik.
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Preussiske målebordsblade 1899-1920](./kort/1984_1899.webp)
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Lave målebordsblade 1901-1971](./kort/1984_1901.webp)
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Topografisk kort 1953-1976](./kort/1984_1953.webp)
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Topografisk kort 1980-2001](./kort/1984_1980.webp)
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Ortofoto forår](./kort/1984_ORTO.webp)
![Kort over Sønderborg Hovedbanegård [1901-1967] - Ortofoto forår, oversigt over området](./kort/1984_ZOOM.webp)



