Tange Station (Tan), en artikel om Tange Station

Etableringen af Tange Station

Tange Station blev opført som en del af den jyske jernbaneinfrastruktur og havde en central placering i udviklingen af lokaltrafikken i Midtjylland. Den oprindelige station opstod den 1. oktober 1894 som et billetsalgssted ved vogterhus 12, der var bygget som et baneformandshus.

Huset, der stadig findes på Tange Søvej 5, blev opført i 1894, selvom bygningsregistret (BBR) fejlagtigt angiver opførelsesåret som 1927. Tegningerne til huset blev også brugt til et lignende baneformandshus i Nørre Langgade 77 i Rødkærsbro, som blev opført i 1897.

Fra starten fungerede Tange Billetsalgssted som et simpelt jernbanestop med ekspedition af passagerer og gods. Med tiden voksede behovet for udvidelser, og der blev i flere omgange foretaget ændringer i stationens funktion og udseende.

Omlægning af Sporanlægget og Industrisidespor

I 1908 blev sporet ved Tange omlagt som en del af en større modernisering af infrastrukturen. Jernbaneoverskæringen ved vogterhus 12 blev samtidig flyttet ca. 100 meter mod vest, og et nyt vogterhus, nummereret 12a, blev opført ved den nye overkørsel.

Flytningen af sporområdet skyldtes flere problemer med oversvømmelser, som gjorde den oprindelige placering uhensigtsmæssig. Samtidig blev der anlagt et nyt sidespor for at understøtte den spirende industri i Tange.

I 1917 blev der opført en ventebygning ved stationen for at forbedre forholdene for de rejsende, herunder de mange gæster, der skulle til og fra Tange Hotel.

Byggeriet af Gudenaacentralen og Omfattende Jernbaneændringer

Under 1. verdenskrig steg priserne på brændsel og energi kraftigt, hvilket førte til en fornyet interesse for alternative energikilder. I 1909 fremlagde ingeniørerne Kristian Thomsen og S.A. Angelo et forslag om at bygge et vandkraftværk ved Gudenåen, og i 1918 begyndte opførelsen af Gudenaacentralen, der i dag er Danmarks største vandkraftværk.

Byggeriet af Gudenaacentralen førte til, at Gudenåen blev opdæmmet, hvilket skabte Tange Sø. Dette betød, at jernbanestrækningen gennem Tange måtte omlægges, da sporområdet blev oversvømmet.

Jernbanesporet blev flyttet ca. 25 meter mod syd for at tilpasse sig den nye vandstand. Samtidig fik Gudenaacentralen et privat sidespor, der blev anlagt fra Tange Billetsalgssted den 21. august 1918. Sidesporet gik helt ind til kraftværket, men kunne ikke benyttes af konventionelt jernbanemateriel.

Denne sporforbindelse blev fjernet igen den 3. oktober 1923, men i 1946 blev den kortvarigt genoprettet, da der skulle transporteres et par store transformatorer til Gudenaacentralen. Transporten krævede et specielt sporarrangement, hvor et blindspor nord for de eksisterende spor passerede hovedsporet via sveller lagt ovenpå skinnerne. Dette gjorde, at forbindelsen kun kunne benyttes i togfrie intervaller og sandsynligvis kun blev brugt nogle få nætter i træk.

I dag kan man stadig se spor af denne gamle sportracé mellem Tange og Gudenaacentralen.

Opførelsen af Tange Station i 1920

I 1920 blev Tange Station officielt etableret som en regulær station. Den nye station blev anlagt som en del af en større jernbanemodernisering, og samtidig blev den daværende jernbaneoverkørsel flyttet ca. 100 meter længere mod vest.

Vogterhus 12a blev i den forbindelse demonteret og genopført i sin nye placering, men fik kun en kort tjenesteperiode. I 1923 blev en ny bro over banen og Tange Å taget i brug, hvilket gjorde vogterhuset overflødigt.

Færdiggørelse af Stationen og Omlægning af Banen

I 1925 var hele omlægningen af banen, stationen og de omkringliggende områder i Tange færdiggjort. Tange Station fungerede herefter som et centralt stoppested for både passager- og godstrafik i regionen.

I de følgende årtier spillede stationen en vigtig rolle i den lokale infrastruktur, men som mange andre mindre stationer oplevede Tange et fald i passagertrafikken i efterkrigstiden.

Nedlæggelse af Tange Station

I takt med den stigende brug af biler og lastbiler faldt behovet for jernbanetransport i området. Jernbanens rolle som primær transportvej blev gradvist reduceret, og flere stationer på de mindre strækninger blev lukket.

Den 26. maj 1979 blev Tange Station officielt nedlagt som en del af DSB's rationalisering af jernbanenettet. Nedlæggelsen var en konsekvens af faldende passagertal og et generelt skift mod vejtransport.

Efter stationens nedlæggelse forsvandt dens funktioner gradvist, og stationsbygningen blev senere fjernet. I dag er der kun få spor tilbage af Tange Stations tidligere rolle som et vigtigt knudepunkt i Midtjyllands jernbanehistorie.

Jernbanens Betydning for Tange

Tange Station spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods i Midtjylland gennem flere årtier. Stationens placering gjorde den til et naturligt bindeled mellem lokalområdets industri, Gudenaacentralen og den bredere jernbaneinfrastruktur.

Selvom stationen blev nedlagt i 1979, vidner de tidligere sportracé og den gamle infrastruktur stadig om en tid, hvor jernbanen var rygraden i Danmarks transportnetværk.