Vamdrup Østbanegård (Vm), en artikel om Vamdrup Østbanegård

Vamdrup Østbanegård – Et Kapitel i Dansk Jernbanehistorie

Vamdrup Østbanegård, ofte kaldet Vamdrup Øst, var en del af Kolding Sydbaner og fungerede som endestation for Vamdrupbanen, der eksisterede fra 1911 til 1948. Vamdrupbanen strakte sig over 29,8 km mellem Kolding og Vamdrup og blev, ligesom Hejlsmindebanen, drevet af privatbaneselskabet Kolding Sydbaner.

I modsætning til statsbanerne var Kolding Sydbaner ikke optaget på statsbanestationen i Vamdrup, men havde sin egen Østbanegård, der var adskilt fra statsbanernes faciliteter. Forbindelsen til statsbanen blev dog sikret via et stærkt krumt forbindelsesspor, som blev anvendt til udveksling af godsvogne. Desuden havde Kolding Sydbaner deres eget omløbsspor på statsbanestationen, hvilket gjorde det muligt at koordinere gods- og passagertransport mellem de to banesystemer.

Toldvæsenets Rolle på Østbanegården

Ved åbningen af Vamdrupbanen fungerede Vamdrup som Danmarks grænsestation mod Tyskland. Dette betød, at Kolding Sydbaner måtte afgive et lokale til Toldvæsenet på Østbanegården for at facilitere grænsekontrollen af gods og passagertrafik.

Toldstationen spillede en væsentlig rolle i banens drift, da varer og passagerer, der ankom fra syd, skulle igennem en kontrolproces, inden de kunne fortsætte deres rejse. Dette afspejlede Vamdrups vigtige position i jernbanenettet i perioden før Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Stationsbygningens Arkitektur og Placering

Stationsbygningen på Vamdrup Østbanegård var tegnet af arkitekten Robert Valdemar Schmidt og blev opført med de funktioner, der var nødvendige for en privatbanestation af denne størrelse.

Stationsarealet strakte sig over 410 meter og lå i Sydbanegade, hvor der i dag findes parkeringspladser og butikker. Området omfattede også dele af Duevej, hvor sporanlæg og stationsfunktioner tidligere lå.

I 1978 blev stationsbygningen revet ned som en del af en større byfornyelse og omdannelse af stationsområdet.

Sporanlægget på Vamdrup Østbanegård

Vamdrup Østbanegård havde et relativt omfattende sporanlæg for en privatbanestation. Der var i alt fire hovedspor samt flere stikspor, som blev anvendt til forskellige formål.

• Spor 1 var hovedsporet ved perronen og endte ved drejeskiven længst mod vest. Dette var det primære spor for passagertrafikken.
• Spor 2 var et 70 meter langt læssespor med omløb. Det havde et kort stikspor til varehuset mod vest og et 100 meter langt stikspor mod øst, som førte til en dyrefold, et vejehus og en siderampe. Sidstnævnte stikspor blev taget op før banens nedlæggelse.
• Spor 3 var et 250 meter langt opstillingsspor, der endte ved drejeskiven. Dette spor blev fjernet inden banens nedlæggelse.
• Spor 4 var et omløbsspor med et stikspor til kulgård og remise. Derudover var dette spor udgangspunktet for forbindelsessporet til Vamdrup statsbanestation.

Dette sporanlæg gjorde det muligt at håndtere både passager- og godstrafik effektivt og sikrede, at gods kunne omlæsses mellem privatbanen og statsbanen.

Forbindelsessporet og Sidesporet til Grusgraven

Foruden forbindelsen til statsbanestationen havde Vamdrup Østbanegård også et sidespor til en nærliggende grusgrav. Dette gjorde det muligt at transportere materialer, der var nødvendige for både jernbanedriften og lokal industri.

Grusgraven var en vigtig ressource, da den leverede materiale til vedligeholdelse af spor og infrastruktur. Transport af grus og sten var en væsentlig del af jernbanernes godstransport i første halvdel af det 20. århundrede, og sidesporet til grusgraven understøttede denne funktion.

Nedlæggelsen af Vamdrupbanen

Efter at have været i drift i 37 år blev Vamdrupbanen nedlagt i 1948 som følge af faldende passager- og godstransport. Den stigende konkurrence fra vejtransport gjorde det mindre rentabelt at drive privatbaner, og mange af disse blev lukket i midten af det 20. århundrede. Selvom banen blev nedlagt, forblev stationsområdet intakt i flere årtier. Det var først i 1978, at stationsbygningen blev revet ned, og området blev omdannet til kommerciel brug med parkeringspladser og butikker.