Verst Station - fra Veerst til stationsby på Troldhedebanen
Verst Station, der indtil den 15. maj 1939 bar navnet Veerst, var en af de mellemstore stationer på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Stationen åbnede sammen med resten af banen i 1917 og var udstyret med en seksfags stationsbygning, som var tegnet af arkitekt Robert Valdemar Schmidt, og et mellemstort pakhus, placeret nord for hovedsporet. Placeringen blev valgt for at sikre nærhed til landsbyens bebyggelse. Selve stationen lå i en kurve på banen, hvilket havde driftsmæssige konsekvenser og medførte, at der i tidens løb måtte indføres særlige signalforanstaltninger for at sikre oversigten. Verst Station fik aldrig karakter af travl stationsby, men den spillede en ikke uvæsentlig rolle for det lokale opland, både som personstation og som afsætningssted for skov- og landbrugsprodukter. Særligt i stationens første årtier havde den en funktion som omladningssted for store mængder trækævler fra de omkringliggende løvskove.
Navneskiftet fra Veerst til Verst
Stationen hed oprindeligt Veerst, i overensstemmelse med landsbyens navn. Den 15. maj 1939 ændredes stavemåden officielt til Verst. Baggrunden var en generel tendens til forenkling af stednavne og en tilpasning til daglig sprogbrug. Mange lokale fortsatte dog med at bruge den gamle stavemåde, og i ældre dokumenter og protokoller kan navnet Veerst stadig findes.
Bygninger og anlæg
Verst Station havde en seksfags stationsbygning i røde mursten, opført i den standardiserede TKVJ-stil. Bygningen rummede ventesal, billetkontor, pakhus og bolig til personalet. Ved siden af lå et mellemstort pakhus til godsopbevaring. Der var ikke anlagt krydsningsspor, men stationen havde et læssespor på 117 meter. Dette spor var placeret nord for hovedsporet, foran stationsbygningen, og havde sporskifter i begge ender. Sporarealet omfattede en kreaturrampe, en overdækket svinefold og en galgekran. Galgekranen havde en løfteevne på tre tons og blev fremstillet af Danske Mejeriers Maskinfabrik i Kolding. Den gjorde det lettere at læsse tunge trækævler og andet gods på banevognene. Stationens beliggenhed i en kurve betød, at der i begyndelsen blev rejst en høj signalmast for at forbedre oversigten. Senere blev der indført dagslyssignaler med fremskudte signaler ved begge indkørsler til stationen, hvilket forbedrede sikkerheden og gav lokomotivførerne bedre tid til at reagere.
Trafik og funktion
Verst Station havde en vis, men begrænset, persontrafik. Mange rejsende benyttede toget til Kolding, hvor de kunne handle eller fortsætte rejsen med statsbanens tog. Godsdriften spillede dog en større rolle, især i de første årtier. De store skovområder i nærheden leverede løvtræ til banen, og både Veerst og Jordrup Station blev brugt til at laste trækævler. Lastningen fra hestevogne op på jernbanevogne var en krævende proces, og derfor ansøgte skovejerne TKVJ om at opstille lastkraner. Ønsket blev imødekommet, og både Veerst og Jordrup fik installeret galgekraner, som var i brug indtil de sidste år af banens levetid. Ud over træ blev der sendt landbrugsprodukter som mælk, korn, roer og levende dyr via stationen. Den overdækkede svinefold og kreaturrampen blev benyttet af de omkringliggende gårde til afsendelse af grise og kvæg til slagterierne i Kolding.
Personalet gennem tiden
Verst Station var fra begyndelsen betjent af ekspeditrice D. Nielsen, der stod for den daglige drift fra 1917. Fra 1. september 1919 blev der ansat en stationsmester, H. A. Nielsen, som varetog stillingen frem til 31. oktober 1926. Efter hans afgang overtog ekspeditrice D. Christiansen ansvaret, en stilling hun beholdt indtil 1. maj 1932. Herefter blev M. Bødker ansat som ekspeditrice. Hun betjente stationen i en længere årrække frem til 30. november 1946. Herefter blev Edith Fonnesbæk Mikkelsen udnævnt til ekspeditrice. Personalet havde mangeartede opgaver. De skulle sælge billetter, håndtere gods, ekspedere post, betjene signaler og bomme samt føre protokol over togenes ankomst og afgang. På små stationer som Verst var der ofte tale om kombination af flere funktioner, hvilket krævede stor fleksibilitet.
Godstransport af træ
Et vigtigt kapitel i Verst Stations historie var transporten af trækævler. Området var rigt på løvskov, og efterspørgslen på træ var stor, især til brug i møbel- og byggeindustrien. Lastningen foregik fra de hestevogne, som bragte kævlerne frem til stationen. Galgekranen gjorde det muligt at løfte kævlerne fra jorden og svinge dem op på banevognene. Kranerne kunne løfte op til tre tons, hvilket dækkede behovet for de fleste kævler. Transporten af træ foregik i stor stil i 1920'erne og 1930'erne, men aftog i efterkrigstiden, da mekaniseret transport og savværker overtog en større del af opgaverne.
Stationsbygningens indretning
Ventesalen på Verst Station fulgte samme mønster som mange andre TKVJ-stationer. Murene var i røde sten, mens træværket indvendigt ofte var malet i blå eller grønne nuancer. Et simpelt brændekomfur eller en brændeovn sørgede for opvarmning. Stationsbygningen havde også privatbolig til ekspeditricen eller stationsmesteren, hvilket betød, at personalet ofte havde tæt tilknytning til stedet og fungerede som en del af det lille lokalsamfund.
Nedgang og ophør
Som mange andre stationer på TKVJ oplevede Verst et fald i både person- og godstrafik efter 2. verdenskrig. Persontrafikken blev gradvist overtaget af busser og privatbiler, mens lastbiler tog sig af gods. Den lille stations funktion blev dermed udhulet, selvom man forsøgte at opretholde driften med få ansatte. Da Troldhedebanen blev nedlagt i marts 1968 blev stationsbygningen solgt som privat bolig.
