Vestermark Trinbræt - et glemt stoppested på Troldhedebanens sidebane
Vestermark Trinbræt var et af de mange små og kortlivede trinbrætter, som i mellemkrigstiden blev anlagt på de danske privatbaner for at forbedre tilgængeligheden for oplandets beboere. Trinbrættet lå på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbanes (TKVJ) sidebane mod Vejen og blev etableret i 1929, men allerede omkring 1939 - måske et par år senere - blev det nedlagt igen. Med et opland bestående af hede, plantager og enkelte gårde var det aldrig en trafikal succes, og trinbrættet fik kun ringe betydning for driften.
Placering og omgivelser
Vestermark Trinbræt lå i det åbne land øst for Vejen, omtrent 1,8 kilometer fra Vejen Station. Placeringen var ved den nuværende Gamstvej, der i 1930'erne blot var en mindre vej, som forbandt spredte gårde, små husmandssteder og enkelte bebyggelser i det flade terræn. Området, som trinbrættet betjente, var kendetegnet af den vestjyske hede, der gradvist blev opdyrket og beplantet i begyndelsen af 1900-tallet. Staten havde siden 1890'erne opkøbt og tilplantet større hedeområder, og i 1920'erne og 1930'erne blev der anlagt en række nye plantager omkring Vejen og Gamst. Plantage og de tilstødende skovarealer ændrede landskabet fra åben hede til et mosaikpræget terræn med lyng, sandjord og nåletræer. Trinbrættet lå tæt på et område med mose og sandede jorde, hvor landbruget kun var sparsomt udviklet. Jorden var magert sand og krævede omfattende dræning og gødskning for at blive dyrkningsbar. Kun få gårde lå i nærheden, og dermed var oplandet for persontrafik meget begrænset.
Anlæg og udformning
Vestermark Trinbræt blev etableret som et af de såkaldte ubetjente trinbrætter, som privatbanerne i 1920'erne ofte oprettede på anmodning fra lokale beboere eller lodsejere. Anlægsomkostningerne var minimale, og driften blev ikke påvirket væsentligt. Trinbrættet bestod kun af en enkel jordperron, der var anlagt direkte ved siden af sporet. Den var ca. 30 cm over terrænet og bestod af stampet grus og jord. Over tid blev perronen overgroet med græs, og den var næppe særlig tydelig i landskabet. Der var ingen læskærm, bænke eller skiltning. På mange af TKVJ's mindre trinbrætter blev der opsat et simpelt metalskilt på en stolpe, men dokumentationen for, om Vestermark fik et sådant, er sparsom. Det vides heller ikke med sikkerhed, om trinbrættet blev forsynet med et egentligt trinbrætsignal. På Troldhedebanen var det ellers almindeligt, at passagerer kunne dreje et signal ud, som lokomotivføreren kunne se på afstand og dermed standse toget. Givet den meget begrænsede anvendelse er det dog sandsynligt, at Vestermark Trinbræt aldrig fik et sådant signal, men i stedet fungerede efter princippet om, at passagerer kunne gøre tegn til toget, eller bede togpersonalet om at blive sat af på stedet.
Baggrund for etableringen
Det står ikke helt klart, hvorfor TKVJ besluttede at anlægge et trinbræt netop på dette sted i 1929. Normalt blev trinbrætter etableret for at betjene mindre landsbysamfund eller samlinger af gårde, men området omkring Vestermark havde kun få beboere. En sandsynlig forklaring er, at lokale lodsejere har fremsat ønske om et stoppested, som kunne give nem adgang til jernbanen. Det var almindelig praksis, at privatbaner imødekom sådanne ønsker, især når anlægsomkostningerne var små. TKVJ's ledelse forsøgte i mellemkrigstiden at øge passagertallet ved at oprette en række trinbrætter langs sidebanerne, men flere af dem viste sig at være økonomisk urentable. En anden mulig årsag kan have været, at området omkring Plantagen blev anvendt til plantage- og skovdrift, hvilket krævede en vis transport af arbejdere og materialer. Toget kunne i princippet anvendes til denne form for pendling, men der findes ingen samtidige kilder, der bekræfter, at trinbrættet blev brugt af skovarbejdere.
Trafik og drift
Trafikken på Gesten-Vejen sidebanen, som trinbrættet lå på, var i forvejen beskeden. De små TKVJ-tog, ofte bestående af et lokomotiv og en enkelt personvogn, kørte med en fast køreplan, men antallet af passagerer var lavt. For Vestermark Trinbræt var trafikken minimal fra begyndelsen. Kun få beboere havde dagligt ærinde med toget, og mange valgte i stedet at benytte Vejen Station, som lå blot 1,8 kilometer derfra. Her var der bedre forbindelser, ventesal, billetsalg og fragtfaciliteter.
Opland og befolkning
Vestermark-området lå i udkanten af Vejen sogn og bestod i 1930'erne af spredte landbrugsejendomme og husmandssteder. Befolkningstætheden var lav, og mange familier havde beskæftigelse i landbruget eller på de nærliggende mejerier og fabriksanlæg i Vejen. De få beboere, der havde gavn af trinbrættet, kunne anvende det til daglige ærinder i Vejen eller Gesten, men i praksis var afstanden til Vejen Station så kort, at det sjældent kunne betale sig at benytte Vestermark Trinbræt. Desuden gjorde TKVJ's billettering og tidsplan det mere bekvemt at stige på i Vejen, hvor man kunne købe billet, sende post og benytte ventesal.
Nedlæggelsen i 1939
Efter blot ti års drift blev Vestermark Trinbræt nedlagt i 1939, muligvis først i begyndelsen af 1940'erne. Nedlæggelsen skete som led i en bredere rationalisering af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, hvor flere ubenyttede eller lavt trafikerede stoppesteder blev fjernet. TKVJ oplevede i 1930'erne en faldende passagermængde, især på sidebanen Gesten-Vejen, der aldrig havde opnået et tilfredsstillende trafikgrundlag. Motoriseringen af samfundet, forbedrede vejforbindelser og udbredelsen af rutebiler gjorde mange trinbrætter overflødige.
Troldhedebanens rolle i lokalområdet
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane spillede en væsentlig rolle for udviklingen i det midtjyske og sydjyske område i første halvdel af 1900-tallet. Den blev anlagt for at skabe forbindelse mellem hedeegnene omkring Troldhede og statsbanernes net ved Kolding og Vejen.
