Øster Gesten Trinbræt (Øg), en artikel om Øster Gesten Trinbræt

Øster Gesten Trinbræt – et beskedent stoppested på Troldhedebanen

Øster Gesten Trinbræt var et af de mindre og mest uanselige stoppesteder på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Trinbrættet bestod af en kort grusperron og et lille delvis nedgravet blikskur, der med tiden blev så forfaldent, at det nærmest var farligt at opholde sig i. Det lave terræn og den delvise nedgravning af venteskuret gjorde, at trinbrættet ofte stod under vand ved kraftig regn, og passagerer i bogstaveligste forstand kunne komme til at stå i vand, hvis de søgte ly i skuret.

Placeringen var i et yderst tyndt befolket område med få huse og enkelte gårde, hvilket betød, at trinbrættet aldrig opnåede nogen større betydning for trafikken, hvor det især i banens sidste årtier kun sjældent var passagerer der skulle med alle af.

Beliggenhed og opland

Øster Gesten Trinbræt lå tæt ved Øster Gesten Mosevej, en lille grusvej, der krydsede banen i niveau. Der var ingen bomme eller blinklys ved overkørslen, hvilket gjorde krydset afhængigt af oversigt og de rejsendes agtpågivenhed. Oplandet bestod primært af få små landbrug og spredte huse. Der var således aldrig grundlag for stor persontrafik, og trinbrættet fik hurtigt karakter af at være et lavt prioriteret stoppested.

Venteskuret og forholdene for de rejsende

Det lille blikskur var lavtloftet og ikke specielt funktionelt. Det var uden vinduer, hvilket betød, at passagerer, der ventede indendørs, ikke kunne se toget komme. Udsynet var begrænset til døråbningen, og da skuret var delvist nedgravet for at skabe bedre oversigtsforhold til vejskæringen, var det reelt vanskeligt at orientere sig.

Indvendigt var skuret ofte præget af fugt og kryb. Det var ikke usædvanligt, at rejsende delte pladsen med edderkopper, bænkebidere og andre smådyr, der havde fundet tilhold i det fugtige miljø. Skurets tilstand forværredes op gennem årene, og i banens sidste tid blev det betragtet som næsten uforsvarligt at opholde sig i.

På trods af disse forhold var skuret et typisk eksempel på den form for minimale passagerfaciliteter, som privatbanerne ofte opstillede ved trinbrætter. Fokus var på funktion frem for komfort, og det vigtigste var at markere stedet som officielt stoppested.

Trinbrætsignalet

Som på de øvrige trinbrætter langs TKVJ var Øster Gesten udstyret med et trinbrætsignal. Det bestod af en cirka tre meter høj mast, malet i rød og hvid, med et rektangulært signal øverst. Passagerer, der ønskede toget skulle standse, kunne dreje signalet ud, så det blev synligt for lokomotivføreren.

Denne form for signal var en simpel, men effektiv metode til at regulere stop på de små trinbrætter. Det betød, at toget kun standsede, hvis der var passagerer, hvilket sparede tid og energi på strækninger, hvor stoppene ellers ville have været uden formål.

Trafikal betydning

Øster Gesten Trinbræt havde fra begyndelsen en meget begrænset rolle i trafikken. Områdets tynde befolkning gjorde, at der sjældent var mange påstigende eller afstigende passagerer. De fleste benyttede i stedet stationerne i Gesten eller andre nærliggende steder, hvor der var bedre faciliteter.

I de første årtier blev trinbrættet dog brugt af lokale landmænd eller arbejdere, der havde behov for at komme til Kolding eller Vejen. Men i takt med at privatbilismen og busdriften tog over, faldt behovet markant. I de sidste årtier op til banens lukning i 1968 blev trinbrættet kun brugt yderst sporadisk.

Sammenligning med andre trinbrætter

Øster Gesten Trinbræt var på mange måder typisk for TKVJ's mindre stoppesteder. De fleste bestod af en kort perron og et enkelt skur, af træ eller blik. Mange af disse trinbrætter var ligeledes placeret i tyndt befolkede områder og havde primært symbolsk betydning som tilgængelighedspunkter.

Det, der adskilte Øster Gesten fra flere af de andre, var dels skurets dårlige tilstand i banens senere år, dels den særligt uheldige kombination af placering i lavt terræn og manglende udsyn. Hvor de fleste andre trinbrætter havde en vis regelmæssig trafik, blev Øster Gesten hurtigt marginaliseret.

Oplandsmæssige forhold

Området omkring Øster Gesten var præget af små landbrug, hedeområder og mose. Hvor andre stationer og trinbrætter kunne trække på større landsbyer i oplandet, havde Øster Gesten kun et meget spinkelt kundegrundlag. Denne placering gjorde trinbrættet til et af de mest perifere på strækningen og det er med undren at det forblev åben frem til bnens lukning.

Nedgang og lukning

Efterhånden som TKVJ oplevede faldende passager- og godsmængder i efterkrigstiden, blev de små trinbrætter endnu mindre relevante. Øster Gesten var blandt de steder, hvor trafikken næsten forsvandt i de sidste år. Ved banens lukning i 1968 stod det klart, at trinbrættet for længst havde mistet enhver praktisk betydning.