Frederiksberg Station (Fb), en artikel om Frederiksberg Station

Frederiksberg Station – Fra Jernbaneknudepunkt til Metrostation

Frederiksberg Station har gennemgået en af de mest markante transformationer i dansk jernbanehistorie. Fra sin etablering i 1864 som en del af jernbaneforbindelsen mellem København og Roskilde, til sin rolle som vigtig godsbanegård og senere endestation for S-togslinje F, har stationen været et centralt punkt i den københavnske infrastruktur. I dag fungerer den som metrostation, men dens oprindelige bygninger er bevaret og fredet, hvilket gør Frederiksberg Station til et sjældent eksempel på en station, der har bevæget sig fra traditionel jernbanedrift til moderne metrodrift.

Frederiksberg Station på Den Sjællandske Længdebane

Frederiksberg Station blev åbnet den 18. juni 1864 som en del af jernbanestrækningen mellem København og Roskilde. Strækningen var en del af den såkaldte Sjællandske Længdebane, der bandt de største byer på Sjælland sammen.

Stationen blev anlagt for at betjene den hurtigt voksende forstad Frederiksberg, som allerede i midten af 1800-tallet oplevede en betydelig befolkningstilvækst. Arkitekt V.C.H. Wolf stod for stationsbygningens udformning, og han tegnede samtidig pakhuset og stationsforstanderboligen, der blev opført i forlængelse af hovedbygningen.

Frederiksberg Station fungerede i sin første periode primært som en mellemstation, hvor tog mod Roskilde og videre til resten af Sjælland gjorde stop. Stationens placering uden for det daværende København gjorde den til et attraktivt sted for pendlere og transport af gods, hvilket medførte en stigende trafikmængde.

Frederikssundsbanens Afgrening fra Frederiksberg

I 1879 blev Frederiksberg Station endnu vigtigere, da Frederikssundsbanen blev anlagt med afgrening fra Frederiksberg. Frederikssundsbanen var en sidebane, der forbandt hovedstaden med de mindre byer i det nordvestlige Sjælland, herunder Ballerup, Veksø og Frederikssund.

Dette gjorde Frederiksberg til et vigtigt knudepunkt i det sjællandske jernbanenet, da stationen nu betjente tog i to retninger:

• Mod Roskilde og resten af Sjælland
• Mod Frederikssund via Frederikssundsbanen

Frederiksbergs funktion som omstigningsstation betød, at stationen oplevede en stigende passagermængde i de følgende årtier, og godstransporten voksede markant.

Passagertrafikkens Ophør i 1911

En afgørende ændring skete i 1911, da Københavns nuværende Hovedbanegård blev taget i brug. Tidligere havde Københavns station været beliggende ved Kalvebod Brygge, men den nye placering gjorde det muligt at samle jernbanetrafikken i et fælles knudepunkt. Med åbningen af den nye hovedbanegård blev passagertogene fra Roskilde og Frederikssund omlagt til at køre over Valby, og Frederiksberg Station mistede dermed sin rolle som mellemstation for fjerntogene. Selvom stationen ikke længere betjente almindelige passagertog, fortsatte den med at spille en vigtig rolle som godsbanegård.

Frederiksberg Station som Godsbanegård

Fra 1911 og frem til midten af 1990'erne fungerede Frederiksberg som en central godsbanegård. Godsbanegården spillede en vigtig rolle i transporten af varer til og fra København, og særligt industriområderne i Valby og Frederiksberg drog nytte af stationens beliggenhed. Området omkring stationen var præget af store godsekspeditionsbygninger, rangerterræn og spor, der forbandt stationen med resten af det sjællandske jernbanenet. Godstrafikken ved Frederiksberg forblev relativt omfattende, men efterhånden som lastbiltransporten tog over i løbet af 1900-tallet, mistede godsbanegården sin betydning.

Frederiksberg Station som Endestation for S-tog

I 1934 blev Frederiksberg en del af det nye S-togsnet, der blev etableret for at modernisere den københavnske pendlertrafik. Stationen blev endestation for linje F, som forbandt Frederiksberg med Hellerup via Nørrebro. Denne linje gjorde det muligt at rejse hurtigt mellem Frederiksberg og de nordlige dele af København uden at skulle gennem Hovedbanegården. S-togsdriften på Frederiksberg Station fortsatte i mere end 60 år, men i takt med at København udviklede sig, blev det tydeligt, at S-togslinjen ikke længere var tilstrækkelig til at dække transportbehovet i byen.

S-togsdriftens Ophør og Overgangen til Metro

Den 20. juni 1998 kørte det sidste S-tog fra Frederiksberg Station. S-togslinjen blev nedlagt for at give plads til den kommende metro, der skulle revolutionere den kollektive trafik i København. Frederiksberg Station blev i de følgende år ombygget og opgraderet, så den kunne indgå i metroens linjenet. Dette indebar en omfattende modernisering af stationens faciliteter, herunder etableringen af en underjordisk perron.

Frederiksberg Station i Metroens Tidsalder

Den 19. oktober 2002 åbnede Frederiksberg Station som en del af Københavns Metro. Stationen blev en del af metrolinje M1 og M², hvilket betød, at Frederiksberg nu igen var en vigtig transitstation i den københavnske infrastruktur. Metrostationen er placeret under den gamle jernbanestation, og selvom togene i dag kører under jorden, er stationsbygningen fra 1864 stadig bevaret og indgår i byrummet som et historisk vartegn.

Den Fredede Stationsbygning og DSB's Tilstedeværelse

I 1992 blev stationsbygningen fredet, hvilket sikrede, at den gamle jernbanearkitektur blev bevaret, selv efter stationens overgang til metrodrift.

På trods af at DSB ikke længere betjente Frederiksberg Station, kunne man frem til 2013 stadig finde et DSB-billetsalg på stationen. Dette er bemærkelsesværdigt, da der ikke havde kørt et DSB-tog på Frederiksberg siden 1998. Indtil 2004 fandtes der desuden både en DSB-kiosk og en DSB Minibar i stationsbygningen, hvilket vidner om, hvordan stationen i en årrække fungerede som en overgang mellem det gamle jernbanesystem og den nye metro.

Frederiksberg Station i Dag

I dag er Frederiksberg Station en central metrostation, der betjener både M1 og M². Med sin placering tæt på Frederiksberg Centret og CBS er stationen en af de mest benyttede metrostationer uden for det centrale København.