Odense Banegård (Od) [1885-1914], en artikel om Odense Banegård

Odense Banegård: Fra 1865 til 1914 – En rejse gennem jernbanehistorien

Odense har en rig jernbanehistorie, der strækker sig over halvandet århundrede. Byens første banegård blev opført i 1865 som et vigtigt led i etableringen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart. Placeringen af banegården spillede en stor rolle for byens infrastruktur og udvikling, og gennem årene har stationen undergået flere ombygninger og moderniseringer. Denne artikel gennemgår historien om Odense Banegård, fra dens første opførelse til dens transformation frem mod 1914, hvor byens anden banegård blev bygget.

Banegårdens opførelse i 1865

Odenses første banegård blev opført i september 1865 som en del af Fyns hovedbane. Bygningen, tegnet af N.P.C. Holsøe, blev placeret nord for Kongens Have, som på det tidspunkt var ejet af staten. Placeringen af banegården var resultatet af en lokal strid, hvor Odenses borgerskab, anført af bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen, kæmpede for at få banegården så tæt på byens centrum som muligt.

Banegårdens oprindelige placering gjorde den let tilgængelig fra både Nørregade og fra Østre og Vestre Stationsvej. Dette valg af placering sikrede, at man undgik magistratens ønske om at placere banegården længere mod øst i området ved Kræmmermarken, som svarer til det nuværende Østergade. I begyndelsen var forbindelsen mellem banegården og byens centrum dog begrænset, men med åbningen af Jernbanegade i 1890'erne blev dette problem løst.

Udvidelsen i 1880'erne

Efterhånden som jernbanetrafikken steg, blev Odense Banegård hurtigt for lille. Antallet af passagerer var mere end fordoblet siden banegårdens åbning, og det blev nødvendigt med en udvidelse. I begyndelsen af 1880'erne blev det derfor besluttet at udvide den eksisterende banegård. I stedet for at opføre en helt ny bygning valgte man at beholde den oprindelige struktur og udvide bygningen i begge ender samt midt på.

Denne udvidelse fandt sted fra 1883 til 1884, og resultatet var en markant ombygning, hvor den gamle banegård næsten blev indkapslet i en ny bygning. Den "nye" banegård stod færdig i efteråret 1885 og var et markant arkitektonisk værk. På trods af at N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, blev denne opgave ikke givet til ham. I stedet blev udvidelsen udarbejdet af overbaneingeniør, oberst William August Thulstrup, med assistance fra arkitekt Thomas Arboe.

Arkitektur og stil

Den udvidede banegård blev kendt for sit særprægede arkitektoniske udtryk. Selvom de nye bygningsdele blev tilpasset den oprindelige struktur, blev bygningens nye dominerende elementer de karakteristiske tårne og spir, der trak på elementer fra maurisk og byzantinsk stil. Disse tårne mindede om minareter og tilførte banegården en unik visuel identitet.

Fyens Stiftstidende var begejstret for det nye arkitektoniske udtryk og beskrev det som "livligt" og med en "storartet og imponerende facade". Bygningen afspejlede tidens smag og stil og blev et af de mest markante bygningsværker i Odense.

Jernbanen udvides – nye privatbaner

Selvom den nye banegård i 1885 imødekom de stigende krav fra den fynske hovedbane, skulle der ikke gå mange år, før stationen igen blev for lille. I de følgende år blev flere privatbaner etableret i og omkring Odense, hvilket øgede behovet for en større station med bedre sporforhold. I 1876 blev Sydfynske Jernbane etableret, og herefter fulgte Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og Nordvestfynske Jernbane i 1911.

Disse nye baner øgede behovet for en større station, som kunne håndtere den øgede trafikmængde. Specielt ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense-ruten i 1911 blev det tydeligt, at den eksisterende banegård ikke længere kunne opfylde behovene. En midlertidig løsning blev fundet ved at bygge en midlertidig træbygning ved siden af Nordvestfynske Jernbanes perron. Denne midlertidige station, kendt som Odense OMB Station, fungerede som en midlertidig erstatning, mens den nye banegård blev bygget.

Den anden banegård i Odense (1914)

I begyndelsen af 1910'erne stod det klart, at Odense havde brug for en ny og større banegård for at kunne håndtere den stigende trafikmængde. Byggeriet af den nye station begyndte i 1911 og blev afsluttet i 1914. Denne nye banegård, tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, blev placeret omkring 200 meter øst for den oprindelige station.

Den nye banegård var designet i nybarok stil, hvilket var en populær stilart på det tidspunkt. Bygningen blev hurtigt et af byens vigtigste trafikknudepunkter og håndterede både lokal- og regionaltrafik samt godstrafik. Den gamle banegård fortsatte dog med at blive brugt som ilgodsekspedition og blev senere sammensat med godsbanegården.

Branden i 1955 og nedrivningen i 1957

Selvom Odenses første banegård blev overflødiggjort af den nye station i 1914, stod bygningen stadig i mange år efter. Den gamle station blev imidlertid beskadiget af en brand i 1955, hvilket førte til dens endelige nedrivning i 1957. I forbindelse med opførelsen af en ny godsbanegård, som blev taget i brug i 1957, blev den gamle stationsbygning endeligt fjernet.

Odense Banegård Center og byens moderne trafikknudepunkt

Efter nedrivningen af den gamle banegård og den voksende trafik i midten af det 20. århundrede, opstod der et behov for en ny og moderne banegårdsløsning i Odense. I 1995 stod Odense Banegård Center færdigt som en moderne og integreret transportterminal. Centret blev designet som en trefløjet bygning, hvor hovedbygningen strækker sig hen over både bybusterminalen og jernbanesporene.

Bygningen huser i dag flere faciliteter, herunder butikker, spisesteder og en biograf. Samtidig fungerer den som et vigtigt knudepunkt for bybusser, tog, taxaer og biler, hvilket gør det til et centralt omdrejningspunkt for byens trafik.

Fremtiden for Odenses jernbane

Odenses jernbanehistorie er en fortælling om kontinuerlig udvikling og tilpasning til skiftende behov. Fra den første banegård i 1865 til den moderne station i dag har byen gennemgået mange forandringer, men én ting har været konstant – banegårdens betydning som byens vigtigste trafikknudepunkt. Med de nye planer om udvidelse af letbanen og modernisering af infrastrukturen ser fremtiden lys ud for Odenses jernbanenet.

Odenses første banegård var en vigtig brik i udviklingen af byens infrastruktur og jernbanenet. Fra dens opførelse i 1865 til den endelige nedrivning i 1957 spillede den en central rolle i byens vækst og udvikling. Gennem udvidelser og ombygninger tilpassede banegården sig tidens krav, men den blev til sidst overflødiggjort af den nye banegård i 1914. I dag står Odense Banegård Center som et moderne trafikknudepunkt, der bygger videre på byens stolte jernbanetraditioner.