Haderslev Vestbanegård (Hav), en artikel om Haderslev Vestbanegård

Haderslev Vestbanegård i historisk perspektiv

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange forskellige betegnelser, fra den tyske betegnelse Alt Hadersleben (1866-1920) til blandt andet Haderslev Statsbanegård (1866-1928) og frem til dens sidste navn Haderslev Vestbanegård (1967-2001). Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Fra 1. januar 1883 overtog "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Placering og udfordringer

Banens endestation blev anlagt ved siden af bryggeriet Fuglsang i Haderslevs vestlige udkant, som den gang lå uden for byen. Placeringen og den manglende havneforbindelse reducerede banens betydning for byens fortsatte udvikling. Konsortiet Peto, Brassy ND Betts stod for anlæggelsen af den 11,9 km lange bane Vojens-Haderslev og andre sønderjyske banestrækninger. Terrænet var bakket, så man kunne ikke føre banen direkte til købstæderne.

Forbindelsen til bymidten

Da stationen lå i vest og manglede havneadgang, opstod Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) ved Jomfrustien i centrum. Den første amtsbanestrækning forbandt statsbanegården med amtsbanegården og fortsatte videre til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården anlagdes en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen blev anlagt som et firestrenget kombinationsspor, der kunne bruges af både den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane med amtsbanens lokomotiver.

Omstrukturering og nyt navn

Fra 1934 begyndte DSB at føre alle sine persontog fra statsbanegården til amtsbanegården. Amtsbanegården fungerede derfor også som DSB-station, og maskindepotet flyttede til en tidligere amtsbanebygning. Ved denne lejlighed skiftede Haderslev Statsbanestation navn til Haderslev Vestbanegård. I 1935 blev den oprindelige remise revet ned, og perronsporets østlige ende forlængedes i en kurve mod nord og forbands til forbindelsessporet. Derved blev det muligt at køre direkte til Vojens. Der anlagdes også et krydsningsspor med en smal mellemperron.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:

• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)

• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)

• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)

• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)

• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)

• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Nedlæggelse af amtsbaner og flere navneskift

Da de sidste amtsbaner nedlagdes i 1943, blev Haderslev Amtsbanegård til Haderslev Bystation. Samtidig skiftede Vestbanegården navn til Haderslev Hovedbanegård. I 1951 opførte man en ny remise ved Haderslev Hovedbanegård, som erstatning for maskindepotet på Bystationen. I 1967 skiftede Haderslev Hovedbanegård igen navn til Haderslev Vestbanegård, og stationen blev nedsat til trinbræt.

Persontrafikkens ophør og nedrivning

Fra 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen og erstattede togene med rutebiler. Denne suspension blev aldrig ophævet og blev formelt gjort permanent ved køreplansskiftet i maj 1978. Stationen var herefter kun en godsbane. Den ældre stationsbygning, som var nedslidt, blev revet ned i 1985, bortset fra remisen fra 1951 og det store varehus, der blev overtaget af Fuglsang Bryggeriet. Sporarealet blev indskrænket i 1992 og delvist solgt til bryggeriet.

Slutningen i 2001

Banestyrelsen lukkede officielt Haderslevbanen fra 1. januar 2001, og dermed sluttede Haderslev Vestbanegårds jernbanehistorie.