Stollig Stationskro - en jernbaneknudepunkt i det sønderjyske landskab
Stollig Stationskro var den første egentlige station på Løgumklosterbanen og lå omkring 100 meter syd for landevejen mellem Åbenrå, Løjt Skovby og Barsmark. Den var placeret umiddelbart sydøst for landsbyen Stollig, som dengang bestod af omkring 300 indbyggere fordelt på en snes gårde og huse. Byen havde to købmandsforretninger, to gæstgiverier og et opland domineret af store landbrugsejendomme. Området havde rimelige vejforbindelser, blandt andet mod nord til Løjt Skovby og mod syd til kysten ved Åbenrå Fjord. Alligevel var stationens opland begrænset på grund af dens nærhed til Knappen holdeplads mod vest og Løjt Skovby mod nordøst. Stollig Station fik dog en betydelig rolle i lokalområdets udvikling, både som trafikknudepunkt og samlingssted.
Fra holdeplads til fuld station
Oprindeligt var Stollig kun tænkt som en simpel holdeplads, men udviklingen viste hurtigt, at der var behov for en opgradering. Især efter at mejeriet, drevet af Kunkel sammen med vandmøllen ved Knappen, blev flyttet til Stollig i 1903, opstod der stigende lokaltrafik. Dette medførte, at lodsejerne i området skrev under på en anmodning til kredsbanekommissionen om at gøre Stollig til fuld station. Anmodningen blev godkendt, og fra den 1. oktober 1903 havde Stollig status som station. Stollig kro er opført i 1862 og beliggende ud mod landevejen til Løjt Skovby. Kroen var en lav, kalket bygning med tegltag og indeholdt to små gæstgiverlokaler, der også fungerede som ventesale for 2. og 3. klasse passagerer. Derudover rummede bygningen en købmandsforretning og privat bolig for gæstgiveren. Der var dog ingen værelser til overnattende rejsende. Stollig Kro blev drevet af Henning Dethlefsen, som også blev stationens bestyrer. Det nye setup medførte en markant vækst i billetsalget, som steg støt indtil 1913/14, hvor det toppede. En sti på 100 meter førte gennem haverne ned til selve perronen.
Stationens anlæg og faciliteter
Ved selve stationen fandtes en kort jordperron med den klassiske jernbanelygte samt et trævarehus tilhørende stationsagenten. Foran perronen var der et 64 meter langt blindt læssespor, som kunne håndtere mindre godstransporter. Et lille træskur blev opført som læ for passagerer, så de ikke behøvede stå ude i vind og vejr. I modsætning til større stationer foregik billetsalg og ekspedition af stykgods ikke i en separat bygning, men blev udført af togpersonalet. Det gjorde Stollig til en relativt enkel station, hvad angik bemanding og logistik.
Ejerskab og drift af Stationskro
Ved banens åbning ejedes kroen af gæstgiver Bendixen. Han solgte dog allerede to år senere ejendommen til Henning Detlefsen fra Rundhof i Angel. Detlefsen beholdt ejendommen i nogle år, men solgte den i 1908 videre til Friedrich Hinrichsen, ligeledes tysker, som ejede kroen frem til 1919. I Hinrichsens tid synes samarbejdet med banen at være gnidningsfrit. Et eksempel på dette ses i 1910, hvor en kasse margarine blev stjålet fra hans aflåste varehus. Banen anerkendte hans indsats og betalte usædvanligt nok erstatningen på 20 mark. Dette var en gestus, der ellers sjældent blev set fra baneledelsens side. I 1919 blev gæstgiveriet overtaget af købmand C. Bonde, som drev det frem til sin død i 1976. Det var hele 50 år efter, at banen var blevet nedlagt. I 1924 var varehuset blevet så medtaget, at banen, efter opfordring fra Bonde, accepterede en nødreparation med sveller i bunden og tjæret tag. Herefter hørtes der ikke meget til stationen, hvilket antageligt betyder, at der ikke opstod væsentlige problemer.
Rejsetal og godstransport gennem årene
I den tyske tid var stationen særdeles aktiv. I de første år havde Stollig mellem 5.000 og 6.000 afgående rejsende om året. Tallet toppede i driftsåret 1913/14 med hele 14.000 rejsende. Under Første Verdenskrig faldt antallet atter til 5.000-6.000 årligt, og efter Genforeningen med Danmark i 1920 faldt det yderligere til 3.000-4.000 på grund af nærheden til Åbenrå og fremkomsten af nye transportmidler. Godstransporten var generelt begrænset. I de bedste år blev der afsendt op til et par hundrede tons gods, og i driftsåret 1924/25 blev der registreret en samlet mængde på 526 tons, både ankommet og afsendt. Kun i tre forskellige driftsår oversteg den afsendte godsmængde 100 tons. Selv under krigen, hvor der var afleveringspligt for landbrugsprodukter, oversteg den årlige godsmængde ikke 110 tons.
Kroen og dens betydning efter jernbanens lukning
Efter banens nedlæggelse i 1926 fortsatte kroen sin virksomhed. Kroen lå i Kongensgade 32 og var fortsat aktiv mange år efter. Ægteparret Bonde drev fortsat både kro og købmandsforretning, selv om jernbanen ikke længere eksisterede. Særligt købmandshandlen fortsatte i mange år efter. Fru Bonde fortsatte virksomheden helt frem til slutningen af 1970'erne, hvor den lukkede. Gennem næsten et århundrede havde kroen fungeret som både samlingssted, jernbanestation og forsyningssted for lokalsamfundet. Det er et klart eksempel på, hvordan en enkelt bygning kunne spille mange roller i et lille landsbysamfund.
Skiftende ejerskaber og videre drift
I oktober 1908 overtog Henning Dethlefsen "Hotel Stadt Apenrade" i Tønder, og Stollig Stationskro blev solgt til Fr. Hinrichsen, en landmand fra Hønkys ved Egvad. Han fortsatte som stationsbestyrer og kroejer, indtil han den 1. juli 1919 afhændede virksomheden til købmand Christian Bonde. Bonde forblev på ejendommen i mange år, også efter banens ophør, og drev både kro og købmandsforretning videre. Dette vidner om den stærke lokale forankring og betydningen af ejendommen som centrum for lokalsamfundet.
