Nørballe Trinbræt, en artikel om Nørballe Trinbræt

Nørballe Trinbræt – en kortlivet holdeplads på den sønderjyske bane

Nørballe Trinbræt var en mindre holdeplads på den sønderjyske jernbanestrækning mellem Aabenraa og Gråsten. Holdepladsen blev anlagt og taget i brug den 1. april 1904, efter at et samlet opland på 24 beboere indgav ansøgning herom i februar samme år. Beliggenheden var beskeden – en perron med en jernbanelygte ved en markvej umiddelbart syd for den daværende hovedvej mellem Aabenraa og Sønderborg, hvilket gjorde trinbrættet tilgængeligt, men ikke prangende.

Trinbrættet betjente først og fremmest den nærliggende landbebyggelse, som bestod af omtrent ti gårde og huse. Det var ikke en egentlig station med ventesal, bygninger eller bemanding fra banen, men snarere en lokal løsning båret af frivillig opbakning fra lokalbefolkningen, en model der også blev set andre steder på de danske privatbaner og i grænseegnene før og efter genforeningen i 1920.

Initiativtagere og drift i de første år

To lokale gårdejere, Thaysen og Jepsen, var blandt de 24 underskrivere af ansøgningen til banen om oprettelse af trinbrættet. De påtog sig også det praktiske hverv med billetsalg, uden at modtage betaling. Gårdejer Thaysen stillede tilmed et værelse i sin egen ejendom til rådighed som ventesal for de rejsende. Ordningen var både pragmatisk og økonomisk fordelagtig for banen, som ikke skulle afholde omkostninger til personale, bygninger eller vedligehold.

Oprettelsen af Nørballe Trinbræt blev således et godt eksempel på den lokale initiativkraft, der ofte gjorde det muligt at etablere jernbanebetjening selv i ganske små samfund. For de to gårdejere var det en klar fordel at få adgang til jernbanens forbindelser – både for persontransport og i håbet om at styrke egne muligheder for afsætning af landbrugsvarer.

Ændringer i betjeningen og stigende utilfredshed

I 1909 blev der skiftet ejer på Thaysens gård, og billetsalget samt den frivillige stationsbetjening måtte derfor overgå til nye hænder. Faderen til den nye ejer påtog sig opgaven sammen med Jepsen. De foreslog begge beskedent, at de i det mindste burde få et frikort til banen som tak for deres ulejlighed, men dette blev afslået af baneledelsen, der fastholdt, at holdepladsen hovedsageligt var oprettet af hensyn til netop disse to gårdejere.

Afslaget vakte ingen stor modstand, og både billetsalg og billetkontrol blev fortsat varetaget uden vederlag. Det viste sig dog hurtigt, at motivationen for at udføre denne funktion kunne være svingende. Allerede efter få uger blev billetsalget for meget for den nye ejer af Thaysens gård, og opgaven måtte i stedet overtages af en nærliggende bygmester, som arbejdede sammen med Jepsen om driften.

Fra 1919 var det gårdejer Jepsen alene, der stod for billetsalget. Trinbrættet havde på dette tidspunkt eksisteret i 15 år, og der var ikke sket nogen væsentlige forbedringer eller ændringer i faciliteterne. Det stod efterhånden klart, at rejsende i området i stigende grad søgte andre transportformer.

Trafik og billetstatistik

Nørballe Trinbræt blev aldrig nogen trafikal succes. Trods de optimistiske forhåbninger i 1904 og den lokale opbakning, nåede antallet af solgte billetter aldrig op over 1.000 på årsbasis. I banens trafikår 1919/1920 var antallet nede på blot 400 rejsende, hvilket understregede, at grundlaget for fortsat drift var ved at forsvinde.

Antallet af passagerer kan også ses i sammenhæng med den generelle udvikling i landdistrikterne. Bilen og senere rutebilen vandt indpas og udfordrede banernes position. I takt med forbedringer af vejnettet og øget privat bilisme, blev det mere bekvemt for mange at vælge hjul frem for skinner. Dertil kom, at trinbrættets placering ved en markvej uden nævneværdige faciliteter næppe indbød til stor brug af toget.

Nedlæggelsen i 1921

Ved de landsdækkende rationaliseringer i jernbanedriften i begyndelsen af 1920'erne, blev der i 1921 foretaget en gennemgribende revision af ekspeditionsstederne på mange af de sønderjyske banestrækninger. Det var en økonomisk nødvendighed, drevet af lav passagerindtægt og høje driftsudgifter i kølvandet på den første verdenskrig og de omkostninger, der var forbundet med genforeningen.

Nørballe Trinbræt var et af de steder, der blev vurderet som overflødige. Den 31. marts 1921 blev trinbrættet officielt nedlagt. Nedlæggelsen skete uden protester fra lokalbefolkningen, hvilket muligvis skyldtes, at behovet for holdepladsen reelt var bortfaldet, og at beboerne i stigende grad benyttede alternative transportformer. Den manglende reaktion kan også tolkes som et udtryk for resignation over for udviklingen – eller som et tegn på, at trinbrættet aldrig for alvor var blevet integreret som en nødvendighed i dagligdagen.