Hovslund Stationsby Amtsbanegård, en artikel om Hovslund Stationsby Amtsbanegård

Hovslund Amtsbanegård – overgangsstationens betydning i det sønderjyske jernbanenet

Hovslund Amtsbanegård udgjorde et af de mest betydningsfulde jernbaneknudepunkter i det sønderjyske område og spillede en central rolle i sammenkoblingen mellem de preussiske statsbaner og Aabenraa Amts Jernbaner. Fra en beskeden begyndelse som trinbræt på den preussiske Flensborg-Vojens strækning voksede Hovslund med jernbanens udvikling til en fuldgyldig stationsby med kro, varehus, omlæsningsspor og en betydelig funktion i både person- og godstransport. Særligt etableringen af amtsbanen mellem Aabenraa og Løgumkloster i 1901 ændrede byens status og førte til oprettelsen af Hovslund Amtsbanegård, hvor funktion og logistik blev samlet i en typisk stationskro stil med ventefaciliteter, billetsalg og godsbehandling.

Fra trinbræt til bysamfund

Jernbanens betydning for Hovslunds eksistens kan næppe overvurderes. Da strækningen Flensborg–Vojens åbnede den 1. oktober 1864, fandtes der ikke nogen station ved Hovslund, og området var præget af marker, moser og en håndfuld gårde. Omkring 1866 etableredes et trinbræt, og i 1879 blev dette ophøjet til billetsalgssted. Det blev første skridt i en udvikling, som snart skulle gøre Hovslund til en stationsby.

Allerede i 1887 blev der anlagt et offentligt sidespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere godstrafik. I 1900 opførte de preussiske statsbaner en ny stationsbygning i karakteristisk rødstensstil – en bygning, der fulgte samme arkitektoniske linjer som stationerne i Bolderslev, Hjortkjær og Over Jersdal. Med denne udvikling fik Hovslund en reel station, og samtidig opstod behovet for faciliteter, der kunne servicere de mange rejsende – herunder ikke mindst en kro.

Anlæggelsen af amtsbanen og Hovslunds centrale rolle

Det næste store skridt i Hovslunds udvikling kom med beslutningen om at anlægge en amtsbane mellem Aabenraa og Løgumkloster. Denne smalsporede jernbane blev åbnet den 8. maj 1901 og havde til formål at forbedre forbindelserne mellem det østlige og vestlige Sønderjylland. Hovslund blev dermed et vigtigt overgangssted, hvor statsbanen og amtsbanen mødtes. Det øgede behov for omlæsning af gods og passagertrafik krævede, at man indrettede faciliteter til begge baners behov uden at blande ekspeditionerne, som man tidligere med ringe held havde gjort i Gråsten.

Derfor indgik Kredsjernbanekommissionen en aftale med gæstgiver Bonde, der allerede i 1897 havde opført Hovslund Kro. Den 29. november 1901 blev det besluttet, at Bonde skulle indrette to ventesale i sin bygning – en til 2. klasse og en til 3. klasse – samt stille et rum til rådighed for den amtsbaneansatte portør. Desuden byggede Bonde et pakhus syd for kroen, hvor han var forpligtet til at modtage og opbevare stykgods og rejsegods.

Et unikt samarbejde mellem privat og offentlig

For sine ydelser fik Bonde et årligt vederlag på 60 mark, hvilket i jernbanesammenhæng var relativt beskedent, men anerkendte værdien af hans bidrag til driften af overgangsstationen. I modsætning til tidligere forsøg på fælles administration, sikrede man her, at den private krodrift og de offentlige jernbanefunktioner var klart adskilte, men samarbejdede i praksis.

Som en del af aftalen blev det fastsat, at hvis Bonde på et tidspunkt ønskede at sælge sin virksomhed, skulle den nye ejer godkendes af kredsjernbanekommissionen. Dette sikrede kontinuitet og kvalitet i driften. Familien Bonde beholdt dog både kro og stationsagentur i hele amtsbanens levetid, hvilket bidrog til stabilitet og professionalisme i en ellers omskiftelig jernbanetid.

Banegårdsanlæggets udformning og funktioner

Hovslund Amtsbanegård var anlagt med stor omtanke og havde faciliteter, der afspejlede stationens betydning som overgangspunkt. Vest for bygningen fandtes to parallelle spor med en asfalteret hovedperron samt en mindre jordperron mellem sporene. Nord for stationsbygningen lå tre opstillingsspor samt et særligt omlæsningsspor, der førte over til statsbanens område. Disse spor muliggjorde effektiv omlæsning af gods mellem de to banesystemer, der anvendte forskellige sporvidder i form af hhv. smalspor og normalspor.

Stationskroen fungerede som ventesal, billetsalg, portørkontor og restaurant, og rummede samtidig private beboelseslokaler og gæsteværelser. Hovslund Kro blev dermed en hybrid mellem offentlig transportinfrastruktur og privat erhvervsvirksomhed – et typisk fænomen i de sønderjyske amtsbaners epoke.

Stationsbyen vokser frem

Jernbanens tilstedeværelse førte til bymæssig vækst. Hvor der tidligere næsten intet fandtes, opstod der hurtigt boliger, forretninger og småindustri omkring stationen. Hovslund Stationsby blev et eksempel på, hvordan jernbanen kunne skabe helt nye bosætningsmønstre. Det blev almindeligt for folk at tage ophold i byen, fordi den lå godt for videre transport mod Aabenraa, Løgumkloster, Vojens og Flensborg.

Samtidig voksede byens betydning som handelscentrum. Med amtsbanen blev det muligt for lokale producenter at sende varer hurtigt og billigt til større markeder, og for forretningerne i Hovslund betød dette et udvidet kundegrundlag. Det var især landbrugsprodukter, tørv, foderstoffer og byggematerialer, der dominerede godstransporterne gennem stationen.

Trafik og transportvolumen

I takt med banens udvikling og omlæsningsaktiviteterne mellem statsbanen og amtsbanen, steg mængden af transporterede varer. Hovslund blev et trafikalt omdrejningspunkt for både østgående og vestgående trafik, og dens funktion som omladningsstation var uundværlig i det sønderjyske jernbanenet.

På passagersiden betød overgangsfunktionen, at mange rejsende måtte opholde sig i længere tid ved stationen, hvilket forstærkede behovet for ventesale, bespisning og overnatning – funktioner, som stationskroen i høj grad varetog. Kombinationen af trafikfunktion og krodrift skabte et levende miljø omkring stationen, hvor der dagligt var aktivitet.