Snekkersten Station (Sq) [1891-1955], en artikel om Snekkersten Station

Snekkersten Station i bindingsværk og senklassicistisk stil

Den første stationsbygning var opført i bindingsværk efter tegninger af Carl Brüel. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Den var i én etage, havde tre fag og et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap. Stationen havde en udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille "dameværelse" og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.

Kystbanens anlæggelse og stationens betydning

Det var stadig ikke alle tog, der standsede i Snekkersten. Om sommeren drejede det sig om fem tog mod København og seks-syv tog mod Helsingør og om vinteren tre i hver retning, og ingen godstog standsede. Man havde ikke tænkt planerne om Kystbanen ind i Snekkersten Station. En omlægning og udbygning af stationen blev derfor nødvendig, da anlæggelsen af Kystbanen 1896-1897 blev en realitet og indviet den 2. august 1897. Nordbanens og Kystbanens spor blev flettet sammen mod syd, og med dobbeltspor mod Helsingør havde tog i hver retning sit bestemte spor.

Årene 1899-1900 og den store vækst

I årene 1899-1900 skete der en gevaldig udvikling for Snekkersten Station. På det tidspunkt skulle 47-50 tog skulle efter køreplanen dagligt standse eller passere, heraf 19-21 persontog mod Helsingør, 10 tog mod København Kystbanen og 8-9 tog over Hillerød. Passagertallet og godsekspeditionen voksede, og stationen fik tilføjet to sidespor. Ydermere anlagdes et privat sidespor til en guldlistefabrik i 1905. En kommandopost med et centralt betjent sikringsanlæg til sporskifte og signaler blev etableret i 1897. Hovedbygningen fik tilføjet side- og tilbygninger og blev udvidet og ombygget i flere omgange i denne periode. Til godsekspeditionen blev, udover pakhuset på stationssiden, også vest for sporene opført et pakhus, som dog allerede i 1914 måtte udvides. Transport af især ankommende gods voksede en del de efterfølgende år, og sporene til læsning af gods måtte udvides. En ny toiletbygning blev opført mellem 1903-1906. Omkring 1907 blev en postekspedition oprettet til vintersæsonen med DSB's personale, og postekspeditionen fortsatte i sommersæsonen på det tidligere brevsamlingssted. Den travle sommerperiode krævede uddannede postekspedienter, som gjorde tjeneste på skift.

Infrastrukturforbedringer og Nye Faciliteter

Med omlægningen ændrede stationen status. Hvor stationsmesteren godt kunne nøjes med en lejlighed, var den ikke passende for en stationsforstander. Den kunne herefter bruges til trafikassistenten. En villa blev derfor opført i den nordlige ende af stationsarealet til stationsforstanderen. Et dobbelthus blev opført i 1903 som tjenestebolig på Nørrevej 85. Boliger til DSB's personale var på den tid til leje på særdeles favorable vilkår med et socialt sigte. Dobbelthuset er i dag ejerboliger med betegnelsen rækkehus.

I takt med den øgede trafik på Kystbanen, smittede det af på forgreningsstationen i Snekkersten. I 1910 passerede omkring 50 tog i døgnet, og 12-13 tog passerede i hver retning på hver af de to baner. Antallet af passagerer, som steg af og på i Snekkersten voksede. Dels var Skotterup Kro, senere Skotterup Badehotel, et populært udflugtsmål for borgerne i Helsingør, og dels begyndte folk efter Første Verdenskrig i stor grad at flytte til området. Snekkersten var ved at blive ikke blot et udflugtsmål, men fik præg af en forstad med bebyggelse fortrinsvis mellem jernbanen og kysten. Som en konsekvens af hele denne udvikling lod DSB opføre en særskilt bygning til Postvæsenet i 1914-1915 lidt syd for stationsbygningen. Den travle sommersæson blev nu ekspederet herfra, og posthuset havde lukket om vinteren, hvor ekspedition af post blev klaret af DSB's personale fra stationsbygningen. På denne måde fungerede postekspeditionen i rigtig mange år.

Nordbanen fra 1864 havde inden omlægningen i 1891 et forløb i en mere nordvestlig retning fra Snekkersten mod Helsingør. Efter Kvistgaard Station nåede toget det sydlige jernbanespor ind mod Snekkersten Station omkring fem kilometer længere fremme. Sporføringen fulgte stien mellem Hasselhøj og Løntoften, som på den tid hed Rørtangvej. Når man kørte ind på Snekkersten Station, kunne man se Borupgaard mod vest. Det var en af de store gamle gårde, som i 1800-tallet og ind i 1900-tallet var et landsted for velhavende familier fra København. Videre gik det ad strækningen Poppel Allé, i dag en cykelsti, som løber parallelt med den sydlige del af Nørrevej. Ud for området ved Borupgaard fulgte banen Nørrevej indtil Kirsebærbakken, hvor sporene drejede i en nordvestlig retning. Videre gik det mod Bøgebakken, hvor banen ramte Stubbedamsvej, som herefter er fuldstændig identisk med linjeføringen ind mod den gamle station på Trækbanen.

Et markant indslag i landskabet på den gamle banestrækning var banedæmningen med en fuldstændig lige allé med poppeltræer, som lå vest for Snekkersten Station langs nuværende Nørrevejs sydlige ende. Som nævnt tidligere var der en markant forskel i højdeniveauet. Længere mod nord kan en del af en dæmning stadig ses lige før Stubbedamsvej, gennembrudt af adgangsvejen til Meulenborg Park. På strækninger var der hvidtjørn langs banen, et almindeligt banehegn i gamle dage. Den tætte busk men har været et smukt syn i maj-juni, når den blomstrede (selvom den blokerede for udsigten). Efter 1965 skete markante ændringer af landskabet, da alle Borupgaards jorder på 90 tønder land blev solgt fra til Tikøb Kommune med henblik på omfattende nye boligbyggerier. Snekkersten hørte til Tikøb Kommune før kommunesammenlægningen i 1970. Borupgaard blev solgt i 1989 og omdannet til hotel, kursus- og konferencecent, som først hed Hotel Scanticon og senere Comwell Borupgaard.

Snekkersten Station i Dag

Snekkersten Station voksede yderligere med en omfattende udvidelse til følge. Hidtil havde banen været enkeltsporet fra Rungsted Kyst til Snekkersten, men i 1923 anlagdes dobbeltspor på denne sidste del af strækningen. Viadukten over Borupgaardsvej syd for Snekkersten blev opført i 1920 til erstatning for en overkørsel i niveau. En omfattende udvidelse med tre perroner med fem perronspor i alt og en perrontunnel stod først færdig i 1927, men først i 1929 var et nyt sikringsanlæg parat. Samme år blev en ny forstanderbolig opført.

Den gamle og efterhånden utidssvarende station med de mange "knopskydninger" havde efterhånden gennemgået så mange ombygninger, fået tilføjet så mange side- og udbygninger, at det ikke gav mening at fortsætte ad den vej. I 1954 begyndte man at opføre en helt ny og moderne stationsbygning lige nord for den gamle. Den var tegnet af statsbanernes arkitekt, Poul Svindt, efter godkendelse af DSB's daværende overarkitekt Sigurd Christensen (1878-1972). Den gamle stationsbygning blev benyttet som kommandopost, indtil den nye var klar til brug. En afløser for det gamle sikringsanlæg fra 1929 blev installeret i den nye stationsbygning, og postekspeditionen fik også plads her. En ny stationsforstanderbolig blev også opført. Sporarealet forblev stort set som før med undtagelse af et par reguleringer af kurver. Den nye stationsbygning blev taget i brug den 1. december 1955, og man begyndte at rive den gamle postbygning fra 1915 ned og fortsatte med den gamle stationsbygning. Hvor den gamle stationsbygning havde ligget, blev der stationsforplads og perron. Stationsbygning fungerede frem til udgangen af 1956 som blokpost, inden den i slutningen samme år blev nedrevet.

Ved nedrivningen af den gamle station dukkede et lager af sprængstof op, efterladt af modstandsbevægelsen. Lageret kunne i værste fald have sparet en planlagt og kontrolleret nedrivning!