Nakskov Station (Nv) [1874-1925]

Nakskov Station i historisk perspektiv

Nakskov Station var endestation for den Lollandske Jernbane, der åbnede den 1. juli 1874. Nakskov Banegård blev med tiden udvidet flere gange, men det var dog mest sporarealet, der forøgedes på grund af de store godstransporter, blandt andet fra sukkerfabrikken og havnen. Stationsbygningen fik kun mindre ændringer og udvidelser, selv om Nakskov-Kragenæs Jernbane også havde fået tilslutning ved åbningen den 5. maj 1915.

Havnesporet og de smalsporede roebaners indtog

Samtidig med etableringen af Nakskovs første station blev havnesporet udbygget i Nakskov fra 1874 og frem. Den første havnebane var en spinkelt hestetrukket bane via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden kom roebanerne til, og dér, hvor der både var almindelig havnebane-spor kombineret med roebanespor, var sporet anlagt som trestrenget med både normal- og smalsporede skinner, hvor den tredje skinne til smalsporet var placeret i midten. I 1918-19 blev havnebanen flyttet fra Nørrevold og længere mod vest, så den gik gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen".

Arkitekt Adolf Ahrens og Nakskovs første station

Det menes, at det var arkitekt Adolf Ahrens, der stod bag Nakskovs første station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Nakskov Station. Nakskov Station har eksempelvis en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde, og der er ikke set denne byggestil på andre stationer end dem, Adolf Ahrens har tegnet.

Havnebanens forlængelse og ringbane-konstruktion

Havnebanen blev senere forlænget igennem Nakskov Sukkerfabrik og fik tilslutning til Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. På denne måde blev havnebanen til en ringbane, der løb fra Nakskov Station via havnen, gennem sukkerfabrikken og tilbage til Nakskov Station. Havnesporets tilslutning til Rødbybanens spor var dog lidt kringlet, fordi banen kom ud fra sukkerfabrikken i en nordøstlig spids vinkel. Det betød, at rangeringen foregik ved, at man skulle køre hele godstoget øst ud ad Rødbybanen, indtil sidste godsvogn havde kørt igennem sporskiftet. Herefter standsede toget, og sporskiftet blev stillet om i retning mod Nakskov Station. Godstoget rangerede derefter mod vest ind på Nakskov Station. Denne proces gjorde, at Løjtoftevej var spærret for trafik i 10-15 minutter hver gang toget skulle rangeres igennem.

Bygningen af den nuværende station

Nakskov Stations placering tæt på sukkerfabrikken gjorde den til en af Lollands vigtigste stationer. Da Nakskov-Rødby-banen (1926-53) skulle have endestation i Nakskov, vurderede man, at den oprindelige station var for lille og ikke længere tidsvarende. Den blev derfor revet ned i 1925, og den nuværende stationsbygning blev opført. Den nuværende stationsbygning er tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt og blev indviet den 24. november 1925. Einar Ørnsholt tegnede også de øvrige stationer på Nakskov-Rødby-banen.

Stationsklokken som bindeled mellem første og anden station

En lille sjov detalje, der bandt Nakskovs første og anden station sammen, var stationsklokken - en stor messingklokke, der var monteret på stationsvæggen ud mod perron. Det var faktisk stationsklokken fra den første station, som blev genbrugt på den anden station, dog først fra 1969. Klokken fra Nakskovs første station var gemt af vejen, da den anden station blev indviet, fordi man ikke mente, den var tidssvarende. Stationsforstander C. O. Hansen fandt imidlertid klokken i stationens kælder og opsatte den ved perronsiden i 1969, efter at den var istandsat på banens værksted. Her hang klokken, indtil den blev stjålet sidst i 1970'erne.

En vigtig funktion ifølge tjenestereglementet

Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokken 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, gældende fra 1. juli 1886.