Vamdrup Station (Vm) [1911-1956]

Vamdrup Station i historisk perspektiv

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge en jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen kunne først åbne den 1. november 1866. På det tidspunkt var grænsen mellem Danmark og Tyskland rykket til et område et par kilometer syd for Vamdrup. Byen blev derved dansk toldstation og grænsestation, hvor både danske og tyske tog havde deres endestation. Dette gjorde Vamdrup til en vigtig station med ansættelse af mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Midlertidige træbygninger og brande

Bygningerne i Vamdrup var opført af træ som en midlertidig løsning, men håndværkerne tog opgaven så bogstaveligt, at stationen blev af meget ringe byggekvalitet. Denne dårlige standard var berygtet både blandt det danske og det tyske jernbanepersonale. Derudover forekom der mange brande: Den første i 1872, mens et kulhus brændte ned i 1880, og i 1890 brændte en remise. Senere opstod en kælderbrand med en voldsom stank af råddent træ og døde rotter. Til sidst nedbrændte hovedbygningen i 1911, hvilket kom som en lettelse for de involverede. Den nye opførte bygning var fortsat i træ, men mere solidt end før. På den brede perron, der lå mellem spor til begge sider, holdt danske tog ved den ene perron og tyske ved den anden. Inde i bygningen var der både dansk og tysk pas- og toldkontrol.

Betydning og byudvikling

Vamdrup blev hurtigt blandt landets mest betydningsfulde jernbanestationer, og stillingen som stationsforstander i Vamdrup regnedes for en af de højeste poster i Statsbanerne. Med jernbanens tilstedeværelse og grænsens nærhed flyttede mange statsansatte til Vamdrup, hvilket satte skub i en markant byudvikling. Overordnede embedsmænd fik opført boliger ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade, og det nuværende bibliotek var tidligere toldforvalterbolig. Den storslåede stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første station, før den blev revet ned i 1954.

Konsekvenserne af genforeningen

Efter genforeningen i 1920 afviklede man den tyske del af stationen, og stationspladsen blev saneret. For Vamdrup havde genforeningen dog en uheldig effekt: Grænsestationen rykkede til Padborg, og det fjernede en betydelig del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt markant, fordi mange statsansatte og andre med arbejde knyttet til grænsen måtte flytte. Det anslås, at omkring 250 familier forlod Vamdrup. Efter husene blev billige, valgte mange pensionister at flytte til byen fra landet, og i årtier opretholdt Vamdrup et ry som sove- og pensionistby.

Fra depression til ny industri

Vamdrups genopblomstring foregik kun langsomt, og 1920'erne og 1930'erne var præget af en generel samfundskrise, især med Den Store Depression fra 1929. I 1934 opstod Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri lige øst for jernbanestationen, og der kom efterhånden nogle mindre trævarevirksomheder. Efter at depressionen ophørte, startede 2. verdenskrig, som heller ikke skabte gunstige vilkår for byens vækst. Først omkring 1955 tog byudviklingen fart igen, da Jernstøberiet Kongeå blev opført i Vamdrup. Dette blev startskuddet til en målrettet industriel udvikling, hvor Industrivej blev anlagt, og en lang række virksomheder fulgte. Nærheden til jernbanen og det overordnede vejnet betød meget for flere af dem, eksempelvis de store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Ny station og hævet banelegeme

Den oprindelige, gamle træstation i Vamdrup blev revet ned i 1954-1955. Ved opførelsen af den nye station valgte man at hæve både stationen og banelegemet omkring halvanden meter over det oprindelige terræn. Det gav et mere moderne anlæg og forbedrede forhold for togtrafikken.