Aarhus Banegård (Ar) [1862-1884], en artikel om Aarhus Banegård

Aarhus Banegård [1862-1884] – En Pioner i Jysk Jernbanehistorie

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 og markerede et afgørende øjeblik i jernbanens historie i Jylland. Denne første banegård, som lå ved Ryesgade, blev bygget i forbindelse med åbningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus og Randers, den ældste jernbane i Jylland. Banegården blev opført af det britiske selskab "Peto, Brassey and Betts" og fungerede som et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertrafik.

Banegårdens Udformning og Beliggenhed

Den oprindelige Aarhus Banegård var en imponerende bygning med flere faciliteter, herunder en restauration, tre ventesale (én for hver klasse), og et postkontor. Banegården var placeret syd for Aarhus by, tæt på Viby Sogn. Dengang var området omkring banegården præget af åbne marker, men byen begyndte hurtigt at vokse omkring den nye transportmulighed.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et "konstruktionsmæssigt mesterværk" og fremhævede især det avancerede jerntagsdesign over perronen, som blev anset for at være noget af det fineste håndværk af sin slags i Danmark på det tidspunkt. Jernarbejdet blev udført af Søren Frich, en af byens førende industrimænd, på hans jernstøberi, Frichs fabrik.

Byens Vækst Omkring Banegården

Banegården lå oprindeligt isoleret, omgivet af marker, men byens hurtige vækst førte til udviklingen af nye bydele i nærheden. For at forbinde banegården med resten af Aarhus blev M. P. Bruuns Bro bygget over jernbanen, hvilket forbedrede infrastrukturen omkring stationen og skabte adgang til området, hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag. Dette område blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade, en af Aarhus' mest centrale gader i dag, opstod som en sti, der førte til banegården. Med den stigende trafik til og fra banegården blev denne sti i 1873 udvidet til en regulær gade, som blev opkaldt efter general Olaf Rye, der udmærkede sig under Treårskrigen 1848-1850. Udviklingen af Ryesgade og opførelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke.

Jernbanens Betydning for Byens Udvikling

Jernbanen var oprindeligt tiltænkt som en transportløsning for gods, men med ophævelsen af rejsepas i 1862 blev det muligt for almindelige danskere at rejse frit. Den jyske længdebane blev fuldført i 1869, og togene, som kørte med en hastighed på 20-30 km/t, overgik hurtigt diligencerne som den foretrukne transportform.

Den 4. oktober 1868 åbnede jernbanestrækningen mellem Aarhus og Fredericia, hvilket forbandt byen med resten af Jylland og skabte endnu større trafik. Dette øgede presset på banegården og dens faciliteter, og det blev hurtigt klart, at der var behov for en større og mere moderne station.

Behovet for Modernisering

Som Aarhus' rolle som trafikknudepunkt voksede, blev pladsen ved den oprindelige banegård hurtigt utilstrækkelig. Særligt sporpladsen blev en udfordring, da der ikke var plads til at håndtere den stigende trafik af både passagerer og gods. I 1883-1884 blev den første banegård derfor erstattet af en ny bygning, som var designet til at imødekomme byens behov for en mere rummelig og effektiv jernbanestation.

Den Nye Banegård (1884)

Den nye Aarhus Banegård, som blev indviet i 1884, blev tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning blev opført på samme placering som den oprindelige, men nu nede i sporhøjde for at lette tilgangen til perronerne. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil, og arkitekturen var tung og monumental, hvilket gjorde den til et markant vartegn i byen.

Aarhus Banegård var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård i Tyskland, som netop var blevet opført. Der er dog uenighed om, hvorvidt Thomas Arboe eller W. A. Thulstrup stod bag det endelige design. Thulstrup hævdede, at Arboe kun var ansvarlig for facaden, mens Arboe selv påstod, at han havde bidraget til hele stationsbygningen.

Forbedrede Forhold og Pladsmangel

Den nye banegård forbedrede de indendørs forhold for rejsende markant med bedre ventesale og faciliteter. Imidlertid var sporpladsen fortsat en udfordring, da banegården stadig var klemt for plads til den stigende jernbanetrafik. Dette blev delvist afhjulpet i 1909, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt for at lette presset på hovedbanegården.

I 1920'erne blev der opført en ny godsbanegård og flere lokomotivremiser, men selv med disse forbedringer var det klart, at Aarhus Banegård fra 1884 snart ville blive for lille til byens behov. Behovet for en moderne og mere effektiv banegård blev stadig mere presserende.

Overgangen til Aarhus Hovedbanegård (1929)

I 1923 begyndte planerne for opførelsen af en ny hovedbanegård at tage form. Byggeriet af den nye Aarhus Hovedbanegård startede i 1927 og blev afsluttet i 1929. Denne nye station, som blev designet af overarkitekt K. T. Seest, var en moderne bygning opført i nyklassicistisk stil. Den nye hovedbanegård blev bygget som en sækbanegård, hvor togene kører ind og ud af stationen ad samme vej.

For at gøre plads til den nye banegård blev der foretaget omfattende omlægninger af terrænet omkring den gamle station, og området omkring Banegårdspladsen blev totalt omdannet. Bygningerne omkring pladsen blev revet ned og erstattet med nye, ensartede bygninger i gule mursten, hvilket skabte en harmonisk bygningsmæssig helhed.

Højdeforskelle og Moderne Infrastruktur

En af de mest markante ændringer ved den nye Aarhus Hovedbanegård var, at selve stationsbygningen blev hævet med cirka 4 meter, hvilket gjorde Aarhus til en højtracébanegård. Dette skabte en højdeforskel på 6-8 meter mellem banegården og sporene, hvilket gjorde det muligt at udvide både banegårdsområdet og de omkringliggende gader.

Med åbningen af den nye Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929 blev den tidligere banegård fra 1884 afløst. Den nye station var bedre rustet til at håndtere byens voksende trafik og blev hurtigt en central del af Aarhus' infrastruktur.

Udvikling i Det 21. Århundrede

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård yderligere moderniseret med opførelsen af indkøbscentret Bruuns Galleri, som er integreret i stationsbygningen. Denne udvidelse skabte et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter, som kombinerer transportfaciliteter med shopping og fritid.

Aarhus Hovedbanegård forbliver i dag en af Danmarks vigtigste jernbanestationer og et centralt trafikalt knudepunkt i Østjylland.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.