Aarhus Banegård [1862-1884]

Aarhus første banegård blev opført 1862 ved Ryesgade i forbindelse med anlægget af banen til Randers, hvor der også blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet Peto, Brassey and Betts.

Banegårdsbygningen, som rummede en restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og et postkontor. Banegården blev placeret syd for Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrikken. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M.P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod banegårdens åbning åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Allerede i 1884 blev der opført en ny og større stationsbygning, da den første var blevet alt for lille og utilstrækkelig.