Aarhus Banegård (Ar) [1884-1929], en artikel om Aarhus Banegård

Aarhus Banegård [1884-1929] – Et Jernbanehistorisk Knudepunkt

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 og markerede begyndelsen på byens centrale rolle i Jyllands jernbanehistorie. Denne banegård, opført i forbindelse med åbningen af Jyllands første jernbanestrækning mellem Aarhus og Randers, blev hurtigt et vigtigt knudepunkt for både gods- og passagertransport. Placeringen af banegården ved Ryesgade var startskuddet til en stor bymæssig udvikling, der skulle forme Aarhus gennem de næste årtier.

Banegården ved Ryesgade (1862)

Den oprindelige Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts" og rummede en række faciliteter, herunder en restauration, tre ventesale (én for hver klasse), samt et postkontor. Banegården lå lige syd for den daværende bygrænse, tæt på Viby Sogn. Den var på det tidspunkt omgivet af marker, men udviklingen af byen gik hurtigt, og en ny bydel skød op omkring banegården.

Stiftstidende roste banegården som et arkitektonisk mesterværk og fremhævede særligt jerntaget over perronen, som var blevet fremstillet af byens industrielle pioner, Søren Frich, på hans fabrik. På det tidspunkt var banegården omgivet af marker, men efterhånden som trafikken steg, og Aarhus voksede, blev M. P. Bruuns Bro bygget over jernbanen for at forbinde banegården med byen. Dette var blot én af mange ændringer, der skulle præge Aarhus i de kommende årtier.

Ryesgades Fremkomst

Ryesgade, som i dag er en af Aarhus' mest centrale handelsgader, opstod ved åbningen af banegården. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik blev stien i 1873 udvidet til en regulær gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, som spillede en fremtrædende rolle under Treårskrigen 1848-1850. Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte yderligere forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket lettede trafikken til og fra stationen betydeligt.

Jernbanens Betydning for Byens Udvikling

Jernbanen var oprindeligt tiltænkt som et middel til godstransport, men med rejsepas-systemets ophævelse i 1862 blev det muligt for almindelige danskere at rejse frit. Den jyske længdebane, som blev fuldført i 1869, forbandt Aarhus med resten af Jylland og reducerede rejsetiden betydeligt i forhold til de tidligere diligenceruter. Togrejsen fra Aarhus til Randers kunne nu gennemføres på blot 1-2 timer, hvilket revolutionerede både handel og persontransport.

I takt med jernbanens udvidelse blev der etableret flere strækninger, herunder ruten mellem Aarhus og Fredericia, som åbnede den 4. oktober 1868. Det stigende behov for gods- og passagertransport, kombineret med etableringen af Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) i 1884, gjorde det nødvendigt at udvide banegården.

Aarhus Banegård (1884)

I 1883-1884 blev den oprindelige banegård erstattet af en ny og større bygning, som blev tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye banegård blev opført i nyrenæssancestil og blev hurtigt et af byens mest markante bygningsværker. I modsætning til den tidligere bygning blev den nye banegård placeret nede i sporhøjde, hvilket skabte bedre adgangsforhold og mulighed for udvidelse af stationsområdet.

Arkitekterne formåede at skabe en banegård, som både var rummelig og monumental. Aarhus Banegård var inspireret af Bonns hovedbanegård i Tyskland og blev bygget uden de mere dekorative elementer, som var blevet brugt på andre danske banegårde, såsom tårne og kupler. Der er stadig tvivl om, hvor stor en del af arbejdet, der blev udført af henholdsvis Arboe og Thulstrup, men banegården blev et symbol på Aarhus' fremtidige udvikling som et regionalt og nationalt trafikknudepunkt.

Begrænset Plads og Behov for Modernisering

Selvom den nye banegård havde væsentligt bedre faciliteter end sin forgænger, blev det hurtigt klart, at pladsen stadig var en udfordring. Banegårdens sporplads var begrænset, og efterhånden som Aarhus' rolle som trafikalt knudepunkt voksede, opstod der behov for yderligere kapacitet. Dette førte til anlæggelsen af rangerstationen "Mølleengen" i 1909, som aflastede det travle banegårdsområde.

I løbet af 1920'erne blev en ny godsbanegård og nye lokomotivremiser opført, men allerede da var det klart, at banegården fra 1884 ikke længere kunne imødekomme byens behov. Den moderne jernbanetrafik krævede en endnu større og mere effektiv station, hvilket førte til beslutningen om at opføre en ny hovedbanegård i Aarhus.

Opførelsen af Den Nuværende Aarhus Hovedbanegård

I 1923 begyndte arbejdet med at omlægge området omkring banegården for at forberede opførelsen af en ny station. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård, som blev tegnet af overarkitekt K. T. Seest, begyndte i 1927 og blev afsluttet i 1929. Den nye station blev opført i nyklassicistisk stil og blev betragtet som en moderne og tidssvarende løsning på byens voksende transportbehov.

En af de mest markante ændringer var, at banegårdsbygningen blev hævet med cirka 4 meter, hvilket gjorde Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Sporene blev anlagt under banegårdsbygningen, hvilket skabte en markant højdeforskel mellem perronerne og stationsbygningen. Denne løsning gjorde det muligt at skabe mere plads til både passagerer og godstrafik, samtidig med at man kunne udvide byens infrastruktur.

Banegårdspladsen og Omkringliggende Bygninger

Ud over opførelsen af den nye banegård blev hele området omkring Banegårdspladsen omlagt og moderniseret. Bygningerne omkring pladsen blev revet ned og erstattet med nye, ensartede bygninger i gule mursten, som skabte en harmonisk helhed. Park Allé blev anlagt som en del af denne ombygning, og området omkring banegården blev omdannet til et centralt byområde.

Den 15. juli 1929 blev Aarhus Hovedbanegård officielt indviet som afløser for den tidligere station fra 1884. Den nye banegård blev hurtigt et centralt trafikknudepunkt i Danmark og spillede en afgørende rolle i byens fortsatte udvikling som en vigtig regional og national transporthavn.

Moderniseringer i Det 21. Århundrede

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri, hvilket gjorde stationen til en af de mest moderne i Danmark. Udvidelsen skabte et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter, som kombinerer transportfaciliteter med shopping og fritid. Aarhus Hovedbanegård fungerer i dag som et vigtigt knudepunkt for både togtrafik, busser og letbanen, og den fortsætter med at spille en central rolle i byens udvikling.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.