Aarhus Hovedbanegård (Ar), en artikel om Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt
Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H, er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.Den Første Aarhus Banegård fra 1862
Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.
Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst
Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.
Aarhus' Anden Banegård fra 1884
Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.
Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård
I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.
Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.
Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede
Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.
Banegårdens Arkitektoniske Betydning
Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.
Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.Stamdata for Aarhus Hovedbanegård
| Byggeår | 1927 |
| Åbnet | 1929.07.15 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | K.T. Seest |
| Adresse | Banegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C |
| Stednavneforkortelse | Ar |
| Højdeplacering over havet | 11,5 meter |
| GPS koordinater | 56.150310,10.204663 |
Oversigt over andre stationer fra Aarhus H
| Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
|---|---|---|
 | Aarhus Hovedbanegård (Ar) | Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk TrafikknudepunktAarhus H... |
| Aarhus Godsbanegård | |
| Aarhus Landsudstillingen Station [1909-1909] | Aarhus Landsudstilling Station blev opført til Landsudstilli... | |
| Aarhus Banegård (Ar) [1884-1929] | Aarhus Banegård [1884-1929] – Et Jernbanehistorisk Knudepunk... |
| Aarhus Banegård (Ar) [1862-1884] | Aarhus Banegård [1862-1884] – En Pioner i Jysk Jernbanehisto... |
Aarhus Hovedbanegård servicerede følgende jernbaner
| Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
|---|---|---|---|---|
| Fredericia-Aarhus | DSB | 108,5 | 1868.10.04 | I drift |
| Grenaabanen, Aarhus-Ryomgård-Grenaa Jernbane | DSB | 68,8 | 1877.12.01 | 2016.08.27 |
| Odderbanen, Aarhus-Odder-Hou Jernbane | HHJ | 36,3 | 1884.06.19 | 2016.08.27 |
| Aarhus Letbane, L1 Aarhus H-Lystrup-Ryomgård-Grenaa | Keolis | 68,8 | 2017.12.21 | I drift |
| Aarhus Letbane, L2 Odder-Mårslet-Aarhus H-Universitetshospitalet-Lisbjerg-Lystrup | Keolis | 40,6 | 2017.12.21 | I drift |
| Aarhus Letbane, L2 Odder-Mårslet-Aarhus H-Universitetshospitalet-Lisbjergskolen | Keolis | 36,4 | 2017.12.21 | I drift |
| Aarhus-Randers | DSB | 59,2 | 1862.09.04 | I drift |
| Aarhus-Ryomgård Jernbane | DSB | 40,2 | 1877.12.01 | 2016.08.27 |
BBR Data for Aarhus HovedbanegårdBBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2022-10-30 12:10:35 | |
| BBR Højde over havet | 11,5 meter |
| BBR GPS koordinater | 56.15036322,10.20461997 |
| BBR Byggeår eller konverteringsår | 1983 |
| BBR Bebygget areal i alt | 73 m2 |
| BBR Bebygget areal hovedbygningen | 73 m2 |
| BBR Samlet erhvervsareal | 73 m2 |
| BBR Antal etager | 1 |
Banedanmarks Data for Aarhus HovedbanegårdStations DATA fra Banedanmarks Open Data: http://geodata-banedanmark.opendata.arcgis.com/Stations DATA hentet: 2020-05-16 21:22:50 | |
| Afsnits navn | Aarhus H |
| Afsnits type | Station |
| Afsnits forkortelse | Ar |
| Afsnits GPS koordinater | 56.15014805,10.20482261 |
Billede af Aarhus Hovedbanegård
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010 Download billede
Gamle film fra Aarhus Hovedbanegård
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1935 - LINK til kilde.
Noter til: Film af prøvekørsel med Lyntoget fra Aarhus Hovedbanegård.
1935, Aarhus Banegård, 1:04 min., Musik
Lyntoget afgår fra Aarhus Station. Der er servering i kupéerne. Selv om farten er høj, kører toget jævnt og behageligt.
Film af prøvekørsel med Lyntoget fra Aarhus Hovedbanegård.
Kilde: Filmcentralen (Det Danske Filminstitut) - Dato: 1935 - LINK til kilde.
Noter til: Film af prøvekørsel med Lyntoget fra Aarhus Hovedbanegård.
1935, 5 min., Musik
Det nye lyntogs prøvekørsel optaget i 1935. Toget afgår fra Aarhus Station. Der er servering i kupéerne. Selv om farten er høj, kører toget jævnt og behageligt. Fra Esbjerg går det tilbage mod Fredericia med 120 km/timen.
Billeder af Aarhus Hovedbanegård
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010 Download billede
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1970-1986 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: - 1970-1986 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Århus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1970-1986
Note: Id: F00019_001.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: - 1956 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Aarhus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B02001_f_035.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: - 1956 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Aarhus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B02001_f_028.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946-1969 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: Aarhus Oliefabrik A/S
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Aarhus, Jægergårdsgade
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1946-1969
Note: Oliefabrikken Århus
Id: sylvest_nks_04060.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aero Ekspress - Dato: 1933 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård med central værkstedet bag ved perronhallerne.
Titel: Oliefabrik A/S
Person: Bygningsnavn: Oliefabrik A/S
Sted: Danmark, Jylland, Aarhus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aero Ekspress
År: 1933
Note: Id: AE_00104_p.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Nordisk Luftfoto - Dato: 1928-1933 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: - 1928 - 1933 - Aarhus Banegård
Person: Bygningsnavn: Aarhus Banegård
Sted: Danmark, Jylland, Aarhus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 8000
By: Århus C
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Nordisk Luftfoto
År: 1928-1933
Note: Id: NL63615_001.tif
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Nordisk Luftfoto - Dato: 1928-1933 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Titel: - 1928 - 1933 - Aarhus Banegård
Person: Bygningsnavn: Aarhus Banegård
Sted: Danmark, Jylland, Aarhus
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: 8000
By: Århus
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Nordisk Luftfoto
År: 1928-1933
Note: Id: NL63615_f_001.tif
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. januar 2019 Download billede
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. juli 2010 Download billede
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: den 17. maj 1963 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af DSB's første lyntog af TEE-typen på Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Det nye lyntog i Århus
ABSTRAKT
DSBs første lyntog af TEE-typen på Aarhus Hovedbanegård. På perronen står en menneskemængde og betragter toget. I baggrunden ses Frederiks Bro ved Frederiks Allé. Lyntoget blev prøvekørt den 17-05-1963 mellem Aarhus, Langå, Frederikshavn og Struer.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv) - Dato: den 20. januar 1943 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Dieseltog (sidste på grund af oliemangel) Aarhus - Grenå bygget 1940 ved Frichs
ABSTRAKT
Det sidste MO-motorvogn, dieseltog, på ruten Aarhus-Grenå. Billedet viser dieseltoget uden for Aarhus Hovedbanegård og føres af motorfører Riberholdt. Toget blev bygget hos Frichs i 1940, og stopper med at køre grundet oliemangel.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Ankomsthallen ved Aarhus Hovedbane fotograferet i forbindelse med indvielsen af den nye bygning i 1929.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Aarhus Hovedbanegård
ABSTRAKT
Forhallen ved Aarhus Hovedbane fotograferet i forbindelse med indvielsen af den nye bygning i 1929.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Banegårdspladsen
ABSTRAKT
Banegårdspaldsen med den nyopførte Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Hammerschmidt Foto - Dato: 1929 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Banegårdspladsen
ABSTRAKT
Banegårdspaldsen med den nyopførte Aarhus Hovedbanegård. Til højre i billedet ses Købmands og Haandværker Bankens søndre afdeling.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Jens Tønnesen - Dato: 1998.10.05 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård. Trafikkontrollører Mogens Rasmussen og Palle Nilsson fra DSB står ved en oversigtsplan for en ny sportavle, der skal regulere togtrafikken til og fra Aarhus Banegård.
OVERSKRIFT
Mogens Rasmussen, og Palle Nilsson, DSB
ABSTRAKT
Trafikkontrollører Mogens Rasmussen og Palle Nilsson fra DSB står ved en oversigtsplan for en ny sportavle, der skal regulere togtrafikken til og fra Aarhus Banegård.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Ib Rahbek-Clausen - Dato: 1959.11.15 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Statsbanernes fjernskrivercentral
ABSTRAKT
Teknikere fra Danske Statsbaner i gang med at installereen ny, stor fjernskrivercentral i kælderen under Aarhus Hovedbanegård. På billedet ses montørerne Aage Andreassen, Gunnar Hansen og Freddy Duelund.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1959.11.03 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Mennesker på en banegården
ABSTRAKT
Et lille barn står på perronen. Bag barnet ses et skilt med teksten Aarhus H, Perron 1, et tog med DSB logo og M.P. Bruuns bro med Hovedbanegården.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1959.11.03 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Mennesker på en banegården
ABSTRAKT
En flok rejsende på trappen på vej ned til perronen.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1959.11.03 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Mennesker på en banegården
ABSTRAKT
Mennesker på perronen i banegårdshallen. Ved siden af holder et tog.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1959.11.03 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af skopudser på Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Mennesker på en banegården
ABSTRAKT
Mand pudser sko. Et reklameskilt på væggen bag ham, hvorpå det står: Skopudsning 0,50, do. med Rensning 1,25.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1957.07.05 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af DSB MY 1201 ud for Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
DSB MY 1201
ABSTRAKT
MY-lokomotiv på baneterrænet uden for Aarhus Hovedbanegård. I baggrunden ses Frederiks Bro ved Frederiks Allé.MY 1201 og MY 1202 er de eneste danskproducerede MY-lokomotiver. De blev produceret på Frichs Fabrikker, og motoren blev leveret af BW under licens fra General Motors. De to lokomotiver var ikke en succes, og derfor stoppede produktionen efterfølgende.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1957.07.05 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af DSB MY 1201 ud for Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
DSB MY 1201
ABSTRAKT
MY-lokomotiv på baneterrænet uden for Aarhus Hovedbanegård. I baggrunden ses Frederiks Bro ved Frederiks Allé. MY 1201 og MY 1202 er de eneste danskproducerede MY-lokomotiver. De blev produceret på Frichs Fabrikker, og motoren blev leveret af BW under licens fra General Motors. De to lokomotiver var ikke en succes, og derfor stoppede produktionen efterfølgende.
Fotograf: AarhusArkivet.dk (Aarhus Stadsarkiv), Børge Andre Venge - Dato: 1952.11.06 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af det nye diesellokomotiv til Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-banen) klar til afgang mod Odder på Aarhus Hovedbanegård.
OVERSKRIFT
Disellokomotiv på Århus H
ABSTRAKT
Det nye diesellokomotiv til Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder-banen) klar til afgang mod Odder på Aarhus Hovedbanegård. Prøvekørsel af diesellokomotivet den 06-11-1952. Aarhus Hovedbanegård ses inde fra.
Tegninger af Aarhus Hovedbanegård
Kilde: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 13. aug. 1919 - LINK til kilde.
Noter til: Tegning af Ikke realiseret projekttegning til ny hovedbygning af Aarhus Hovedbanegård. Facade mod Banegårdspladsen.
Transportselskab/ operatør: De danske Statsbaner (DSB)
Jernbanested: Danmark, projekt til jernbaneanlæg
Beskrivelse: Ikke realiseret projekttegning til ny hovedbygning på *Aarhus H. Facade mod Banegårdspladsen.
Motivdato: 13. aug. 1919
Fotograf/ billedkunstner: H. Wenck
Delsamling: DJM papirkopier
Scannummer: DJM02-00011624
Google Street View af Aarhus Hovedbanegård
Kilde: © Street View, by Google Maps - Dato: den 31. januar 2022 - LINK til kilde.
Kort over Aarhus Hovedbanegård
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Aarhus Hovedbanegård
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Dansk jernbanehistorie 1 Torben Andersen 2004 96 Lokomotivet 87-90-779-04-5 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Dansk jernbanehistorie 2 Torben Andersen 2005 80 Lokomotivet 87-90-779-05-3 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Dansk jernbanehistorie 3 Torben Andersen 2006 79 Lokomotivet 87-90-779-08-8 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Dansk jernbanehistorie 4 Torben Andersen 2008 40 Lokomotivet 978-87-99-25-94-1-0 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Danske Jernbanefærger Niels Jensen 1978 96 Clausens jernbanebibliotek 87-11-03875-6 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Forsvundne stationer Peer Thomassen 1988 80 Bane Bøger 87-88632-19-9 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Jernbanehistorisk Årbog 93 Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl. 93 64 Bane Bøger ApS 87-88632-42-3 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Odderbanen 1984-2009 Fra HHJ til Midtjysk Jernbaner Thomas Tjørnehøj 2009 64 Holsund 9788789385341 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | På sporet af Djurslands jernbaner Kirsten M. Frandsen, Palle Schødt Rasmussen m.fl. 2005 128 Ryomgård Djurslands Jernbanemuseum 87-986033-8-8 |
 | Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Østjyske jernbaner Niels Jensen 1978 154 København J. Fr. Clausen 87-11-03852-7 |