Breed Holdeplads [1865-1908], en artikel om Breed Holdeplads

Breed Holdeplads – En vigtig del af Den Fynske Hovedbane

Breed Holdeplads, senere kendt som Bred Station, åbnede i 1865 som en del af Den Fynske Hovedbane. Den var en af de oprindelige fem holdepladser på strækningen mellem Odense og Middelfart, der blev etableret for at betjene de mindre lokalsamfund langs banen. Holdepladsen var fra starten placeret på fri bane, hvilket betød, at der hverken var sidespor eller læssespor.

I begyndelsen fungerede Breed Holdeplads som en kombination af billetsalg og vogterbolig. Stationsforvalteren havde ansvaret for at spærre vejen, Bredgade, ved at lukke en stor låge, når togene passerede. Denne primitive form for jernbanesikkerhed var typisk for datidens jernbanedrift, hvor man i høj grad var afhængig af manuel betjening og lokale funktionærer.

I sommeren 1868 blev der anlagt et sidespor, hvilket markerede et vigtigt skridt i holdepladsens udvikling. I 1872 blev den officielt ophøjet til Bred Station, og i 1885 blev stationen en af de første i Danmark, der fik et sporskifteaflåsnings- og signalbetjeningsanlæg. Disse moderniseringer gjorde det muligt at håndtere en stigende mængde gods- og passagertrafik mere effektivt.

Holdepladsens betydning for den fynske jernbane

Da Den Fynske Hovedbane blev etableret i 1865, var det nødvendigt at oprette flere mindre holdepladser for at betjene de omkringliggende landdistrikter. Ud over Breed Holdeplads blev der også oprettet lignende ekspeditionsbygninger i Holmstrup, Skalbjerg, Ejby og Gelsted.

Disse holdepladser var afgørende for at sikre jernbanens tilgængelighed for befolkningen i de mindre byer og landsbyer. På alle holdepladser blev der opført ventesalshuse med billetsalg, hvilket gjorde det muligt for passagererne at købe billetter og søge ly for vejret, mens de ventede på toget.

Breed Holdeplads blev dog ikke en direkte katalysator for urbanisering i området. Selvom jernbanen forbedrede transportmulighederne markant, førte det ikke umiddelbart til øget befolkningstilvækst eller større byudvikling. Området forblev domineret af landbrug og teglværksindustri, hvilket var de primære erhverv i sognet.

Udviklingen til Bred Station

Med den stigende mængde gods- og persontrafik opstod behovet for en mere tidssvarende station. I takt med at jernbanens betydning voksede, blev det nødvendigt at modernisere stationerne for at kunne håndtere de øgede transportmængder mere effektivt.

I 1908 blev der derfor opført en ny og større stationsbygning, samtidig med at der blev anlagt dobbeltspor på strækningen. Denne modernisering skete samtidig med lignende opgraderinger af stationerne i Marslev, Gelsted, Skalbjerg og Nørre Aaby.

Den nye station var bedre udstyret til at håndtere den stigende trafik og indeholdt forbedrede faciliteter for både passagerer og gods. Blandt de væsentlige opgraderinger var etableringen af bomme ved jernbaneoverskæringen, som blev betjent af en ledvogter. Dette øgede sikkerheden og mindskede behovet for manuel vejafspærring.

Stationsbygningens funktion og videre skæbne

Den tidligere stationsbygning fra før 1908 blev ikke revet ned, men blev i stedet omdannet til ledvogterhus nummer 28a. Bygningen fungerede herefter i mange år som tjenestebolig for DSB-personale, hvilket var en almindelig praksis i datidens jernbanedrift.

I 1972 blev jernbaneoverskæringen lukket, og der blev i stedet anlagt en fodgængertunnel for at sikre en mere sikker passage over sporene. Samtidig blev den gamle stationsbygning revet ned, hvilket markerede afslutningen på en æra for Bred Station.

Jernbanens betydning for Bred og Vissenbjerg Sogn

I 1861 var Bred/Vissenbjerg Sogn domineret af landbrug og teglværksdrift. Sognet talte syv teglværker, 170 gårde og 410 huse, hvoraf en stor del lå uden for byerne. Jernbanen skabte nye transportmuligheder, men medførte ikke umiddelbart en markant vækst i befolkningen eller byudviklingen.

Selvom jernbanen ikke førte til en direkte urbanisering af Bred, spillede den en vigtig rolle i områdets økonomiske udvikling. Transporten af gods blev lettere og mere effektiv, hvilket gav de lokale virksomheder bedre adgang til markeder uden for sognet. Samtidig gav jernbanen beboerne nye muligheder for at rejse længere afstande, hvilket førte til en større mobilitet blandt befolkningen.

Nedgang i betydning og modernisering af Den Fynske Hovedbane

I takt med bilismens fremmarch i midten af det 20. århundrede mistede mange mindre stationer deres betydning. Jernbanetransporten var ikke længere den eneste transportmulighed, og mange passagerer valgte i stedet at benytte bus eller bil.

På trods af denne udvikling forblev Bred Station en vigtig del af Den Fynske Hovedbane. Strækningen blev løbende moderniseret, og i 2000'erne blev flere stationer og banegårde opgraderet for at kunne håndtere nutidens krav til togdrift og passagerkomfort.

Den fynske hovedbanes rolle i dag

Selvom Breed Holdeplads og den senere Bred Station ikke længere eksisterer som selvstændig station, har Den Fynske Hovedbane fortsat en afgørende rolle i den danske jernbaneinfrastruktur.

Hovedbanen er i dag en af de vigtigste forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark, og den benyttes af både regionaltog og intercitytog. Mange af de oprindelige holdepladser er enten blevet nedlagt eller omdannet til moderne stationer, men deres historie vidner om en tid, hvor jernbanen var den primære transportform og spillede en afgørende rolle i samfundets udvikling.