Farris Station (Fz) [1905-1958], en artikel om Farris Station

Farris Station: Historien om en Lille Grænsestation

Farris Station var en lille, men betydningsfuld grænsestation på den tyske side af grænsen mellem Danmark og Tyskland frem til Genforeningen i 1920. Den lå på strækningen Fredericia-Padborg og var den nordligste tyske station på banen mellem Vojens og Vamdrup, som åbnede i 1866. Selvom Farris ikke spillede en væsentlig rolle i de store jernbanetransporter, rummer stationen en interessant og usædvanlig historie, som gør den bemærkelsesværdig i dansk jernbanehistorie.

Farris Station: Fra Beskeden Start til Grænsestation

Farris Station var en lille, beskeden bygning uden stor betydning for det omkringliggende opland, og stationens eksistens skyldes i høj grad et personligt initiativ. Området omkring Farris var spredt beboet og havde ikke nogen særlig økonomisk eller strategisk værdi, hvilket betød, at jernbanemyndighederne ikke oprindeligt havde planlagt en station her. Den primære grænsestation på strækningen var Vamdrup, og det var også her, at de fleste rejser og transporter mellem Danmark og Tyskland blev håndteret.

Farris Station blev dog alligevel oprettet, og det kan spores tilbage til gårdejer Hausted på Farrisgaard. Da banen blev anlagt, tilbød han at stille jord til rådighed for anlæggelsen af jernbanen i området, mod at der blev bygget en station i Farris. Krigen i 1864 og det efterfølgende tyske overherredømme i Sønderjylland betød dog, at Farris blev glemt i jernbaneplanerne, og dermed blev hans ønske om en station ikke imødekommet med det samme.

En Brevveksling med Kejseren

Historien tager dog en uventet drejning, da Hausteds datter, der overtog Farrisgaard med sin mand Jørgen Schultz i 1890'erne, besluttede at tage sagen i egen hånd. Fru Schultz fandt det besværligt, at hun skulle køre ad dårlige veje for at komme til kirke i Sommersted eller besøge venner, når togene fra Fredericia til Hamborg passerede lige forbi Farris. Uden sin mands vidende skrev hun derfor et brev direkte til den tyske kejser.

Med ordene "Kære kejser" forklarede hun i brevet, hvor besværligt det var at bo i Farris uden en jernbaneforbindelse. Overraskende nok fik hun et hurtigt svar. Inden for 14 dage kom der besked om, at kejseren havde befalet, at der skulle bygges en station i Farris. Myndighederne i Altona, som dengang havde ansvaret for jernbanerne i det tyske rige, fremhævede endda, at der stadig fandtes folk, som var værdige til at få bygget en station for.

Farris Station Bliver Virkelighed

I 1905 stod Farris Station færdig, og den lille station begyndte at betjene lokalområdet. Stationens tilblivelse var i høj grad et resultat af personligt initiativ og et eksempel på, hvordan borgere dengang kunne påvirke store beslutninger, hvis de blot henvendte sig til de rette instanser – i dette tilfælde selveste den tyske kejser.

Farris Station kom dog aldrig til at spille en afgørende rolle for den store transit mellem Danmark og Tyskland. Den forblev en mindre station, som først og fremmest betjente de lokale beboere og de få, der havde brug for at krydse grænsen i dette område.

Genforeningen i 1920 og Stationens Nedgang

Efter Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland igen blev en del af Danmark, mistede Farris Station sin funktion som grænsestation. Grænsen blev flyttet sydpå til Padborg, og dermed forsvandt stationens strategiske betydning. Farris Station blev nedgraderet til billetsalgssted i 1958, og i 1964 blev den reduceret til et simpelt trinbræt, inden den endeligt blev nedlagt i 1972.

I forbindelse med nedlæggelsen blev stationsbygningen revet ned, og i dag eksisterer der kun få spor af den lille, men historisk interessante station i Farris. Det er dog værd at bemærke, at stationens eksistens i dag lever videre som en teknisk station, hvor den fungerer som en fjernstyret krydsningsstation på strækningen.

Den Sociale Betydning af Farris Station

Selvom Farris Station aldrig blev en stor jernbaneknudepunkt, havde den dog en vis betydning for de lokale beboere i området. For Farrisgaard, kroen fra 1907 og den lille bebyggelse, betød stationen lettere adgang til omverdenen og større mulighed for at rejse og handle. Stationen blev et lokalt samlingspunkt, og den gjorde det muligt for beboerne at komme hurtigere til kirken i Sommersted eller besøge familie og venner i de nærliggende byer.

Denne sociale betydning var også en af de primære årsager til, at Fru Schultz tog initiativet til at skrive til kejseren. For hende var stationen ikke blot et spørgsmål om transport, men en måde at forbinde Farris med omverdenen og gøre hverdagen lettere for de lokale.

Farris Station i Dag

Selvom Farris Station blev nedlagt i 1972 og bygningen revet ned, er stedet stadig i brug som en fjernstyret krydsningsstation. Det betyder, at stedet stadig spiller en teknisk rolle i driften af den danske jernbane, selvom der ikke længere er passagertrafik eller lokal aktivitet på stationen.

Farris Stations Plads i Jernbanehistorien

Farris Station vil altid have en særlig plads i den danske jernbanehistorie på grund af sin unikke tilblivelse. Fru Schultz' brev til kejseren og den hurtige beslutning om at opføre stationen viser, hvordan individuelle initiativer og personlige historier kan spille en stor rolle i selv store nationale infrastrukturelle beslutninger.

Stationen er et minde om den tid, hvor det tyske rige kontrollerede Sønderjylland, og den fungerer som en påmindelse om de forandringer, der fulgte med Genforeningen i 1920. Samtidig er Farris Station et eksempel på, hvordan jernbanen ikke blot var en transportform, men også et redskab til at forbinde mennesker og lokalsamfund med resten af landet og verden.

Farris Station var måske lille og ubetydelig på det store jernbanekort, men dens historie viser, hvordan selv små stationer kan spille en vigtig rolle for de mennesker, der bruger dem. Fra Fru Schultz' brev til den tyske kejser til stationens nedlæggelse i 1972 har Farris Station altid været et symbol på lokal viljestyrke og jernbanens evne til at forbinde mennesker på tværs af afstande.