Hareskov Billetsalgssted (Har) [1971-1977], en artikel om Hareskov Billetsalgssted

Hareskov Billetsalgssted – Et Udflugtsmål for Københavnerne

Hareskov Billetsalgssted blev etableret i forbindelse med Slangerupbanens åbning i 1906 og fungerede i mange år som en vigtig skovtursstation for københavnerne. Stationen var i direkte konkurrence med Klampenborgbanen, og Slangerupbanens ledelse reklamerede energisk for Hareskov som et attraktivt udflugtsmål.

Oprindeligt var det planen, at den såkaldte "Værløsebanen" skulle løbe gennem Store Hareskov forbi Kulhus og Kollekolle. Dette blev dog aldrig realiseret, da passagergrundlaget ikke var tilstrækkeligt. I 1906 var der kun få huse i området, men vest for stationen lå den populære Hareskov Pavillon, der tiltrak mange besøgende.

Udviklingen af Hareskovby og Stationens Rolle

Hareskovby begyndte at tage form omkring 1912, og i 1916 havde byen 227 indbyggere. Stationen fik en postekspedition og fungerede som et vigtigt knudepunkt for områdets beboere. Skoven var dog stadig den største attraktion, især for vandrere og vintersportsudøvere, der benyttede de mange kælkebakker.

Passagertallene steg betydeligt under besættelsesårene og kort efter Anden Verdenskrig, hvor udflugtsmulighederne var begrænsede. Tusindvis af spejdere, børn og naturinteresserede strømmede til området, særligt på søndage og i sommermånederne.

Infrastruktur og Trafik

Stationsbygningen var af den mindre type og blev hurtigt overbelastet af den massive søndagstrafik. En åben træhal blev opført for at give ly til de mange ventende passagerer. Dog blev denne ofte brugt til opbevaring af cykler, hvilket ikke var dens oprindelige formål.

Stationen blev udvidet med krydsningsspor og perron for at håndtere den stigende trafik. Der blev også etableret læssespor og sidespor til Hareskov Savværk, som i perioder var en vigtig godskunde. Stationens rolle i godstransport var dog generelt begrænset.

Kriminalitet og Sikkerhedsforanstaltninger

Hareskov Billetsalgssted lå i en lysning, der opstod, da gamle egetræer blev fældet og erstattet af ungbøg. Over tid voksede skoven op igen og gjorde stationen til en integreret del af det omkringliggende landskab.

Den isolerede beliggenhed gjorde dog stationen udsat for kriminalitet. Under besættelsen blev stationen udsat for et væbnet røveri, hvor pistolbevæbnede banditter stjal 14.000 kroner, primært fra postvæsenets midler.

Stationen fik et særligt mastesignal med to sæt vinger, hvor de øverste var sorte og de nederste hvide. Dette sikrede, at signalet altid var synligt uanset skovens farver og årstiderne.

Den Legendariske Ekspeditrice

Hareskov Station var kendt for sin dedikerede ekspeditrice, E. Meter Christensen, der arbejdede på stationen i hele Slangerupbanens privattid – i alt 42 år. Hun blev ansat ved banens åbning i 1906 sammen med sin mand, baneformand C. Meter Christensen.

Efterhånden som hendes mands helbred forværredes, overtog hun hans opgaver og fungerede reelt som stationsforstander. Hun ønskede dog aldrig officielt at benytte denne titel. Hun var utroligt populær og nægtede flere gange at forlade sin post, selv når hun sagde op, da ledelsen overtalte hende til at blive med lønforhøjelser.

Da DSB overtog banen i 1949, blev hun tvunget til at trække sig tilbage som 78-årig. Det stoppede dog ikke hendes engagement, og hun fortsatte med at drive en iskiosk ved stationen sammen med sin datter. Hun forblev en populær figur blandt områdets spejdere, der ofte hilste på hende og brugte deres lommepenge i kiosken.

Nedlæggelsen af Billetsalgsstedet

Efter statens overtagelse af Slangerupbanen i 1949 begyndte Hareskov Station at miste sin betydning. I 1971 blev stationen nedgraderet til et billetsalgssted, og i forbindelse med elektrificeringen af Hareskovbanen i 1977 blev den yderligere reduceret til et trinbræt. Ved denne lejlighed blev stationsbygningen revet ned, og en æra for Hareskov Billetsalgssted sluttede.