Etableringen af Bagenkop Station
Bagenkop Station blev opført i forbindelse med anlæggelsen af Langelandsbanen og stod færdig i 1910, cirka et år før jernbanens officielle åbning den 4. oktober 1911. Stationen blev tegnet af den københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller, der var kendt for sin funktionelle tilgang til stationsbyggeri. Byggeriet blev udført af de lokale bygherrer Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble. Som endestation for Langelandsbanen blev Bagenkop Station hurtigt et vigtigt trafikalt knudepunkt på den sydlige del af øen. Byens udvikling blev i høj grad påvirket af jernbanen, og Bagenkop oplevede en økonomisk opblomstring som en driftig havneby, hvor både fiskeri og handel fik gunstige betingelser.
Post- og Pakkehåndtering
Allerede inden stationens etablering havde Bagenkop et brevsamlingssted, der fungerede fra 1884. Dette blev afløst af et jernbanebrevsamlingssted, som åbnede den 1. november 1911 på stationen. Den 1. oktober 1916 blev postekspedition en del af stationens funktioner, hvilket gjorde den til et centralt omdrejningspunkt for post- og pakkehåndtering i området. Bagenkop Station tilbød også ekspedition af banepakker, hvilket var en væsentlig funktion i en tid, hvor jernbanen var den primære transportkanal for både private og erhvervslivets forsendelser.
Baneterræn og Sporplan
Baneterrænet ved Bagenkop Station var relativt omfattende for en endestation på en lokalbane. Det bestod af tre omløbsspor, herunder perronsporet foran stationsbygningen. Derudover var der et mindre godsspor foran varehuset, samt et ekstra perronspor, der kunne anvendes som omløbsspor, men sjældent blev benyttet. I 1932 blev dette ekstra perronspor fjernet for at give plads til etableringen af havnebanen, der forbandt stationen med Bagenkop Havn. Havnebanen løb ud på midtermolen, hvor der blev anlagt to parallelle spor til henstilling af godsvogne.
Havnebanens Udvikling og Ophør
Havnebanen havde en relativt kort levetid. Den blev anlagt for at understøtte transporten af varer, især fiskeprodukter og mejerivarer, der blev eksporteret til Tyskland. Dog faldt benyttelsen af havnebanen gradvist igennem 1950'erne, og i 1960 blev sporet på molen fjernet. De resterende spor blev taget op i begyndelsen af 1962, hvilket markerede afslutningen på jernbanens tilknytning til havnen.
Remise, Drejeskive og Godsforbindelser
Bagenkop Station havde en enkeltsporet remise til opstilling og vedligeholdelse af lokomotiver. Foran remisen lå en lille drejeskive, som var produceret af De Forenede Jernstøberier i København. Drejeskiven var nødvendig for at vende lokomotiver, da stationen som endestation ikke havde mulighed for omløb. Ud over havnebanen var der også to vigespor på stationen. Det ene, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset, kunne rumme op til to godsvogne. Det andet vigespor førte til remisen, hvor lokomotiver blev opstillet.
Eksport af Mejeriprodukter til Tyskland
En vigtig del af godstransporten fra Bagenkop Station var eksporten af mejeriprodukter til Kiel i Tyskland. En stor del af denne transport bestod af fløde fra de langelandske mejerier, som blev sendt til en fælles kærnestation i Kiel. Baggrunden for denne særlige eksportstruktur var de høje tyske toldsatser på smør, mens fløde kunne importeres til en langt lavere toldsats. Ved at transportere fløden til Kiel og først dér forarbejde den til smør, kunne de danske mejerier omgå de høje importafgifter og sikre en mere rentabel handel.
Lukningen af Bagenkop Station
Langelandsbanen blev nedlagt den 29. september 1962, og dermed lukkede også Bagenkop Station. Som mange andre mindre jernbaner blev Langelandsbanen offer for den stigende konkurrence fra vejtransport, som i stigende grad overtog både passager- og godstransport. Efter nedlæggelsen har stationsbygningen været anvendt til forskellige formål. Den har blandt andet fungeret som rutebilstation, bibliotek og lokalarkiv, og har også huset forskellige lokale aktiviteter gennem årene.
