Ryomgård Letbanestation: Fra historisk jernbaneknudepunkt til moderne letbanestation
Ryomgård Letbanestation er en central del af Aarhus Letbanes strækning mellem Aarhus og Grenaa og har en historie, der strækker sig over næsten 150 år. Fra stationens etablering som en del af de to private jernbanestrækninger i 1870'erne til dens rolle i nutidens kollektive trafiknet har Ryomgård altid været et vigtigt trafikknudepunkt på Djursland.
Etableringen af jernbanen
I 1873 blev det besluttet at anlægge en 64 km lang jernbane fra Randers til Grenaa via Ryomgård for at fremme handlen i Randers og understøtte udviklingen på Djursland. I Aarhus frygtede man, at denne jernbaneforbindelse ville skade byens handelsliv, hvorfor der hurtigt blev enighed om at anlægge en 40 km lang bane fra Aarhus til Ryomgård, så Aarhus kunne opretholde en stærk handelsforbindelse. Begge baner blev private og drevet under navnet Østjyske Jernbane (ØJJ). Vognmateriellet blev leveret af vognfabrikken Scandia i Randers. Den 26. august 1876 åbnede strækningen Randers-Grenaa, og den 1. december 1877 blev banen Aarhus-Ryomgård indviet. Ryomgård blev et knudepunkt med tog i tre retninger og en vigtig station på Djursland.
Ryomgård Stations opbygning og faciliteter
Stationsbygningen i Ryomgård blev bygget større end de øvrige stationer på Østjyske Jernbane, da man vidste, at byen ville blive et knudepunkt. Bygningen rummede kontorer, postlokaler og en restaurant. Der blev også opført et pakhus samt en tosporet remise syd for hovedsporene. Et vandtårn blev bygget ved stationsområdet, hvor vandet blev pumpet op ved hjælp af en vindmølle. På trods af forventningerne til byens vækst skete udviklingen langsomt. Dette skyldtes, at ejeren af hovedgården Gammel Ryomgård, H. Mourier-Petersen, nægtede at udstykke sin jord til boligbyggeri, da han ikke ønskede, at der skulle opstå et "fattigkvarter" nær hans gård. Først efter hans død i 1903 skete der for alvor fremskridt, da hofjægermester Holten Castenskjold overtog gården og havde en positiv indstilling til byudvikling.
Byens vækst omkring stationen
Under Castenskjolds ejerskab opstod der flere boliger og forretninger omkring stationen. Gæstgiveriet blev udvidet og omdøbt til Ryomgård Hotel, og der blev etableret en håndværker- og borgerforening. I 1906 fik byen sin første telefoncentral med syv abonnenter. Østjyske Jernbane havde dog store økonomiske problemer, og i 1881 overtog Statsbanerne de to strækninger. Med statsbanernes overtagelse blev togtrafikken udvidet, og antallet af ansatte på Ryomgård Station steg. En folketælling fra 1911 viser, at 45 personer - inklusive ansatte ved postvæsenet og deres familier - havde deres liv bundet op på stationens drift.
Udvidelser og nye baner
I 1911 blev Ryomgård knudepunkt for endnu en jernbanestrækning, da Gjerrildbanen åbnede. Denne privatbane strakte sig 30 km mod nordøst til Gjerrild og blev i 1917 forlænget til Grenaa. Gjerrildbanen fik sin egen perron øst for stationsbygningen samt en remise, drejeskive og kulgård. I takt med byens vækst blev der bygget flere institutioner som Ryomgård Realskole, der åbnede i 1913 og hurtigt voksede til at have 125 elever, mange af dem pendlende med tog fra Gjerrildbanens stationer.
Industrialisering og infrastruktur
I 1913 blev der anlagt et sidespor til Andelsselskabet Kartoffeltørreriet, som lå syd for hovedsporene. Siden blev der også opført et cikorietørreri, der senere blev overtaget af Dansk Andels Ægeksport. I 1959 blev bygningerne omdannet til produktion af Jiffy Pots, urtepotter lavet af presset spagnum, som stadig produceres i området. Stationen og byen fortsatte med at vokse, og i 1940 havde Ryomgård 750 indbyggere.
Gjerrildbanens nedlæggelse og ændringer på stationen
Gjerrildbanen kæmpede i årevis med underskud, og i 1956 blev banen lukket, da kommuner og amt ikke længere ville dække de økonomiske tab. Forsøg på at redde strækningen mislykkedes, og de sidste tog kørte den 30. juni 1956. Kort efter blev sporene taget op, og den lille remise i Ryomgård revet ned. Efter Gjerrildbanens lukning reducerede DSB antallet af ansatte på Ryomgård Station.
Lukning af persontrafikken på Randers-Ryomgård
Den 22. maj 1971 blev persontrafikken på strækningen Randers-Ryomgård nedlagt som led i en større spareplan. Godstrafikken fortsatte dog frem til 1993, især med transport til virksomheden Novopan i Pindstrup.
Djurslands Jernbanemuseum
I 1981 åbnede pensioneret trafikkontrollør Rosenvinge et lille jernbanemuseum i de tidligere postlokaler på stationen. I 1995 blev museet flyttet til den tidligere remisebygning, som blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 2005. Djurslands Jernbanemuseum er åbent i sommermånederne og rummer en række historiske genstande fra Djurslands jernbanehistorie.
Ombygning til letbane
Den 26. august 2016 blev Grenåbanen og Odderbanen midlertidigt lukket for at blive ombygget til letbane. Projektet omfattede modernisering af spor, perroner og signalanlæg for at kunne integrere Aarhus Letbane på strækningen. Letbanen blev forsinket på grund af sikkerhedsgodkendelser, men den 30. april 2019 kunne letbanen indvies og genoptage driften mellem Odder, Aarhus og Grenaa.
Den moderne Ryomgård Letbanestation
Ryomgård Letbanestation er i dag en moderne station med to spor og sideliggende perroner. Stationen har læskærme, bænke, billetautomater og informationsskærme med realtidsopdateringer om togafgange. Stationen er tilgængelig for kørestolsbrugere og cyklister og er et centralt bindeled for pendlere og studerende i området.
Fremtidsperspektiver for Ryomgård Letbanestation
Ryomgård Letbanestation forventes at spille en vigtig rolle i fremtidens kollektive trafiknetværk på Djursland. Med letbanens høje frekvens og forbedrede forbindelser til Aarhus og Grenaa har stationen potentiale til at understøtte yderligere vækst i byen og skabe øget tilgængelighed for hele Djursland.
