Nørreport Billetsalgssted (Kn) [1918-1934], en artikel om Nørreport Billetsalgssted
Nørreport Billetsalgssted (Kn) [1918-1934] – En Central Station i Københavns Hjerte
Nørreport Station har en central plads i Københavns transporthistorie. Stationen, der oprindeligt blot var et billetsalgssted, spillede en vigtig rolle i udviklingen af byens transportnetværk, særligt med forbindelsen til Boulevardbanen, der åbnede i 1918. Nørreport Station har siden da gennemgået mange forandringer og ombygninger, og den er i dag Danmarks travleste station.Oprindelig Plan – Fra Frederiksborggade til Nørreport
Nørreport Station var oprindeligt tænkt som "Frederiksborggade Station", men navneforslaget blev forkastet, da mange stationer i forvejen bar navnet "Frederik". Det nye navn, Nørreport, refererede i stedet til den byport, der blev revet ned i 1857, og som dengang var en vigtig del af Københavns forsvarsværk. Som en markering af dette historiske navn blev der opstillet en kilometersten på Frederiksborggade, tæt på stationen.Anlæggelsen af Nørreport Station og Boulevardbanen
Nørreport Station blev anlagt som en del af Boulevardbanen, der åbnede den 1. juli 1918. I begyndelsen fungerede stationen kun som et billetsalgssted, idet to af jernbanens spor først blev taget i brug den 1. oktober 1921. Anlægget blev forsinket af materialemangel under Første Verdenskrig, og de vestlige spor, der var beregnet til nærtrafik, kom først i brug efter krigen.I 1934 blev sporene en del af S-banen, som revolutionerede den kollektive transport i København. Oprindeligt var der kun planlagt perroner ved nærtrafiksporene, men på grund af forsinkelserne i anlægsarbejdet måtte lokaltogene til Rungsted midlertidigt bruge fjerntogssporene. For at imødekomme denne midlertidige løsning blev der opført en smal perron ved fjerntogssporene, selvom pladsen var trang.
De Cirkulære Bygninger – "Suppeterrinerne"
Over jorden var Nørreport Station i sin oprindelige form karakteriseret ved to cirkelrunde bygninger, som var placeret på hver side af Frederiksborggade. Disse bygninger, tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck, var inspireret af nybarokke pavilloner og blev hurtigt døbt "suppeterrinerne" af de lokale på grund af deres udformning. De rummede blandt andet billetsalg, et ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.De to "suppeterriner" blev revet ned i 1932 som led i en stor ombygning af stationen forud for S-banens indtog. Trappenedgangene overlevede dog denne ombygning, og de prydedes af dekorative elementer som balustrader og søjler med kugler. Trappenedgangene forblev en del af stationens indretning frem til ombygningen af Nørreport i perioden 2011-2013, hvor de blev fjernet som led i den sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen.
Sænkning af Sporene og Elektrificering
I forbindelse med ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger. Dette var nødvendigt for at imødekomme S-banens elektrificering og dens fremtidige trafikbehov. En lignende sænkning blev gennemført i 1985 for fjerntrafiksporene, da Kystbanen også blev elektrificeret.Den nye station, som stod færdig i 1934, blev tegnet af Wencks efterfølger, K.T. Seest. Den moderne bygning fra denne periode adskilte sig fra sin forgænger ved at have stationsnavnet oplyst med neonrør på taget, hvilket var en nyskabelse på det tidspunkt. Denne funktionalistiske stil blev hurtigt et kendemærke for Nørreport Station.
Modernisering og Støjdæmpning
I 1980'erne gennemgik Nørreport Station endnu en ombygning, hvor de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blev erstattet af støjdæmpende paneler. Dette var nødvendigt for at skabe et mere behageligt miljø for passagererne og reducere støjniveauet i perronområderne.Den sidste store ombygning af stationen fandt sted mellem 2011 og 2013, hvor stationen blev moderniseret som en del af projektet med at integrere Nørreport Station og den nærliggende Metrostation. Dette projekt førte til en ny, åben arkitektur, som forbedrede passagerernes oplevelse og gjorde det lettere at skifte mellem tog og metro.
Nørreport – Danmarks Travleste Station
I dag er Nørreport Station den travleste station i Danmark. Tusindvis af passagerer strømmer dagligt igennem stationen, som forbinder dem med metro, S-tog, fjernbanetog og busser. Stationen ligger centralt i København og er omringet af nogle af byens mest kendte seværdigheder og rekreative områder, såsom Botanisk Have, Kongens Have og Rundetårn.Lige ved siden af stationen ligger Israels Plads og det populære madmarked Torvehallerne, hvor besøgende kan nyde et bredt udvalg af delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe. Nørreport Station er derfor ikke kun et trafikalt knudepunkt, men også et populært mødested i byen.
Fremtiden for Nørreport Station
Med den fortsatte udvikling af Københavns infrastruktur er Nørreport Station fortsat et centralt element i byens transportnetværk. Planer om yderligere forbedringer og udvidelser er under overvejelse for at imødekomme den stigende efterspørgsel på offentlig transport i København. Stationens strategiske placering sikrer, at den også fremover vil være en vigtig knudepunkt for både lokale og internationale rejsende.Nørreport Billetsalgssted, som blev opført i 1918, har haft en betydelig rolle i Københavns jernbanehistorie. Fra de oprindelige "suppeterriner" til dagens moderne og åbne station, har Nørreport gennemgået mange forandringer for at kunne tilpasse sig byens skiftende transportbehov. Med sin centrale beliggenhed og evne til at forbinde forskellige transportformer er Nørreport Station stadig en af de mest betydningsfulde stationer i Danmark.
Stamdata for Nørreport Billetsalgssted [1918-1934]
Byggeår | 1918 |
Åbnet | 1918.07.01 |
Nedlagt | 1934.05.15 |
Nedrevet | 1932 (Med undtagelse af trappenedgangene, som blev nedrevet 2011-2013) |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Nørre Voldgade 13, 1358 København K |
Stednavneforkortelse | Kn |
Højdeplacering over havet | 9,8 meter |
GPS koordinater | 55.683081,12.571155 |
Oversigt over andre stationer fra Nørreport
Foto | Stationens navn | Beskrivelse |
---|---|---|
Nørreport Metrostation (Kn) | Nørreport Metrostation er en del af Nørreport Station, som e... | |
Nørreport Station (Kn) | Nørreport Station – Fra Fortidens Nørreport til Nutidens Tra... | |
Nørreport Station (Kn) [1934-2002] | Nørreport Station [1934-2002] – En Central Del af Københavns... | |
Nørreport Billetsalgssted (Kn) [1918-1934] | Nørreport Billetsalgssted (Kn) [1918-1934] – En Central Stat... |
BBR Data for Nørreport Billetsalgssted [1918-1934]BBR DATA fra Danmarks Adressers Web API (DAWA), som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har ansvaret for.BBR DATA hentet: 2022-02-06 15:49:31 | |
BBR Højde over havet | 9,8 meter |
BBR GPS koordinater | 55.68327791,12.57103046 |
BBR Byggeår eller konverteringsår | 1880 |
BBR Bebygget areal i alt | 6660 m2 |
BBR Bebygget areal hovedbygningen | 1155 m2 |
BBR Samlet boligareal | 690 m2 |
BBR Samlet erhvervsareal | 5076 m2 |
BBR Antal etager | 5 |
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934]
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)
Kort over Nørreport Billetsalgssted [1918-1934] - Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Nørreport Billetsalgssted [1918-1934]
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN | Forsvundne stationer Peer Thomassen 1988 80 Bane Bøger 87-88632-19-9 |