Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940], en artikel om Skovlunde Billetsalgssted

Oprettelsen af Skovlunde Billetsalgssted

Da Frederikssundbanen åbnede den 15. juni 1879, blev der ikke etableret et stoppested i Skovlunde, hvilket skabte utilfredshed blandt beboerne. Byen, der var præget af landbrug og et spirende lokalsamfund, havde dog ikke en stor nok befolkning til umiddelbart at retfærdiggøre et standsningssted ifølge Statsbanerne.

En af de centrale personer bag oprettelsen af et stoppested var gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, som vederlagsfrit forærede et hjørne af sin jord til Statsbanerne. Hans betingelse var, at der til gengæld blev etableret et billetsalgssted i byen.

Efter flere års pres fra lokalbefolkningen blev det aftalt, at Statsbanerne ville anlægge selve billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men Skovlundes beboere måtte selv finansiere en ventebygning samt dække udgifter til opvarmning, belysning og rengøring.

Det tog ca. fem år at samle midler og få tegnet en passende bygning. Tegningsarbejdet blev udført af overarkitekt Heinrich Wenck, en af de mest anerkendte arkitekter inden for jernbanebyggeri i Danmark. I 1911 kunne den lille, men nydelige stationsbygning tages i brug, hvilket markerede et vigtigt skridt i Skovlundes udvikling.

Billetsalgsstedets Driftsperiode og Udfordringer

Skovlunde Billetsalgssted blev et lokalt knudepunkt, men havde en noget kedelig rekord i sin levetid: Der blev begået ca. 30 indbrud på stationen, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse.

I 1922 ønskede erhvervslivet i Skovlunde at få etableret læssespor for vognladningsgods, men det tog seks år, før dette blev en realitet. Først i 1928 blev der anlagt et læssespor, som dog blev nedlagt igen i 1965 i forbindelse med omstruktureringer i jernbanenettet.

Elektrificeringen af Frederikssundbanen og Nedrivningen af Stationsbygningen

I 1930'erne blev det besluttet, at Frederikssundbanen skulle elektrificeres, hvilket betød, at sporene måtte løftes op over en viadukt for at sikre bedre trafikafvikling.

Anlægsarbejdet begyndte ved udbruddet af 2. verdenskrig, men forsinkelser på grund af krigen og mangel på byggematerialer trak projektet ud. Under denne periode blev det besluttet, at Skovlunde Billetsalgssteds stationsbygning skulle fjernes.

I 1940 blev bygningen solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, som flyttede bygningen til sin gård, hvor den i mange år blev brugt som havehus, hønsehus og redskabsrum.

Erstatning for Stationsbygningen

Da den oprindelige stationsbygning blev flyttet, blev der etableret en midlertidig træbygning, som blev genbrugt og ombygget til at rumme:

• Venterum
• Billetsalg
• Posthus

Ekspeditionen blev betjent af kun én person. Under ombygningen blev der i en kort periode indrettet midlertidigt billetsalg i en privat villa, der lå op ad banen.

Den midlertidige træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nye S-togstrinbræt blev taget i brug. Åbningen blev forsinket med to år på grund af materialemangel under besættelsen.

Skovlunde Station som En Del af S-togsnettet

I slutningen af 1940'erne blev der opført en omformerstation i Skovlunde for at kunne levere kørestrøm til S-banen. S-banen til Skovlunde var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.

I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværk og har gennemgået flere moderniseringer.