Handbjerg Privat Billetsalgssted [1873-1875], en artikel om Handbjerg Privat Billetsalgssted

Handbjerg Privat Billetsalgssted – Fra Privat Initiativ til Officiel Holdeplads

Handbjerg Privat Billetsalgssted blev oprettet den 13. november 1873 af den driftige godsejer Christen Ebbensgård. Han var ejer af Handbjerg Hovgård, Rammegård samt Handbjerg Gær- og Spritfabrik og tog initiativ til billetsalgsstedet, da Statsbanen ikke ønskede at etablere en station på stedet i forbindelse med anlæggelsen af jernbanestrækningen Skive-Struer den 17. november 1865. Selv flere år efter jernbanens åbning var der ingen planer om at etablere en officiel station i området.

Christen Ebbensgård boede selv på Handbjerg Hovgård, som lå tæt på banen, men området omkring den daværende bane var dengang stort set ubeboet. Handbjerg Privat Billetsalgssted blev i første omgang placeret i vogterhus nr. 43, omkring 200 meter øst for den placering, hvor stationen senere blev bygget. Dette billetsalgssted gjorde det muligt for lokale beboere at købe billetter og benytte jernbanen uden at skulle rejse til en af de større stationer i nærheden.

Flytning og Udvikling af Handbjerg Billetsalgssted

I 1875 blev billetsalgsstedet flyttet til sin nuværende placering, hvor en mindre stationsbygning blev opført. Bygningen var simpel og hovedsageligt opført i træ, men adskilte sig fra de traditionelle stationsbygninger ved, at den kun indeholdt en ekspedition uden tilhørende bolig til en stationsforstander. Officielt åbnede Handbjerg Billetsalgssted den 1. december 1875 som en offentlig billetstation. Den 7. december samme år begyndte ekspeditionen af banepakker samt en begrænset godstransport, primært bestående af fiskekasser.

Den 29. marts 1876 blev godstransporten udvidet til også at omfatte vildænder og hummere, hvilket vidner om Handbjergs nære tilknytning til kystområderne og de lokale erhverv. Den 15. juli 1883 blev et privat sidespor anlagt, hvilket gav Handbjerg større betydning som transportknudepunkt for både passagerer og gods. Sidesporet blev yderligere formaliseret den 1. december 1891, hvor billetsalgsstedets status ændredes til en privat holdeplads med offentligt læssespor.

Stationsforstanderboligen og Udvidelsen i 1891

I sommeren 1891 blev en stationsforstanderbolig opført vest for ekspeditionsbygningen. Boligen lå tæt på jernbanen, omtrent i flugt med ekspeditionsbygningen, dog en meter længere tilbagetrukket fra sporet. Perronen gik forbi boligen, og hoveddøren lå ud til perronen. Der var også et haveareal på cirka 1.024 m².

Boligen var opført i solide materialer og designet af en arkitekt, hvilket adskilte den fra den mere primitive ekspeditionsbygning. Bygningen omfattede tre værelser, to kamre, et pulterkammer, et køkken samt brænde-, vaske- og husholdningsrum. Mellem boligen og ekspeditionsbygningen blev der opsat et højt plankeværk, hvor stationsskiltet med navnet "Handbjerg" var placeret med ca. 35 cm høje bogstaver.

Statsbanens Overtagelse og Statusændring

Allerede i oktober 1891 – få måneder efter stationsforstanderboligens opførelse – overtog Statsbanerne Handbjerg Billetsalgssted, inklusive både ekspeditionsbygningen og boligen. Denne statsovertagelse blev dog først officielt registreret i 1894-1895, hvorefter billetsalgsstedet ændrede status fra "Handbjerg Privat Holdeplads med offentligt læssespor" til "Handbjerg Holdeplads med offentligt læssespor". Dette betød, at stationen nu var en del af det statslige jernbanenet, og den fik dermed en mere fast rolle i jernbanedriften i området.

Modernisering og Ny Stationsbygning i 1946

I 1946 gennemgik Handbjerg Holdeplads en omfattende forandring. Stationsforstanderboligen blev revet ned, og ekspeditionsbygningen blev ligeledes fjernet. På stedet blev der opført en ny, større og mere moderne stationsbygning, der kombinerede både stationsdrift og beboelse. Den nye bygning var inddelt således, at boligdelen lå i den vestlige side, mens stationen blev placeret i den østlige ende. Stationsdelen blev bygget ovenpå fundamentet fra den tidligere ekspeditionsbygning, hvilket sikrede en vis kontinuitet i den historiske placering.

Denne modernisering afspejlede behovet for at tilpasse jernbanestationerne til en tid, hvor togtrafikken var i vækst, og kravene til stationsdrift var blevet større. Den nye bygning gjorde det muligt at forbedre betjeningen af passagerer og gods og samtidig tilbyde bedre forhold for stationens personale.

Nedlæggelse og Overgangen til Trinbræt

I takt med jernbanens udvikling og ændringer i transportmønstrene begyndte Handbjerg Station at miste sin betydning. Den 16. august 1965 blev ekspeditionen af sidesporet ophørt, og sporforbindelsen blev fjernet få måneder senere. Den 17. maj 1966 blev stationen nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at den ikke længere havde en aktiv stationsfunktion, men stadig kunne bruges som stoppested for passagerer.

Denne status fortsatte i over et årti, indtil Handbjerg trinbræt blev helt nedlagt den 26. maj 1979. Med nedlæggelsen ophørte al jernbanedrift ved Handbjerg, og stationens bygninger mistede deres oprindelige funktion.

Handbjerg Station Efter Nedlæggelsen

Efter stationens nedlæggelse blev ejendommen solgt til privat beboelse. Den oprindelige stationsbygning blev delvist bevaret, men stationssektionen mod øst blev senere revet ned. Den vestlige del af bygningen, som tidligere fungerede som bolig, blev bibeholdt og fungerer i dag som privat bolig. Selvom Handbjerg Station ikke længere eksisterer som en aktiv del af jernbanenettet, er dens historie et vidnesbyrd om en tid, hvor selv små lokaliteter havde en vigtig rolle i det danske jernbanenet.