Tange Billetsalgssted (Tan) [1894-1908], en artikel om Tange Billetsalgssted

Tange Billetsalgssted – En Jernbanehistorisk Fortælling

Etableringen af Tange Billetsalgssted

Tange Billetsalgssted blev etableret den 1. oktober 1894 ved vogterhus 12, som oprindeligt var bygget som et baneformandshus. Huset, der stadig eksisterer på Tange Søvej 5, blev opført i 1894, selvom det i Bygnings- og Boligregistret (BBR) fejlagtigt er angivet som opført i 1927. Bygningens tegninger blev senere genbrugt til et baneformandshus i Nørre Langgade 77, 8840 Rødkærsbro, der blev opført i 1897.

Jernbaneomlægninger og nye vogterhuse

I 1908 blev dele af sporet omlagt, og jernbaneoverskæringen ved vogterhus 12 blev flyttet ca. 100 meter mod vest. Denne flytning var nødvendig grundet tilbagevendende problemer med oversvømmelser. Ved den nye jernbaneoverskæring blev vogterhus 12a anlagt for at forbedre sikkerheden og driften af jernbanen i området.

Samtidig blev der etableret et nyt sidespor til at understøtte den voksende industri i Tange. Dette sidespor spillede en væsentlig rolle i den industrielle udvikling af området og gjorde det lettere at transportere varer til og fra byen.

Opførelsen af en ventebygning

I 1917 blev en ventebygning opført ved billetsalgsstedet. Bygningen blev etableret for at imødekomme behovet hos de rejsende, særligt de fine gæster, der besøgte Tange Hotel. Dette gjorde billetstedet mere attraktivt og skabte en mere komfortabel oplevelse for passagererne.

Tange Billetsalgssted og Gudenåcentralen

Under Første Verdenskrig steg priserne på brændsel og energi markant, hvilket førte til en fornyet interesse i et projekt fra 1909. Ingeniørerne Kristian Thomsen og S.A. Angelo havde foreslået opførelsen af et vandkraftværk på Gudenåen, og i 1918 begyndte bygningen af Gudenaacentralen. Dette kraftværk, der stadig fungerer i dag, er Danmarks største vandkraftværk og har produceret elektricitet siden 1921.

I forbindelse med etableringen af Gudenaacentralen blev Gudenåen opstemmet, hvilket skabte Tange Sø. Dette krævede en omfattende omlægning af jernbanesporet i Tange. Sporet blev flyttet ca. 25 meter mod syd, svarende til den nye vandstands højde.

Den 21. august 1918 fik Gudenaacentralen et privat sidespor fra Tange Billetsalgssted. Sidesporet gik direkte ind i kraftværket, men kunne ikke benyttes af konventionelt jernbanemateriel. Allerede den 3. oktober 1923 blev sporskiftet til sidesporet fjernet igen.

Midlertidig genetablering af sporforbindelsen

I 1946 blev sporforbindelsen til Gudenaacentralen midlertidigt genetableret for at muliggøre transport af transformatorer til kraftværket. Den specielle sporarrangement bestod af et blindspor nord for de eksisterende spor, som passerede hovedsporet på sveller placeret ovenpå skinnerne. Denne konstruktion gjorde, at forbindelsen kun kunne benyttes i togfrie intervaller. Sporforbindelsen blev sandsynligvis kun anvendt et fåtal nætter i træk, hvorefter den blev fjernet. Den gamle tracé mellem Tange og Gudenaacentralen er dog stadig synlig i dag.

Opførelsen af Tange Station

I 1920 blev Tange Station opført for at imødekomme det stigende behov for jernbanetransport i området. Samtidig blev den eksisterende jernbaneoverkørsel flyttet ca. 100 meter mod vest. Vogterhus 12a blev demonteret og genopbygget i den nye placering, men kom kun til at fungere i en kort periode. Da broen over Tange Å stod færdig i 1923, blev vogterhus 12a overflødigt.

Afslutningen på jernbanens rolle i Tange

I 1925 var hele jernbaneområdet i Tange færdigudviklet. Den nye station og sporomlægningerne gjorde transport mere effektiv, og området blev et vigtigt knudepunkt for godstransport. Tange Station fungerede i mere end 50 år, men den 26. maj 1979 blev stationen officielt nedlagt som led i den generelle nedskæring af lokale jernbanestationer i Danmark.

Jernbanens efterliv i Tange

Selvom Tange Billetsalgssted og stationen ikke længere er i brug, kan sporene af deres eksistens stadig ses i dag. Tracéet fra de gamle spor samt rester af den oprindelige infrastruktur giver et indblik i jernbanens betydning for byens udvikling. Området omkring Gudenaacentralen bærer stadig præg af de jernbaneomlægninger, der fandt sted som en del af kraftværksbyggeriet.