Sejstrup Billetsalgssted (Sej) [1875-1917], en artikel om Sejstrup Billetsalgssted

Sejstrup Billetsalgssted – Et Kapitel i Dansk Jernbanehistorie

Bramming-Ribe banen åbnede den 1. maj 1875 som en vigtig transportforbindelse mellem de vestjyske byer. I første omgang blev der ikke etableret et billetsalgssted i Sejstrup, hvilket skabte utilfredshed blandt de lokale beboere, der hurtigt så jernbanens potentiale.

Efter vedvarende pres fra borgerne i Sejstrup og omegn blev der den 29. maj 1875 oprettet et billetsalgssted. De første faciliteter var meget enkle. Billetsalgsstedet bestod af en jordperron og et lille venteskur, hvor rejsende kunne søge ly. Selve billetsalget blev administreret fra vogterhus nummer 3, som lå tæt på banen.

Forsamlingshusets Opførelse

I 1890 besluttede sognets beboere at opføre et forsamlingshus i umiddelbar nærhed af billetsalgsstedet. Placeringen var bevidst valgt, da det ville gøre det lettere for foredragsholdere og mødedeltagere at ankomme med toget.

Forsamlingshuset blev hurtigt et samlingspunkt for lokalområdet, hvor man afholdt foredrag, fællesmøder og sociale begivenheder. Jernbanens placering i forhold til forsamlingshuset gjorde det nemt for rejsende at komme til Sejstrup, hvilket styrkede sammenhængskraften i samfundet.

Udvidelsen med Ekspeditionsbygning

I 1916 blev det oprindelige venteskur revet ned for at gøre plads til en mere permanent bygning. Året efter, i 1917, blev en ekspeditionsbygning opført, hvilket markant forbedrede billetsalgsstedets funktionalitet.

Den nye bygning havde en ventesal, der var enkelt, men praktisk indrettet. Der var en stor kakkelovn, som sikrede opvarmning i vintermånederne, en bænk langs øst- og nordvæggen, samt et langt bord i midten. For at imødekomme tidens skik var der desuden spytbakker placeret ved både bordet og ved udgangsdøren, da mange rejsende dengang brugte skrå- eller tyggetobak.

Billetsalgsstedets Drift og Funktioner

Frem til 1950'erne var Sejstrup Billetsalgssted bemandet og krævede en stor indsats fra personalet. Ud over billetsalg var de ansatte ansvarlige for at betjene bommene ved jernbaneoverskæringen. Hver gang et tog skulle passere, måtte bommene manuelt åbnes og lukkes.

Om vinteren skulle personalet desuden sørge for opvarmning af ventesalen ved at bære brænde ind og holde kakkelovnen tændt. Billetsalgsstedet var således ikke kun et sted, hvor billetter blev solgt, men også et arbejdssted, der krævede både praktiske og administrative færdigheder.

Nedklassificeringen til Trinbræt

Den 2. juni 1957 blev Sejstrup Billetsalgssted officielt nedklassificeret til et trinbræt. Dette skete som led i en større modernisering af jernbanen, hvor bemandede stationer i mindre byer blev udfaset.

Samtidig blev jernbaneoverskæringen i Sejstrup ændret til en ubevogtet overgang med blinklys. Da der ikke længere var behov for manuel betjening af bommene, blev billetsalgsstedet overflødigt, og ekspeditionsbygningen blev revet ned i 1971.

Den Tragiske Ulykke i 1958

Omstillingen til en ubevogtet jernbaneoverskæring medførte sikkerhedsmæssige udfordringer. Den 14. september 1958 skete der en tragisk ulykke, hvor en borger fra Hunderup blev dræbt af toget ved overkørslen i Sejstrup.

Ulykken satte fokus på de risici, der var forbundet med ubevogtede jernbaneoverskæringer, og understregede behovet for bedre sikkerhedsforanstaltninger.

Industrisporet ved Sejstrup Trinbræt

Selvom billetsalgsstedet blev nedlagt, fortsatte trinbrættet med at have en vis funktion. I perioden 1974-1989 eksisterede der et privat firmaspor ved trinbrættet, som blev benyttet af "A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning".

Virksomheden anvendte jernbanen til transport af korn og foderstoffer, hvilket betød, at Sejstrup stadig spillede en rolle i den lokale industri. Industrispor var en væsentlig del af jernbanedriften i denne periode, da de gav virksomheder mulighed for at transportere store mængder gods effektivt.

Stavemåden "Seistrup"

I de første år blev Sejstrup ofte stavet "Seistrup" i officielle dokumenter. Stavemåden afspejler en tid, hvor stednavne ikke var standardiserede, og hvor dialekter ofte påvirkede stavningen.

Det var først senere, at navnet blev fastlagt som "Sejstrup", hvilket blev den officielle stavemåde i offentlige dokumenter og kort.