Broløkke Billetsalgssted med Sidespor [1928-1952], en artikel om Broløkke Billetsalgssted med Sidespor

Broløkke Billetsalgssted med Sidespor – En Del af Langelandsbanens Historie

Broløkke Billetsalgssted, også kendt som Broløkke Trinbræt, åbnede sammen med Langelandsbanen den 4. oktober 1911. Beliggende i landsbyen Magleby, var Broløkke en af de mange mindre stationer, der betjente lokalsamfundet på Langeland. Trinbrættet blev opført med en træbygning, der var identisk med dem ved Snaremose og Vindeby Trinbræt. Disse var tegnet af arkitekt Helge Boysen-Møller, som også stod bag designet af banens øvrige stationsbygninger.

Udvidelse af Funktioner og Opgradering

I 1912 fik Broløkke Trinbræt tilladelse til at ekspedere banepakker og stykgods, hvilket gjorde det muligt for landsbyens beboere at sende og modtage varer via jernbanen. Først i 1928 blev der etableret billetsalg, og trinbrættet blev officielt opgraderet til et billetsalgssted med sidespor. Denne ændring styrkede stationens funktion i det lokale transportsystem og gjorde det lettere for passagerer og virksomheder at benytte jernbanen.

Opførelsen af en Moderne Ventebygning

I 1951 blev der opført en ny ventebygning i funkisstil, støbt i beton. Denne bygning var en markant afvigelse fra de traditionelle landlige træbygninger, som ellers var kendetegnende for Langelandsbanen. Ud over Broløkke blev der opført lignende bygninger ved Rifbjergvejen og Møllemose, dog i en lidt kortere udgave end den ved Broløkke, som havde et lille "kontor" i den nordlige ende.

Nedgradering til Trinbræt og Nedlæggelse af Banen

Fra 1952 blev Broløkke Billetsalgssted nedgraderet til et trinbræt, og ekspeditionen af pakker og gods blev flyttet til den nærliggende købmandshandel. Dette skete som en del af en generel omlægning af jernbanens drift, hvor mindre stationer blev reduceret til stoppesteder uden bemanding.

Den 29. september 1962 blev Langelandsbanen officielt nedlagt, i takt med at en ny bro og dæmning gjorde Langeland landfast med Fyn. Denne udvikling betød, at jernbanetransporten på øen blev erstattet af vejtransport, hvilket resulterede i lukningen af samtlige stationer på strækningen.