Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1940-1951], en artikel om Skovlunde Billetsalgssted

Skovlunde Billetsalgssted – En Historisk Oplevelse på Frederikssundbanen

Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke etableret et standsningssted i Skovlunde. Dette skuffede mange af beboerne i området, som længe havde ønsket nemmere adgang til togtrafikken. I flere år efter åbningen kæmpede de lokale for at få et stoppested i Skovlunde. Der var flere forsøg på at få etableret et billetsalgssted, men det skulle vise sig at tage lang tid, før ønsket blev opfyldt.

Det var først i 1905, efter flere år med debat og forhandlinger, at Skovlunde fik et standsningssted på Frederikssundbanen. Dette blev muliggjort af gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit gav Statsbanerne et hjørne af sin gårds jord. Mod gaven skulle der etableres et billetsalgssted på området, og denne aftale blev indgået mellem Skovlunde og Statsbanerne.

Bygningens opførelse og lokale bidrag

Aftalen mellem Skovlunde og Statsbanerne var, at Statsbanerne skulle anlægge billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej. Men det var en betingelse, at beboerne i Skovlunde selv skulle stå for opførelsen af en ventebygning samt afholde udgifter til opvarmning, belysning og rengøring. Dette blev en stor udfordring for den lille by, og det tog omkring fem år at samle de nødvendige midler til projektet.

I 1911 blev den ventebygning, der var blevet planlagt, færdig og kunne tages i brug. Bygningen blev designet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck og var en pæn og funktionel stationsbygning, som i mange år fungerede som billetsalgssted og venteområde for passagererne.

Indbrud og læssespor

Skovlunde Billetsalgssted fik desværre en noget trist rekord med cirka 30 indbrud i løbet af sin levetid. De fleste af disse indbrud var rettet mod postvæsenets pengekasse, som var placeret i bygningen. På trods af dette fortsatte billetsalgsstedet med at betjene lokalbefolkningen i mange år.

I 1922 udtrykte handels- og erhvervslivet i området ønsket om at få anlagt læssespor til vognladningsgods, men dette blev først en realitet i 1928. De læssespor, der blev anlagt, blev dog kortvarige, og de blev nedlagt igen i 1965, da behovet for sådanne spor faldt markant.

Elektrificering og nedlæggelse af billetsalgsstedet

Da strækningen mellem Vanløse og Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene hævet op over en viadukt. Anlægsarbejdet begyndte omkring udbruddet af 2. verdenskrig, men der opstod flere forsinkelser på grund af krigens påvirkning. Dette medførte, at arbejdet strakte sig over en længere periode end oprindeligt planlagt.

I 1940 blev Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde. Henrik Hjort flyttede bygningen til Kildegården, hvor den blev brugt som havehus, hønsehus og redskabsrum i mange år. Der har været ejerskaber i Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021, og den nye ejer ønsker ikke at bevare bygningen, hvorfor en flytning af bygningen blev planlagt. Borgmesteren i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, afsatte 1,3 millioner kroner til flytningen, og denne skulle finde sted i foråret 2021.

Midlertidige løsninger og udvikling af Skovlunde

Som en midlertidig løsning i de år, hvor den oprindelige bygning blev fjernet, blev en træbygning genbrugt og ombygget til et ventebygning, billetsalg og posthus. Denne midlertidige træbygning blev betjent af kun én person, og den fungerede indtil 1951, hvor den nuværende station, Skovlunde S-togstrinbræt, blev taget i brug. Byggeriet af den nye station var dog forsinket med to år på grund af materialemangel under besættelsestiden.

Omformerstation og S-banen

I slutningen af 1940'erne blev der opført en omformerstation for kørestrøm til S-banen. Dette var nødvendigt, da S-banen indtil 1970 var enkeltsporet fra Herlev og indtil 1966 mellem Skovlunde og Ballerup.

Skovlunde Billetsalgssted, som vi kender det i dag, er nu en del af Københavns S-togsnetværk, og området omkring Skovlunde har udviklet sig markant i takt med den øgede befolkningstilvækst og udvidelsen af S-banenettet. Det tidligere billetsalgssted har således gennemgået en række ændringer og har haft en central funktion for både den lokale befolkning og de pendler, der benytter stationen i dag.