Eltang Holdeplads (Etg) [1868-1889], en artikel om Eltang Holdeplads

Eltang Holdeplads – En Mindre Station på Fredericia-Vamdrup Banen

Eltang Holdeplads blev anlagt i 1868 som et stoppested på Fredericia-Vamdrup Banen, der åbnede i 1866. Holdepladsen blev placeret ved vogterhus nummer 7, hvor billetsalget også blev håndteret. I 1889 blev Eltang opgraderet til en egentlig station med en ny stationsbygning, og gennem årene blev stationen udvidet flere gange for at håndtere både passagerer og gods. Stationen blev dog nedlagt i 1965, hvorefter stationsbygningen blev revet ned. I dag er der kun få spor tilbage af Eltangs tid som jernbanestation, men dens historie er et vigtigt kapitel i udviklingen af jernbanetrafikken i Sydjylland.

Jernbanens Fremkomst i Eltang

Da Fredericia-Vamdrup Banen blev anlagt i 1866 som en del af den vigtige forbindelse mellem det danske jernbanenet og den daværende grænse til Tyskland, blev linjen ført gennem Eltang. Banen havde stor strategisk betydning, da den forbandt Fredericia med Vamdrup, hvor grænsestationen mellem Danmark og det preussisk kontrollerede Slesvig-Holsten var placeret.

Ved anlæggelsen af banen blev Eltangvej afskåret af banedæmningen, hvilket gjorde det nødvendigt at etablere en ny omfartsvej. Omfartsvejen blev anlagt ca. 200 meter syd for den oprindelige vej og krydsede banen ved den nyanlagte Ellebakken. Det var ved dette vejskæringspunkt, at man opførte vogterhus nummer 7 for at overvåge overkørslen og baneområdet.

Etableringen af Eltang Holdeplads

To år efter banens åbning, i 1868, blev Eltang Holdeplads anlagt ved vogterhus nummer 7. Holdepladsen blev etableret for at give landsbyens befolkning en mere direkte adgang til jernbanen, der på det tidspunkt var det hurtigste og mest pålidelige transportmiddel.

Billetsalget blev håndteret af vogterhuset, hvilket var en almindelig praksis på de mindre holdepladser langs de danske jernbanestrækninger. Holdepladsen havde sandsynligvis en simpel træperron, hvor passagererne kunne vente på togene.

Opgraderingen til Eltang Station i 1889

Med tiden voksede trafikmængden på Fredericia-Vamdrup Banen, og behovet for bedre faciliteter ved Eltang blev tydeligt. I 1889 blev holdepladsen opgraderet til en egentlig station, og en ny stationsbygning blev opført.

Den nye stationsbygning var en del af en bredere udvikling af jernbanenettet i Danmark, hvor mindre holdepladser blev udbygget til stationer for at forbedre passager- og godstransporten.

Eltang Station blev i de følgende år et vigtigt stoppested for de lokale beboere og det omkringliggende landbrug, der nu fik lettere adgang til at sende varer med jernbanen.

Udvidelser og Godstransport

Efter opgraderingen til station i 1889 blev Eltang Station udvidet flere gange. En af de væsentligste udvidelser fandt sted i 1896, hvor stationen fik faciliteter til ekspedition af vognladningsgods.

Dette betød, at lokale landmænd og virksomheder nu kunne sende større mængder varer, såsom korn, foderstoffer og landbrugsprodukter, med tog fra Eltang. Udvidelsen gjorde stationen til en vigtig handelsforbindelse for egnens landbrug og bidrog til økonomisk vækst i området.

Vogterhus Nummer 7 og Infrastrukturændringer

Da stationen blev anlagt i 1889, mistede vogterhus nummer 7 sin funktion som billetsalgssted, men det fortsatte med at fungere som et vogterhus for overkørslen ved Ellebakken.

I 1908 blev der dog etableret en vejtunnel under jernbanen, netop på det sted hvor Eltangvej var blevet afbrudt af banedæmningen i 1866. Denne tunnel gjorde vogterhuset overflødigt, da der ikke længere var behov for at overvåge en overkørsel.

Som følge heraf blev vogterhus nummer 7 revet ned, og den oprindelige bebyggelse omkring holdepladsen forsvandt gradvist.

Nedlæggelsen af Eltang Station

I takt med at vejtransporten blev mere dominerende i Danmark i midten af det 20. århundrede, faldt passager- og godstrafikken på mange mindre stationer. Eltang Station var ingen undtagelse, og den 28. maj 1965 blev stationen officielt nedlagt.

Kort tid efter blev stationsbygningen revet ned, og brokkerne blev kørt ud i en nærliggende mose. Dette var en almindelig praksis på det tidspunkt, da mange gamle stationsbygninger ikke blev bevaret, men i stedet fjernet for at give plads til nye anvendelser af arealet.