Hedensted Billetsalgssted (Hed) [1875-1889], en artikel om Hedensted Billetsalgssted

Hedensted Billetsalgssteds historie

Hedensted var en lille bebyggelse med kun få huse, da jernbanen kom til området i 1868. Trods sin beskedne størrelse blev Hedensted en af de stationsbyer, der voksede markant i takt med jernbanens udvikling. Den østjyske længdebane, der strækker sig fra Padborg til Frederikshavn, blev i Hedensted-området påbegyndt i foråret 1866 og officielt indviet den 4. oktober 1868.

Manglen på et stoppested ved Hedensted

Da jernbanen åbnede, blev der ikke etableret et stoppested i Hedensted. De nærmeste stationer var placeret i Løsning og Daugård, hvilket betød, at Hedensted-borgerne måtte rejse længere for at komme til en station.

Dette skabte utilfredshed blandt lokalbefolkningen, og der blev hurtigt iværksat bestræbelser på at få et stoppested i Hedensted. Presset fra borgerne gav resultater, og i 1875 blev Hedensted Billetsalgssted etableret i Vogterhus nr. 32.

Fra billetsalgssted til holdeplads i 1889

Billetsalgsstedet fungerede i første omgang udelukkende med personekspedition, hvilket betød, at der ikke var godshåndtering eller sidespor til læsning af varer.

I 1889 blev Hedensted dog opgraderet til holdeplads med fuld ekspedition, og der blev opført en ny stationsbygning lidt øst for vogterhuset. Dette gjorde det muligt for byen at få en mere funktionel station med faciliteter til både passagerer og gods.

Godstransportens langsomme udvikling

På trods af opgraderingen til holdeplads gik det trægt med godstransporten i Hedensted. Selvom stationen havde fået stykgodsekspedition, blev et offentligt læssespor først anlagt i 1895 – hele seks år efter stationens opgradering.

Manglen på godstransport betød, at Hedensted stadig havde en begrænset rolle i den regionale handel, men udviklingen fortsatte langsomt.

Dobbeltspor og ny stationsbygning omkring 1920

Omkring 1920 blev jernbanen i Hedensted udvidet til dobbeltspor, hvilket betød en væsentlig omstrukturering af stationen. I den forbindelse blev der opført en ny stationsbygning, og stationsområdet blev betydeligt udvidet med nye spor og en større stationsplads.

Udbygningen af banen medførte også, at de eksisterende jernbaneoverkørsler blev nedlagt, hvilket resulterede i vejomlægninger. Dette kunne have haft en negativ effekt på Hedensteds udvikling, da jernbanen i dag ofte bliver opfattet som en barriere, der deler byen i to selvstændige dele.

Nedlæggelsen af stationen i 1974

Trods moderniseringerne blev Hedensted Station nedlagt som passagerstation den 26. maj 1974. Byen mistede dermed sin stationsstatus, men stationen fortsatte som krydsningsstation for tog, hvilket betød, at tog fortsat kunne passere og skifte spor her.

Den 8. januar 2006 skete der dog en markant ændring, da Hedensted officielt genopstod som stationsby.

Genåbningen af Hedensted Trinbræt i 2006

Efter mere end 30 år uden en passagerstation blev Hedensted Trinbræt etableret. Det første togstandsning på trinbrættet skete den 8. januar 2006 kl. 6:43, hvilket markerede et vigtigt øjeblik for byens infrastruktur.

Genåbningen af trinbrættet skete som følge af en voksende befolkning og et øget behov for kollektiv transport til og fra Hedensted.

Nedrivninger og nuværende status

Den tidligere Vogterbolig nr. 32 fortsatte med at fungere som tjenestebolig i en årrække, men blev til sidst revet ned i 1976.

Den første egentlige station fra 1889 blev nedrevet i 1986, hvilket fjernede en væsentlig del af byens jernbanehistorie.

Hedensteds seneste stationsbygning, der blev opført i forbindelse med dobbeltsporsudvidelsen i 1920'erne, eksisterer stadig, men bruges i dag til erhvervsformål og udlejning.

Hedensted Billetsalgssteds betydning

Hedensted var en af de mange små stationsbyer, der opstod i takt med jernbanens udvikling i Danmark. Fra at være et lille billetsalgssted i et vogterhus voksede byen til at have en rigtig station med både passager- og godsekspedition.

Jernbanens opgradering til dobbeltspor og senere nedlæggelse af passagertrafikken var en del af en bredere udvikling i dansk jernbanedrift, hvor mindre stationer enten blev nedlagt eller reduceret til trinbrætter.