Hylke Billetsalgssted (Hy) [1868-1896], en artikel om Hylke Billetsalgssted

Hylke Billetsalgssted og dets Historiske Udvikling

Da jernbanen blev planlagt gennem Hylke i forbindelse med anlæggelsen af banen i 1868, var det oprindeligt ikke tiltænkt, at der skulle være et stoppested i byen. Dette skyldtes, at oplandet var tyndtbefolket, og behovet for en station ikke blev vurderet som nødvendigt.

Dog ønskede beboerne i Hylke en jernbaneforbindelse, og ved en fælles indsats lykkedes det at samle 5.000 kr., hvilket gjorde det muligt at anlægge et billetsalgssted. Dette blev etableret i vogterhus 60, hvorfra der udelukkende blev ekspederet passagerer. Gods kunne ikke håndteres herfra, hvilket senere skulle vise sig at være en udfordring for byens erhvervsliv.

Andelsmejeriet og Behovet for Godstransport

I 1893 blev Hylke Andelsmejeri opført, hvilket skabte nye behov for transport af varer. Mejeriet havde især store udfordringer med transporten af smørdritler samt leverancer af kul til produktionen. Da billetsalgsstedet ikke kunne håndtere gods, blev det nødvendigt at finde en løsning, der kunne lette transporten for mejeriet og de øvrige virksomheder i området.

Samtidig var den enkeltsporede jernbanestrækning gennem Hylke blevet så stærkt trafikeret, at det skabte afviklingsproblemer. Den øgede togtrafik gjorde det vanskeligt at sikre en stabil passagertransport, hvilket førte til overvejelser om at opgradere billetsalgsstedet til en egentlig station.

Etableringen af Hylke Station

I 1896 blev det besluttet at opføre en rigtig station i Hylke, som både skulle have passager- og godsekspedition samt et krydsningsspor. Det var Statsbanerne, der bestemte placeringen af den nye station, og man valgte at anlægge den ca. 250 meter syd for det oprindelige billetsalgssted ved vogterhus 60. Den nye station blev opført på Ustrupjord, hvor der var plads til udvidelser.

I 1899 blev der anlagt et læssespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere godstransport. Yderligere forbedringer fulgte i 1905, hvor perron 2 blev forlænget, og i 1923 blev banen gennem Hylke dobbeltsporet.

Stationens Rolle i Lokalområdet

Selvom Hylke forblev en lille stationsby, var jernbanen med til at skabe en vis vækst i området. Ikke alle tog gjorde stop i Hylke, men stationen tiltrak alligevel handlende fra oplandet, hvilket gav byen et økonomisk løft. Omkring stationen voksede der gradvist en mindre bebyggelse frem, og den fungerede som et lokalt knudepunkt for både passagerer og erhverv.

Landbrugerne i området fik især glæde af jernbanen, da de nu kunne transportere deres produkter hurtigere og mere effektivt til de større byer.

Nedgang i Trafikken og Stationens Lukning

Efter 1950 begyndte togtrafikken til Hylke at aftage. Bilismen blev mere udbredt, og flere begyndte at benytte lastbiler og private køretøjer til transport af både gods og passagerer. Dette betød, at behovet for en station i Hylke faldt markant.

I 1973 blev Hylke Station nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at stationen ikke længere havde en bemandet ekspedition. Allerede året efter, i 1974, blev trinbrættet helt nedlagt, og stationen mistede sin funktion som stoppested på jernbanen.

I 1977 blev stationsbygningen revet ned, hvilket markerede den endelige afslutning på jernbanens tilstedeværelse i Hylke.

Hylke Billetsalgssted i Dag

I dag er der ingen spor tilbage af hverken billetsalgsstedet eller stationen i Hylke. Området, hvor stationen engang lå, er nu en del af landskabet, og den tidligere jernbanestrækning gennem byen er forsvundet i takt med tiden.

Selvom Hylke aldrig blev en stor stationsby, var jernbanen i mange år en vigtig del af byens liv og en nødvendighed for byens erhverv.