Svejbæk Holdeplads [1871-1900], en artikel om Svejbæk Holdeplads

Svejbæk Holdeplads og dens udvikling

Svejbæk Holdeplads var en mindre station på jernbanestrækningen Skanderborg-Silkeborg, der blev åbnet i 1871. Stationen blev etableret i et område, der på daværende tidspunkt ikke havde noget nævneværdigt opland. Dens placering var primært valgt ud fra praktiske hensyn, da den lå tæt på Linå Vesterskov og kunne understøtte lokal skovdrift og transport. Med tiden udviklede området sig omkring jernbanen, og Svejbæk Holdeplads kom til at spille en vigtig rolle i lokal transport og turisme.

De tidlige år: Fra holdeplads til station

Svejbæk Holdeplads startede som en simpel holdeplads med en lille perron og et vogterhus – Vogterhus nr. 13. Herfra blev der foretaget billetsalg, banepakke- og stykgodsekspedition, selvom trafikken i starten var beskeden.

Navnet Svejbæk opstod først i forbindelse med etableringen af jernbanen og holdepladsen i 1871. Holdepladsen blev opkaldt efter Svejbæk Huse, en lille samling bygninger på den anden side af den snævre passage, hvor Julsø og Borre Sø mødes. Navnet menes at stamme fra den lille bæk, der løber gennem området.

Selvom der ikke var nævneværdig bosættelse omkring stationen i begyndelsen, så gårdejeren af Ludvigslyst, der lå blot et par hundrede meter fra holdepladsen, en forretningsmulighed. Han etablerede Gjæstgiveri Ludvigslyst, der hurtigt blev et populært stoppested for rejsende. Samme år blev der også anlagt en anløbsbro for dampskibe, hvilket gjorde det muligt at kombinere jernbanetransport med sejlads på Silkeborgsøerne. Turister kunne nu tage toget til Svejbæk, gå ned til anløbsbroen og derfra sejle videre til blandt andet Himmelbjerget på den anden side af Julsø.

Ved folketællingen i 1890 var det Mads Olesen, der boede i vogterhuset og fungerede som ansvarlig for holdepladsen. Han afløste de tidligere vogtere, men afgik ved døden i 1892 efter at have pådraget sig lungebetændelse.

Opgradering til station i 1900

I takt med at transportbehovet steg, blev Svejbæk Holdeplads i 1900 opgraderet til en egentlig station. Samtidig blev der opført en ny stationsbygning, som lå cirka 600 meter længere mod nordvest end den oprindelige holdeplads. I forbindelse med udvidelsen blev der også bygget en stationsmesterbolig lidt sydøst for stationen.

Den første rigtige stationsforstander i Svejbæk blev Jens Jensen fra Ejlskov på Fyn, som varetog stillingen fra 1900 til 1933. Stationen var dog stadig relativt lille, og togtrafikken var begrænset sammenlignet med andre stationer på Skanderborg-Silkeborg-strækningen.

Sidespor og godstransport

I 1909 blev Svejbæk Station udvidet med et offentligt sidespor, selvom der allerede havde været et krydsningsspor i flere år. Dette gjorde det lettere at betjene gods, men godstransporten forblev beskeden. En del af trafikken bestod af tømmer fra Linå Vesterskov, der blev transporteret via stationen til andre dele af landet.

Trafikken var dog fortsat sparsom, og i starten af maj 1968 blev godsekspeditionen ophørt. Dette var en del af en generel udvikling, hvor mange mindre stationer mistede deres godstransport, da vejtransport blev mere dominerende.

Nedgradering til trinbræt i 1968

Den 28. maj 1968 blev Svejbæk Station nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at stationen ikke længere havde bemandet betjening eller ekspedition af gods. Stationen blev samtidig en fjernstyret krydsningsstation, hvilket betød, at den fortsat kunne bruges til at lade tog passere hinanden på den enkeltsporede jernbanestrækning.

Nedrivning af stationsbygningen i 1984

Efter mange års forfald blev stationsbygningen nedrevet i 1984. Dermed forsvandt den sidste fysiske rest af Svejbæk Station som en bemandet station. Trinbrættet fortsatte dog som en del af jernbanen, og området omkring Svejbæk voksede fortsat, blandt andet som et populært fritidsområde.

Svejbæk Station og dens betydning

Svejbæk Station var i mange år en vigtig del af transportinfrastrukturen i området. Fra sin begyndelse som en simpel holdeplads udviklede den sig til en rigtig station, der understøttede både passager- og godstransport. Stationen blev særligt vigtig for turismen, da den gjorde det muligt for besøgende at komme nemt til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget.