Brejning Station (Bet) [1952-1983]

Brejning Billetsalgssteds historie

Brejning Billetsalgssted blev etableret i 1899 på jernbanestrækningen mellem Fredericia og Vejle. Det fungerede som et vigtigt stoppested for passagerer og gods i området og blev hurtigt en central del af infrastrukturen langs denne jernbanestrækning. Ekspeditionsbygningen blev tegnet af arkitekten Heinrich Wenck, der var kendt for sit arbejde med flere af Danmarks stationsbygninger.

Udvidelse med sidespor og godshåndtering

I 1905 blev Brejning Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor, hvilket muliggjorde af- og pålæsning af gods. Dette sidespor var en vigtig forbindelse til den nærliggende DSB-grusgrav, som var i drift frem til 1921, hvorefter den blev nedlagt. Udvidelsen af stationen gjorde det muligt at håndtere en større mængde varer og materiale, hvilket var afgørende for områdets økonomiske udvikling. I 1930 blev ekspeditionsomfanget yderligere udvidet. Brejning fik nu fuldt billetsalg og en selvstændig godsekspedition, hvilket betød, at stationen kunne håndtere både persontrafik og større godsmængder. Samtidig blev der etableret et privat sidespor med tilsluttende tipvognsbane til A/S Bertel Nielsen & Haahr Kulimport. Dette gjorde det muligt at transportere kul direkte til og fra stationen. Trods protester fra ejeren blev dette sidespor nedlagt af DSB i 1954, hvilket markerede begyndelsen på en reduktion af stationens rolle i godstransporten.

Sikkerhedstjeneste og liniebloksystem

I perioden 1935-1966 fungerede Brejning også som en vigtig sikkerhedsstation. Her blev der etableret en manuel linieblok, der skulle sikre togtrafikken mellem Fredericia og Vejle. Dette system blev etableret i 1936-1937 som en del af forberedelserne til udbygningen af Lillebæltsbroen. Funktionen krævede, at der var personale til at overvåge blokapparatet, hvilket gjorde Brejning til et vigtigt bindeled i sikkerheden på denne del af jernbanenettet.

Ny ekspeditionsbygning i 1952

Den oprindelige stationsbygning fra 1899 var med årene blevet slidt og utidssvarende, hvilket førte til opførelsen af en ny ekspeditionsbygning i 1952. Den blev tegnet af arkitekten K.T. Seest og var kun marginalt større end den oprindelige bygning, men dens indretning var langt mere moderne og bedre tilpasset tidens behov. Den nye bygning skulle fortsat betjene både passagerer og gods.

Nedgang i godstrafikken og trinbrætstatus

I 1965 blev vognladningstrafikken ved Brejning indstillet, da der ikke var nogen større industri i oplandet, der kunne retfærdiggøre den fortsatte drift. Dog var det fortsat muligt at sende stykgods via stationen frem til forsommeren 1973, hvor denne service blev overført til DSB's lastbilruter. I oktober 1973 blev billetsalget ved Brejning Billetsalgssted endeligt nedlagt, og stationen blev nedsat til trinbræt. Herefter blev ekspeditionsbygningen primært anvendt som vente- og toiletbygning for de tilbageværende passagerer.

Brande og nedrivning af stationsbygningen

I årene efter nedgraderingen oplevede ekspeditionsbygningen gentagne gange brandskader. Brande blev ofte påsat af klienter fra De Kellerske Institutioner, en anstalt for udviklingshæmmede, der lå cirka to kilometer fra Brejning Trinbræt. Trods forsøg på at reparere bygningen blev den i 1983 ramt af en omfattende brand, der førte til dens totale ødelæggelse. Efter denne hændelse blev bygningen ikke genopført, og stationens funktioner blev i stedet overtaget af læskure i DSB's sortmalede "sildekassestil". Dette markerede afslutningen på en æra, hvor Brejning Billetsalgssted havde haft en væsentlig rolle i jernbanetrafikken mellem Fredericia og Vejle.