Historien om Seden Station
Seden Station var en vigtig del af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900. Stationen blev placeret omkring en halv kilometer syd for kirkelandsbyen Seden og fungerede som et knudepunkt for både passagerer og gods i området. Stationsbygningen tjente ikke kun som jernbanestation, men også som byens posthus og havde en ventesal for de rejsende. Stationen var udstyret med et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe samt et omløbsspor og sidespor, der blandt andet førte til et cikorietørreri i Seden. Derudover havde stationen et ladespor, hvor godsvogne kunne stå og blive læsset med brændsel, dyr og roer fra de omkringliggende gårde.
Cikorietørreriet og industriel aktivitet
I 1913 blev der bygget et cikorietørreri i Seden af de kendte kaffefirmaer Danmark og Richs. Tørreriet producerede kaffeerstatning af cikorierødder, som blev leveret af lokale bønder, der også var aktionærer i virksomheden. Produktionen fortsatte indtil 1958, hvor efterspørgslen efter kaffeerstatning faldt, da ægte kaffe igen blev tilgængelig efter krigstiden. I 1960 blev bygningen solgt til Svend Knudsens Maskinfabrik, hvilket markerede afslutningen på cikorietørreriets æra.
Stationens opbygning og funktion
Seden Station lå cirka en halv kilometer syd for den gamle kirkelandsby og blev opført som en del af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der åbnede i 1900. Banen blev i 1914 forlænget til Martofte og skiftede navn til Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane. Stationen havde både krydsningsspor og læssespor med siderampe, hvilket gjorde det muligt at håndtere både passager- og godstransport. I 1913 blev der anlagt et særskilt sidespor til cikorietørreriet.
Befolkning og byudvikling omkring stationen
Den bymæssige udvikling omkring stationen tog fart i mellemkrigstiden og blev yderligere forstærket efter Anden Verdenskrig. Hvor stationsbyen i 1930 havde 459 indbyggere, var tallet i 1965 steget til 915. Der var dog også nedgange i perioden, eksempelvis i 1940 og 1960, hvilket afspejler den økonomiske og strukturelle udvikling i landbruget og industrien. Den gamle kirkelandsby forblev et centralt omdrejningspunkt, men stationen og det omkringliggende område blev i stigende grad et selvstændigt bysamfund.
Historiske og sociale faciliteter
Seden var allerede i 1682 en veletableret landsby med 16 gårde og 2 huse med jord. Arealet udgjorde 468,5 tønder land, og jorden var fæstegods under herregården Østergård. Omkring 1900 fandtes der i Seden både kirke, præstegård, skole, hospital, forsamlingshus og jernbanestation. Hospitalet var oprettet i 1736 af oberst G. H. Brüggemann og havde plads til to fattige. Mange af byens beboere levede dengang af fiskeri. Bymønstret ændrede sig med jernbanens fremkomst, og stationsområdet blev centrum for nye boligområder og erhverv.
Sammenhæng til Seden by og omegn
Seden Station og det tilhørende stationsmiljø dannede bro mellem det gamle landsbysamfund og den voksende bydel. Byens indbyggertal i 1950 var 431 personer fordelt på 107 husstande. Erhvervsfordelingen var bred: 53 levede af landbrug, 213 af håndværk og industri, og en mindre del af transport, administration og pension. Seden var således et alsidigt lokalsamfund med en betydelig andel af erhvervsaktive. Stationen indgik som en naturlig del af byens offentlige struktur sammen med skole, bibliotek, stadion og lærlingehjem. Cikorietørreriet, jernbanestation og posthus understregede byens betydning som service- og industriknudepunkt. Den omkringliggende bebyggelse, herunder Helsted og Hvenekilde, bidrog til byens samlede struktur, og stationen forbandt disse lokaliteter med Odense og de øvrige byer på jernbanestrækningen.
Jernbanens nedlæggelse og stationens videre skæbne
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane blev nedlagt i 1966 som følge af rationaliseringer og faldende passagertal. Seden Station blev dermed taget ud af drift, men bygningen eksisterer fortsat og er bevaret på adressen Svendsagervej 6A. Selve banetracéet kan delvist følges som sti - særligt fra Helsted mod øst, hvor en 1½ km lang strækning leder mod Agedrupvej.
