Skodsbøl Billetsalgssted (Skø) [1889-1929], en artikel om Skodsbøl Billetsalgssted

Skodsbøl Billetsalgssted – Et mindre stoppested med en kortvarig stationshistorie

Skodsbøl Billetsalgssted blev oprettet i 1889 på jernbanestrækningen Ringkøbing-Varde, der var en del af det vestjyske jernbanenet. Navnet Skodsbøl stammer fra Skodsbølgård, en nærliggende gård, der lå cirka 500 meter syd for billetsalgsstedet.

Området omkring Skodsbøl var meget øde, og der var ingen større bebyggelse eller industri i nærheden. Billetsalgsstedet blev primært etableret for at betjene de få beboere i området samt som et stoppested for landbrugere og lokale handelsfolk, der skulle transportere varer til de større byer.

Billetsalgsstedets bygning og funktion

Den oprindelige bygning var en mindre konstruktion med lav rejsning og et næsten kvadratisk grundplan. Bygningen var opdelt i to sektioner:

• I den sydøstlige ende fandtes en ventesal for de rejsende, som i de kolde perioder blev opvarmet med en kakkelovn.
• I den nordlige ende var der bolig til billetsalgsstedets ekspedient, ofte omtalt som stationsforstanderen, selvom billetsalgssteder typisk ikke havde en egentlig stationsforstander, men snarere en billet- og godsekspedient.

Selvom billetsalgsstedet var beskedent, spillede det en vigtig rolle for lokalsamfundet, da det gav adgang til jernbanen, som var den mest effektive transportform i slutningen af 1800-tallet.

Skodsbøl som togfølgestation i 1916

I 1916 blev der i en kort periode etableret en togfølgestation i Skodsbøl, samt ved Gårde og Alslev Grusgrav. Dette skete som følge af den øgede trafik i forbindelse med det årlige Ungskue i Varde, hvor landmænd, handelsfolk og dyreopdrættere fra hele regionen samledes for at fremvise deres dyr og produkter.

Togfølgestationen gjorde det muligt at koordinere togene bedre, da det tillod flere tog at køre samtidig på strækningen ved at bruge Skodsbøl som et midlertidigt krydsningspunkt.

Tilføjelse af sidespor i 1927

I 1927 blev der anlagt et sidespor ved Skodsbøl. Dette gjorde det muligt for togene at holde længere tid, uden at blokere hovedsporet. Sidesporet blev især anvendt til læssetransport, hvor landmænd kunne sende varer som korn, foderstoffer og andre produkter videre til større handelspladser.

Opførelse af en ny ekspeditionsbygning i 1929

I 1929 blev der opført en ny ekspeditionsbygning, der også indeholdt et stykgodspakhus. Dette gjorde det muligt at håndtere mindre godsforsendelser på en mere effektiv måde.

Den nye bygning var markant større og bedre isoleret end den oprindelige træbygning fra 1889. Den gav bedre arbejdsforhold for personalet og bedre ventefaciliteter for de rejsende.

Ophøjelse til station i 1959

Efter at have fungeret som et billetsalgssted i 70 år, blev Skodsbøl ophøjet til station i 1959.

Denne ophøjelse betød, at stationen nu fik:

• Flere togstop
• Bedre mulighed for at håndtere gods
• En mere officiel status i jernbanens hierarki

Glæden over den nye status varede dog kort, da udviklingen i jernbanedriften og ændringer i transportmønstre hurtigt gjorde, at stationens eksistensgrundlag blev svækket.

Nedlæggelsen af Skodsbøl Station i 1965

Kun seks år efter at Skodsbøl var blevet ophøjet til station, blev den nedlagt i 1965.

Årsagerne til nedlæggelsen var primært:

• Faldende passagertal, da flere begyndte at bruge biler og busser som primær transportform.
• Mindre godstransport, da lastbiler i stigende grad overtog jernbanens rolle i fragtsektoren.
• Centralisering af togdriften, hvor mindre stationer blev nedlagt for at gøre driften mere effektiv.

De fysiske spor efter Skodsbøl Station

Efter nedlæggelsen blev den oprindelige bygning fra 1889 revet ned, men den nyere ekspeditionsbygning fra 1929 eksisterer stadig.

Den tidligere stationsbygning anvendes i dag til andre formål, men fungerer som et synligt minde om en tid, hvor jernbanen var livsnerven i mange danske landdistrikter.

Skodsbøl Billetsalgssteds betydning i jernbanehistorien

Skodsbøl var aldrig en stor station, men den repræsenterede en vigtig epoke i dansk jernbanehistorie, hvor selv de mindste samfund havde adgang til jernbanen.

Stationens udvikling – fra et simpelt billetsalgssted i 1889 til en kortvarig station i 1959, og dens senere nedlæggelse i 1965 – er et klassisk eksempel på den udvikling, som mange mindre stationer gennemgik i det 20. århundrede.