Svenstrup (Jylland) Station (Sn) [1904-1972], en artikel om Svenstrup Station

Svenstrup Station – En historisk rejse gennem jernbanens udvikling i Nordjylland

Svenstrup i Jylland er i dag kendt som et punkt på landkortet syd for Aalborg, hvor pendlere kan stige på lokaltog, men historien om stedets jernbaneforbindelse går langt tilbage og rummer et væld af detaljer om Danmarks jernbaneudvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Da Randers-Aalborg Banen åbnede den 19. september 1869, blev Svenstrup imidlertid forbigået, og der kom ikke nogen egentlig station i første omgang. Det skyldtes formentlig en prioritering af større byer og eksisterende trafikknudepunkter, mens mindre lokalsamfund som Svenstrup enten slet ikke fik station eller måtte vente på yderligere tilpasninger af banestrækningen. Ikke desto mindre voksede Svenstrup i betydning i de efterfølgende år, og stedets placering tæt ved trafikruterne mellem Aalborg og Randers gjorde det oplagt at etablere en jernbaneforbindelse, der kunne betjene landbruget, handelsfolk og rejsende, som alle havde behov for at komme hurtigt frem og tilbage i området. De første år efter banens åbning måtte indbyggerne dog klare sig uden en egentlig station, men allerede i 1872 kom der en afgørende forandring, da man besluttede at anlægge en simpel holdeplads på stedet. Denne holdeplads med offentligt sidespor markerede begyndelsen på en ny æra for Svenstrup, som fra da af kunne gøre brug af jernbanens potentiale for godstransport og passagertrafik. I denne første periode bestod faciliteterne blot af et træskur, som fungerede som ventesal, men selv denne beskedne bygning forbedrede rejseoplevelsen betydeligt i forhold til tidligere tiders helt manglende holdeplads.

Holdepladsens opståen og dens betydning

Oprettelsen af en simpel holdeplads i 1872 var et resultat af, at egnens befolkning og lokale kræfter pressede på for at få bedre transportforhold. Der var allerede stor aktivitet i området, og med jernbanen blev det muligt for landmænd at sende deres varer – herunder korn, mælk og andre produkter – videre til de større markeder i Aalborg og Randers. Det samme gjaldt for mange handelsmænd, der kunne drage fordel af jernbanens hastighed i en tid, hvor hestevogne og dårlige veje ellers dominerede landtransporten. Et væsentligt aspekt af jernbanens tiltrækningskraft var dens regularitet og pålidelighed, og selv om Svenstrup blot havde et træskur som ventesal, gjorde dette en stor forskel for både den lokale befolkning og rejsende fra nabobyer, der kunne se en fordel i at stå af eller på her. Det offentlige sidespor, som var anlagt i forbindelse med holdepladsen, fik stor betydning for godsomsætningen. Togpersonalet kunne koble godsvogne til eller fra, så det ikke var nødvendigt at transportere alt gods til hovedstationerne i Aalborg eller Randers. Dette sparede tid og gav også virksomheder og landbrug en mere direkte adgang til banens forsendelsesmuligheder. Holdemulighederne for gods gjorde det endvidere nemmere at danne netværk med andre egne, da varer kunne distribueres ud i landet uden behov for lange omlæsninger eller ubelejlige vognture ad grusveje.

Den første stationsbygning

I 1875 tog udviklingen endnu et skridt fremad, idet Svenstrup fik sin første egentlige stationsbygning. Bygningen var af den lille standardtype, som Statsbanerne ofte anvendte til mindre stationer. At stationen var standardiseret, betød, at man genbrugte tegninger og konstruktionsmetoder, som allerede var afprøvet andre steder i landet. Disse små stationer opfyldte grundlæggende behov for billetkontor, ventesal, toiletter og enkelte værelser til det personale, der passede stationen. Placeringen af denne første stationsbygning var lidt nord for den placering, Svenstrup Station fik senere. De nye faciliteter var en betydelig opgradering fra det træskur, der tidligere havde tjent som venterum. Med en rigtig murstensbygning kunne passagerer vente mere komfortabelt i læ for vind og vejr. Desuden blev der bedre muligheder for administration og organisering af jernbanedriften. Stationen var dog stadig forholdsvis lille, og passagerantallet var i starten ikke af en størrelse, der kunne retfærdiggøre større investeringer i eksempelvis varehuse eller omfattende sporudvidelser. Når det er sagt, gav den nye station en væsentlig forbedring i forhold til den oprindelige holdeplads, og frem til 1877 fungerede Svenstrup på mange måder som en slags mellemstadie mellem en decideret station og blot et simpelt stoppested.

Ophøjelsen til station med fuld ekspedition i 1877

Efter to års drift viste det sig, at trafikken ved Svenstrup var voksende. Både gods- og passagerstrøm steg, og i 1877 traf jernbanemyndighederne beslutning om at ophøje Svenstrup Holdeplads til en egentlig station med fuld ekspedition. Denne ophøjelse betød ikke blot en symbolsk anerkendelse af stedets stigende betydning, men også at stationen fik beføjelser til at håndtere flere opgaver. Med fuld ekspedition fulgte bedre muligheder for godshåndtering, mere avancerede billetsystemer og udvidede procedurer i forbindelse med togafvikling. For de lokale landmænd og handelsdrivende var dette en stor fordel, da de nu kunne sende varer af sted uden at skulle ty til større stationer for at ordne dokumenter eller betale fragt. På passagersiden kunne Svenstrup Station nu stå for alt fra salg af returbilletter til reservation af pladser. Det gav en stor fleksibilitet for de rejsende, der ikke længere var afhængige af at få ordnet rejsebilletter i andre byer. Desuden medførte det nye stationsstatus ofte en øget stolthed i lokalbefolkningen, da en station med fuld ekspedition blev betragtet som et tegn på fremgang og potentiale for yderligere vækst i området.

Svenstrup som endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Selvom Svenstrup nu var en station af nogen betydning, skulle stationen få en endnu større rolle, da Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane blev åbnet den 15. juli 1899. Ved at ende i Svenstrup fik denne privatbane en direkte forbindelse til Randers-Aalborg Banen, og det satte yderligere skub i udviklingen. Med privatbanens drift kom der nye passagerer, som rejste fra Aars og Nibe for at skifte tog i Svenstrup og fortsætte til Aalborg eller Randers via statsbanen. Gods- og varetransport steg ligeledes, idet virksomheder og landmænd langs den nye bane nu havde en samlet transportkæde fra deres eget område til både Aalborg og Randers samt videre ud i landet. Det viste sig dog hurtigt, at Svenstrups eksisterende stationsbygning fra 1875 var for lille til at håndtere det nye trafikniveau. Der var ganske enkelt ikke plads nok til hverken de rejsende eller det gods, der skulle ekspederes. Desuden var faciliteterne for togekspedition ikke længere tidssvarende, når stationen skulle rumme både statsbanetrafik og privatbanetrafik. Man indså, at der skulle andre og mere moderne faciliteter til, hvis Svenstrup Station skulle fungere effektivt som endestation for privatbanen og fortsat station på hovedstrækningen.

Opførelsen af den nye Svenstrup Station i 1904

I 1904 åbnede man derfor en ny og langt større station i Svenstrup, placeret syd for den oprindelige. Dette byggeri markerede en markant opgradering, både arkitektonisk og funktionelt. Med den nye placering fik stationen bedre pladsforhold, flere spor og større ekspeditionslokaler. Samtidig forenklede man skiftet mellem privatbanen og hovedbanen, så passagererne kunne foretage omstigninger mere gnidningsfrit, og gods kunne omlæsses med færre gener. Den gamle stationsbygning fra 1875 overgik i mellemtiden til at fungere som tjenestebolig. Her kunne stationens personale bo, hvilket var en praktisk løsning i en periode, hvor jernbanen stadig krævede døgnbemanding for at sikre en stabil drift. Fra begyndelsen af 1980'erne var bygningen dog ikke længere nødvendig, og den endte med at blive revet ned. Denne nye station i 1904 blev symbolet på Svenstrups storhedstid som et knudepunkt for togtrafik i Nordjylland. Herfra kunne man se tog ankomme fra både privatbanestrækningen og statsbanen, og stationen var ofte fyldt med mennesker, der ventede på at rejse videre eller sende gods af sted. I mange år fungerede Svenstrup derfor som en væsentlig station, hvor aktiviteterne var så omfattende, at stationen var en tydelig del af lokalsamfundets infrastruktur og hverdag.

Aars-Nibe-Svenstrup Banens lukning i 1969

I 1960'erne ændrede transportmønstrene sig dog dramatisk i Danmark. Privatbilismen vandt frem, og godstransport via lastbiler begyndte at overtage en stor del af det, jernbanerne tidligere stod for. Mange privatbaner landet over begyndte at se en nedgang i passager- og godstrafik, og det gjaldt også Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Banens økonomi blev anstrengt, og man måtte kigge på alternative løsninger eller overveje lukning. Den 31. marts 1969 lukkede man officielt Aars-Nibe-Svenstrup Banen, hvilket betød, at Svenstrup ikke længere var endestation for privatbanetog. Dette havde en stor effekt på stationens aktivitet, da man mistede den ekstra trafik fra passagerer og gods, som kom fra Aars og Nibe. I de efterfølgende år svandt Svenstrups rolle ind til udelukkende at handle om betjening af Randers-Aalborg Banen, som på dette tidspunkt også kæmpede med at opretholde rentabilitet i en tid, hvor biler og busser var blevet mere udbredte. Alligevel forblev Svenstrup Station aktiv, om end med mindre trafik, indtil en skelsættende beslutning nogle få år senere.

Nedlæggelsen af Svenstrup Station i 1972

Selvom Svenstrup Station stadig havde en vis betydning for de daglige pendlere og lokale beboere, der rejste til Aalborg eller Randers, var passagergrundlaget dog faldet markant i løbet af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Den 25. maj 1972 blev Svenstrup Station officielt nedlagt, hvilket markerede afslutningen på næsten 100 års jernbanehistorie som aktiv station i Svenstrup. Nedlæggelsen udsprang af en bredere omlægning i dansk jernbanedrift, hvor man lukkede eller nedskalerede mange mindre stationer og privatbaner for at samle ressourcerne omkring de større banestrækninger og stationer. For Svenstrup betød dette, at den omfattende togtrafik, der tidligere havde gjort byen til et knudepunkt, var forbi. Stationens lukkede område endte med at blive stille, og mange af faciliteterne begyndte at forfalde i årene derefter. Dog forblev sporene gennem Svenstrup naturligvis åbne, da Randers-Aalborg Banen fortsat var en aktiv hovedstrækning.

Tiden efter lukningen

I årtierne efter nedlæggelsen gik Svenstrup Station nærmest i glemmebogen, når det gjaldt jernbanedrift. Områdets beboere måtte ty til busforbindelser eller køre til større stationer, hvis de ville tage toget. Alligevel forblev det synligt, at jernbanen eksisterede, og at der stadig kørte persontog og godstog forbi på sporet mod Aalborg eller Randers. Det var en påmindelse om, at tiden som aktivt stoppested var forbi, men at skinnerne stadig var et vigtigt element i Danmarks infrastruktur. Nogle lokalt bosatte fortalte historier om, da stationen var et vrimlende samlingspunkt, og da de store damplokomotiver sukkede på perronen, mens passagerer steg af og på. Disse erindringer levede videre i lokalsamfundet, selvom stationens fysiske tilstedeværelse nu mest var en skygge af sig selv. Med årene blev der blandt mange et vist håb om, at Svenstrup engang igen kunne få en station eller i det mindste et trinbræt. Den stigende interesse for kollektive transportløsninger i 1990'erne og 2000'erne – i takt med fokus på miljø og byfortætning – bidrog til, at tanken om at reaktivere gamle jernbanepositioner ikke længere virkede helt urealistisk.

Et nyt trinbræt i 2003

Efter mange års fravær af togstop i Svenstrup tog Nordjylland et skridt frem i december 2003, da Aalborg Nærbane åbnede for trafik. Den 14. december 2003 blev der anlagt et nyt trinbræt i Svenstrup, som skulle gøre det muligt for pendlere og lokale borgere at stige på togene igen, dog nu i en mere moderne kontekst. Et trinbræt er en enklere form for stoppested, normalt uden bemanding, hvor passagererne kan komme til og fra togene. Beslutningen om at etablere trinbrættet var baseret på analyser af passagerpotentiale i lokalsamfundene omkring Aalborg. Resultatet viste, at Svenstrup havde en betydelig mængde potentielle pendlere og studerende, som ville drage fordel af en nærbane-forbindelse ind til Aalborg. Endvidere kunne en station – eller i dette tilfælde et trinbræt – styrke lokalsamfundets sammenhængskraft og gøre det mere attraktivt at bo i området. Det nye trinbræt var langt fra den gamle stations storladne rolle som knudepunkt for privat- og statsbaner, men det betød alligevel en genfødsel af jernbanebetjeningen i Svenstrup. Nu kunne man igen stige på toget her og blive fragtet effektivt til større byer eller til lokalområder syd for Svenstrup. Trinbrættet var en del af Aalborg Nærbanes strategi om at skabe hurtige og hyppige forbindelser mellem Aalborg og en række forstæder samt nabobyer.

Svenstrup Stations betydning i dag

Det genåbnede trinbræt i Svenstrup har i dag en funktion som en lokal forbindelse for folk, der bor i nærheden, og som arbejder eller studerer i Aalborg-området. Selvom dette på ingen måde kan sidestilles med den rolle, stationen havde under sin storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet, betyder nærbane-stopppet alligevel, at Svenstrup igen er integreret i den kollektive trafikstruktur i Nordjylland. Lokale virksomheder, handlende og beboere sætter pris på muligheden for at bevæge sig rundt uden bil, og i et pendlerperspektiv er det en fordel at have et alternativ til det stærkt trafikerede vejnet omkring Aalborg. Svenstrups historiske station, som blev revet ned i begyndelsen af 1980'erne, er nu blot et minde i form af fotografier, kort og beskrivelser i arkiver. Men jernbaneånden lever videre i kraft af trinbrættet, der i al sin enkelhed repræsenterer en fortsættelse af den kollektive transport, som for længst har vist sit værd i forhold til at forbinde byer og lokalsamfund på tværs af Danmark. Skønt Svenstrup Station officielt blev nedlagt den 25. maj 1972, har genåbningen som trinbræt mere end 30 år senere vist, at jernbanen aldrig forsvandt helt fra egnens bevidsthed. Atter en gang holder togene her, og passagerer kan stige af og på i Svenstrup, om end i en mere beskeden skala. Dette skift vidner om Danmarks udvikling fra et landbrugssamfund med dampdrevne lokomotiver og omfattende privatbaner, til et mere moderne og pendlerorienteret samfund med fokus på nærbaner og regionale forbindelser.