Rudkøbing Færgetrinbræt [1926-1962], en artikel om Rudkøbing Færgetrinbræt

Langelandsbanen fik i 1926 oprettet jernbanefærgeforbindelse mellem Rudkøbing og Svendborg. På den måde opnåede Langelandsbanen en forbindelse med det øvrige danske jernbanenet. Driftsselskabet af færgen var Sydfynske Dampskibsselskab (SFDS) og deres færge "Langeland" overførte kun passagerer, biler og godsvogne – men ikke persontog.

Jernbanefærgen blev nybygget i 1926 på Helsingør Skibsværft og kunne medtage 600 passagerer, foruden biler og godsvogne. Jernbanefærgen havde med en længde på 48 meter og en dampmaskine på ca. 580 HK en "pæn størrelse" for den tid. Jernbanefærgen kunde skyde 10,5 knob, hvilket gjorde at man fik en hurtig og effektiv forbindelse mellem Fyn og Langeland. Det var især i efteråret, hvor de mange roetransporter talte godt med i statistikken, hvor der i roesæsonen kunne overføres ca. 1800 togvogne med sukkerroer til Odense Sukkerkogeri. I 1947 blev jernbanefærgen ombygget fra kulfyring til olie, hvilket gjorde færgen lettere i drift. Jernbanefærgen "Langeland" sejlede frem til marts 1961, hvor den blev skiftet ud med motorfærgen "Lolland". Jernbanefærgen "Langeland" blev ved udskiftningen solgt til Napoli i Italien.

Færgelejet på Rudkøbing havn lå ca. 400 meter fra Rudkøbing Station og der blev som service etableret et trinbræt for færgetog ved færgelejet, så de rejsende ikke skulle gå eller slæbe bagage ned til færgen fra stationen.

Den 29. september 1962 åbnede Langelandsbroen, hvor både Langelandsbanen og færgeoverfarten stoppede samtidigt med.