Rudkøbing Færgetrinbræt [1926-1962], en artikel om Rudkøbing Færgetrinbræt

Rudkøbing Færgetrinbræt og dets Historiske Udvikling

Langelandsbanen, der blev åbnet i 1911, var en vigtig transportforbindelse for øens befolkning og erhvervsliv. I 1926 blev forbindelsen mellem Langeland og resten af det danske jernbanenet markant forbedret, da der blev etableret en jernbanefærgeforbindelse mellem Rudkøbing og Svendborg. Denne færgeforbindelse gjorde det muligt at transportere både passagerer, biler og godsvogne mellem Langeland og Fyn.

Jernbanefærgedriften blev varetaget af Sydfynske Dampskibsselskab (SFDS), som i 1926 fik bygget en specialdesignet jernbanefærge ved Helsingør Skibsværft. Færgen, der fik navnet "Langeland", havde en længde på 48 meter og var udstyret med en dampmaskine på 580 hestekræfter. Den kunne sejle med en hastighed på 10,5 knob, hvilket gjorde forbindelsen mellem Rudkøbing og Svendborg hurtig og effektiv.

Jernbanefærgens Rolle i Transporten

Jernbanefærgen "Langeland" spillede en væsentlig rolle i både passager- og godstransporten mellem Langeland og Fyn. Selvom den ikke kunne transportere hele persontog, var den vigtig for overførslen af enkeltstående godsvogne samt personrejser. Særligt i efteråret var der en kraftig stigning i transportmængden, da sukkerroetransporterne til Odense Sukkerkogeri tog fart. I roesæsonen kunne op til 1.800 togvogne blive overført mellem Rudkøbing og Fyn.

I 1947 gennemgik jernbanefærgen en teknisk opgradering, hvor den blev ombygget fra kulfyring til olie, hvilket gjorde den mere driftssikker og økonomisk i brug. Denne modernisering forlængede færgens levetid, og den var i drift frem til marts 1961, hvor den blev erstattet af en motorfærge ved navn "Lolland". Efter sin pensionering blev "Langeland" solgt til Napoli i Italien.

Oprettelsen af Rudkøbing Færgetrinbræt

Da færgelejet i Rudkøbing lå ca. 400 meter fra Rudkøbing Station, blev det hurtigt klart, at passagerer og gods skulle transporteres mellem stationen og færgen. For at gøre overgangen lettere blev der anlagt et trinbræt direkte ved færgelejet. Dette betød, at rejsende ikke skulle gå eller slæbe bagage fra stationen, men i stedet kunne stige ombord på færgetogene, der blev ført direkte til færgen.

Færgetrinbrættet gjorde rejseoplevelsen langt mere bekvem og skabte en tæt sammenhæng mellem jernbane og færgedrift, som sikrede en hurtig forbindelse videre til Fyn og resten af landet.

Langelandsbroens Åbning og Nedlæggelsen af Jernbanen

Den 29. september 1962 blev Langelandsbroen officielt åbnet. Denne bro forbandt Langeland med Siø og videre til Tåsinge og Fyn, hvilket markant ændrede transportbehovet for både passagerer og gods. Med broens åbning blev det lettere at transportere varer og personer via vejnettet, og det betød, at behovet for både Langelandsbanen og jernbanefærgeforbindelsen forsvandt.

Samtidig med broens åbning blev både Langelandsbanen og jernbanefærgedriften nedlagt. Det betød også en øjeblikkelig nedlæggelse af Rudkøbing Færgetrinbræt, som ikke længere havde nogen funktion. Jernbaneforbindelsen til Langeland blev dermed en saga blot, og øens transportinfrastruktur blev overtaget af vejnettet.

Rudkøbing Færgetrinbræt i Dag

I dag er der ingen synlige spor af færgetrinbrættet i Rudkøbing. Færgelejet eksisterer ikke længere, og området er blevet en del af den moderne byudvikling. Langelandsbanens forsvinden markerede en afslutning på en æra, hvor jernbanen var den primære transportform for både passagerer og gods på øen.

Selvom jernbanen ikke længere er en del af Langelands transportstruktur, er historien om Rudkøbing Færgetrinbræt et vigtigt kapitel i dansk jernbanehistorie. Den viser, hvordan jernbanen engang var en afgørende faktor for transport og logistik, men også hvordan teknologiske fremskridt som broer og vejnet gradvist erstattede behovet for jernbaneforbindelser.