A/S Ravneholm Garveri Firmaspor [1918-1926], en artikel om A/S Ravneholm Garveri Firmaspor

A/S Ravneholm Garveri Firmaspor – Et Industrisidespor på Lyngby-Vedbæk Jernbane

Ravneholm Garveri Firmaspor var et industrisidespor tilknyttet Ravneholm Papirfabrik og senere A/S Ravneholm Garveri- og Læderfabrik. Sporet blev etableret i 1906 langs Lyngby-Vedbæk Jernbane og spillede en rolle i områdets industrielle udvikling. Over tid ændrede sidesporets funktion og ejerskab sig flere gange, idet fabrikshallerne blev benyttet af forskellige virksomheder. Sidesporet blev endeligt fjernet omkring 1960, men det efterlod et tydeligt aftryk på lokal jernbane- og industrihistorie.

Etableringen af Ravneholm Papirfabrik og det Første Sidespor

I 1906 blev Ravneholm Papirfabrik etableret som en del af "De Forenede Papirfabrikker". Fabrikken blev anlagt tæt på Lyngby-Vedbæk Jernbane, hvilket muliggjorde transport af råvarer og færdigproduceret papir via jernbanen. Med fabrikken fulgte et firmaspor, som gav direkte adgang til jernbanenettet og dermed nemmere distribution af papirprodukterne til markederne.

Formålet med fabrikken var at producere papir i stor skala, men virksomheden oplevede hurtigt udfordringer. Produktionen viste sig at være urentabel, og fabrikken måtte lukke allerede i 1909. Dermed lå firmasidesporet ubenyttet hen i en periode, selvom det fortsat var registreret som tilhørende "Ravneholm Fabrik".

En Periode med Stilstand – 1909-1917

Efter papirfabrikkens lukning stod sidesporet ubrugt hen i næsten et årti. I denne periode blev fabriksbygningerne dog opretholdt, da forskellige forsøg blev gjort for at finde en ny anvendelse for komplekset. Jernbanesidesporet forblev en del af infrastrukturen, men uden aktiv anvendelse.

Registreringsmæssigt skiftede sidesporet flere gange ejerskab, men i praksis blev det ikke benyttet til regulær godstransport. Industribygninger, der var opført til papirproduktion, var vanskelige at omdanne til andre formål, og det bidrog til den lange periode uden aktivitet.

A/S Ravneholm Garveri- og Læderfabrik – 1918-1920

I 1918 blev fabriksområdet overtaget af A/S Ravneholm Garveri- og Læderfabrik. Garveriet udnyttede de eksisterende bygninger og det tilhørende sidespor til at transportere råhuder, kemikalier og færdigforarbejdet læder via jernbanen.

Garveribranchen krævede effektive transportmuligheder, da garveringsprocessen involverede import af råvarer og distribution af færdige læderprodukter til fabrikker og handlende i hele landet. Jernbanesidesporet var derfor en afgørende del af den logistiske struktur, men virksomheden løb hurtigt ind i økonomiske vanskeligheder.

Efter blot to års drift måtte garveriet lukke i 1920. Fabriksbygningerne stod igen tomme, og sidesporet mistede endnu en gang sin funktion.

Navneskift til Ravnholm Papirfabrik og Lundtofte Trinbræt

I 1926 blev sidesporet registreret under et nyt navn i DSB's godstariffer. Fra dette tidspunkt blev sporet officielt kaldt Ravnholm Papirfabrik (uden "e" i Ravnholm), hvilket markerede et forsøg på at genoplive det industrielle område.

Samtidig blev Lundtofte Trinbræt, som lå ca. 200 meter sydvest for sidesporets afgrening, omdøbt til Ravnholm Trinbræt. Dette navneskifte afspejlede fabriksområdets betydning for lokalområdet og stationens funktion som en vigtig godsekspeditionspunkt.

Schous Fabrikker Overtager Sidesporet i 1932

I 1932 blev fabriksbygningerne overtaget af Schous Fabrikker, en større industrivirksomhed, der producerede en bred vifte af forbrugsvarer. Schous Fabrikker så potentialet i sidesporet og genoptog jernbanetransporten til og fra fabrikken.

For at afspejle den nye ejerstruktur skiftede sidesporet navn i 1937 til Ravnholm Fabriker. Samtidig blev der etableret en mere formel ekspedition af banepakker og stykgods, hvilket indikerede, at sporet nu ikke kun blev brugt til virksomhedens interne godstransport, men også som et lokalt distributionspunkt for en bredere vifte af produkter.

I denne periode var jernbanegodstransport stadig en af de mest effektive måder at distribuere varer på, og firmaet benyttede sporforbindelsen aktivt til sine aktiviteter.

Nedlæggelse og Fjernelse af Sidesporet

Efterhånden som lastbiltransport blev mere dominerende i Danmark i midten af det 20. århundrede, begyndte mange industrispor at miste deres betydning. Den fleksibilitet, som lastbiler tilbød i forhold til direkte levering, gjorde jernbanegodstransport mindre attraktiv for mange virksomheder.

Omkring 1960 blev Ravnholm Fabriker Sidespor endeligt fjernet. Nedlæggelsen markerede afslutningen på en lang periode, hvor jernbanesidesporet havde været en integreret del af områdets industrilogistik.

Selvom sidesporet ikke længere eksisterer, står det som et eksempel på den tætte forbindelse mellem industri og jernbane i første halvdel af det 20. århundrede.

Industriens Rolle i Jernbanens Udvikling

A/S Ravneholm Garveri Firmaspor og de tilhørende fabriksanlæg illustrerer, hvordan jernbanen var en afgørende faktor i udviklingen af dansk industri. Uden jernbanen ville mange fabrikker have haft svært ved at opretholde en effektiv produktions- og distributionskæde.

Gennem forskellige perioder blev sidesporet brugt af papirproduktion, garveri, kemisk industri og generel vareproduktion, hvilket viser den alsidige anvendelse af jernbanen som transportmiddel. De skiftende ejerskaber og funktioner afspejler samtidig de økonomiske og teknologiske forandringer, som prægede det danske erhvervsliv i første halvdel af 1900-tallet.