Sejlgaard Sidespor, en artikel om Sejlgaard Sidespor

Sejlgaard Sidespor – En Central Del af Mergeltransporten på Silkeborg-Herning Banen

Sejlgaard Sidespor var en vigtig del af mergeltransporten på Silkeborg-Herning banen og spillede en central rolle i den industrielle udvikling af området i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Sidesporet blev etableret i 1884 og fungerede som et afgørende knudepunkt for transport af mergel og senere teglprodukter, indtil det lukkede kort før jul i 1917.

Etableringen af Sejlgaard Sidespor

Sejlgaard Sidespor blev åbnet i 1884 efter en aftale med etatsråd Meter P. Bruun fra Aarhus, der senere blev fabrikanten B. Bruun fra Viborg. Formålet med sidesporet var primært at understøtte transporten af mergel fra et mergelleje, der lå cirka én kilometer sydvest for gården Sejlgaard.

For at effektivisere transporten af mergel blev der anlagt en hestetrukken smalsporsbane fra mergellejet ud til sidesporet. Dette gjorde det muligt at flytte store mængder mergel over en relativt kort afstand, før materialet blev læsset på jernbanevogne og transporteret videre via Silkeborg-Herning banen.

Hedeselskabets Rolle i Mergelgravningen

I 1889 fik "Det danske Hedeselskab" medafbenyttelsesret til Sejlgaard Sidespor. Dette skete, efter at Hedeselskabet havde erhvervet en 25-årig brydningsret af mergel fra ejeren af Sejlgaard.

Hedeselskabet udviklede hurtigt Danmarks største mergelgrav i området. Hver sommerdag blev der fyldt 12-15 jernbanevogne med mergel, som blev transporteret fra Hedeselskabets egne smalsporsbaner til sidesporet og videre ud i landet. Mergel var et vigtigt materiale til forbedring af landbrugsjord, og efterspørgslen var høj i takt med den stigende brug af jordforbedrende teknikker i dansk landbrug.

Udvidelse af Mergeltransporten

Hedeselskabet fortsatte sin ekspansion og åbnede flere andre mergelspor, blandt andet i Kibæk, Troldhede, Borris, Skjern (1894), Herning (1894) og Dejbjerglund (1899). Disse anlæg understregede vigtigheden af jernbanen i forbindelse med landbrugets udvikling og industrialisering i slutningen af 1800-tallet.

Sejlgaard Sidespor forblev et centralt omdrejningspunkt i denne udvikling og spillede en nøglerolle i at sikre effektiv transport af mergel fra de lokale grusgrave til områder, hvor det kunne anvendes til at forbedre jorden.

Sejlgaards Teglværk og Dets Betydning

I 1901 åbnede Sejlgaards Teglværk, som ligeledes fik medafbenyttelsesret til Sejlgaard Sidespor. Teglværket opførte en egen hestetrukken smalsporsbane ud til sidesporet, hvilket gjorde det muligt at transportere færdige teglprodukter direkte til jernbanen.

Teglværket var en vigtig industri i lokalområdet og bidrog til den økonomiske udvikling ved at skabe arbejdspladser og understøtte byggebranchen. Produktionen af tegl var en naturlig forlængelse af mergeludvindingen, da mergel ofte blev brugt i fremstillingen af mursten.

Nedgangen i Mergeltransport og Lukningen af Sidesporet

Efter mange år med omfattende mergeltransport begyndte behovet for sidesporet at aftage. Efterspørgslen på mergel faldt i takt med, at landbruget blev mere effektivt og teknologisk avanceret, og andre materialer blev introduceret som alternativer.

Mergelkørslerne fortsatte frem til slutningen af 1. verdenskrig, men i takt med de stigende transportomkostninger og den økonomiske usikkerhed i krigsårene blev det mindre rentabelt at drive sidesporet. Sejlgaard Sidespor blev derfor lukket kort før jul i 1917, og jernbanefaciliteterne blev gradvist fjernet.