Kjøbenhavns Kvægtorv Station, en artikel om Kjøbenhavns Kvægtorv Station

Anlæggelsen af Kjøbenhavns Kvægtorv Station

Københavns havnebane blev officielt åbnet i februar 1880, men allerede i november 1879 begyndte ekspeditionen på Kjøbenhavns Kvægtorv Station, som blev administrativt underlagt Havnebanestation A. Stationen blev etableret for at håndtere transporten af kvæg til og fra den dengang nyopførte Kødby, der i dag kendes som Den Brune Kødby.

Kjøbenhavns Kvægtorv Station blev anlagt i en trekant mellem Kvægtorvsgade, Tietgensgade og Ingerslevsgade, et område, der dengang fungerede som en af de vigtigste handelspladser for kvæg og kødprodukter i København.

Den oprindelige Kødby blev opført i 1878 efter tegninger af arkitekten Hans Jørgen Holm. Området blev designet som et lille, selvstændigt kvarter med stalde, salgshaller og en stor brostensbelagt gårdsplads, hvor kvæghandlen foregik under åben himmel.

Kødbyens udvikling og stationens funktion

Den første Kødby bestod af et Kvægtorv, hvor handlen med kvæg fandt sted. Torvet strakte sig fra Kødbyen og ned til Gasværkshavnen, som dengang lå på det område, hvor Kalvebod Brygge findes i dag.

Kvægtorvet var opdelt af en bred hovedgade, hvor der på hver side var kostalde, fårefolde og salgshaller. I slutningen af 1800-tallet opstod et behov for en lukket salgshal samt bedre faciliteter til opbevaring af kalve og får.

I 1899 blev arkitekt Ludvig Fenger tildelt opgaven med at opføre en lukket salgshal, der blev stærkt inspireret af de tyske kvægtorve. Resultatet var den imponerende Øksnehallen, som stod færdig i 1901 og kunne rumme op til 1.600 stykker kvæg. Samtidig blev der opført nye folde til kalve og får.

Kjøbenhavns Kvægtorv Station var en vigtig del af denne infrastruktur. Stationen blev udstyret med læsseramper, kvægfolde og sporforbindelser, der gjorde det muligt at transportere kvæg ind til Kødbyen og færdige kødprodukter ud til resten af landet og til eksport.

Transporterne bestod både af ankommende kvæg fra landets mange landbrug og af afgående gods, som omfattede eksportkreaturer, slagtekroppe, forarbejdede varer og kødaffald.

Ændringer ved etableringen af København Hovedbanegård

I forbindelse med opførelsen af den nuværende København Hovedbanegård, som blev taget i brug i 1911, blev sidesporet til Kjøbenhavns Kvægtorv Station i 1909 flyttet.

Dette betød, at stationen mistede sin direkte tilknytning til havnebanen samt til stykgodsekspeditionen, hvilket i praksis gjorde transporterne mere besværlige.

Selvom stationen fortsat var i drift, begyndte dens rolle i det københavnske jernbanenet at blive mindre markant i takt med de bymæssige forandringer og moderniseringer af Kødbyen.

Opførelsen af Den Hvide Kødby og flytning af sportilslutning

I begyndelsen af 1920'erne blev det tydeligt, at den oprindelige Kødby var blevet forældet og ikke længere kunne dække behovene for den voksende kødindustri. Der blev derfor planlagt en udvidelse og modernisering af området.

I oktober 1932 blev det nye slagtehus indviet. Dette omfattede også en svalehal, et kølehus og et maskinhus, som sikrede bedre opbevarings- og transportforhold for kødproduktionen. Flæskehallen og Fjerkræhallen blev tilføjet i 1934, hvilket gjorde Kødbyen til en af de mest moderne kødindustricentraler i Europa.

Dette nye område blev kendt som Den Hvide Kødby, mens den oprindelige del herefter blev omtalt som Den Brune Kødby.

Med udvidelsen blev sportilslutningen til Kjøbenhavns Kvægtorv Station flyttet i 1934, og der blev etableret en ny forbindelse til Godsbanegården via en tunnel under rundkørslen ved Dybbølsbro Station.

Fra 1936 blev sporet ikke længere betragtet som et offentligt sidespor, men blev i stedet klassificeret som et firmaspor for Københavns Kommunes Flæskehal.

Nedgang og stationens lukning

I perioden 1947-1965 blev der forsøgt at etablere en privat stykgodsekspedition i forbindelse med kvægtorvet, men den økonomiske udvikling betød, at omsætningen af gods faldt markant.

Jernbanetransport af kvæg og kødprodukter blev efterhånden erstattet af lastbiltransport, som var mere fleksibel og kunne tilpasses et skiftende marked.

Ved udgangen af 1971 blev Kjøbenhavns Kvægtorv Station officielt lukket, og den sidste rest af jernbanetrafik til området ophørte.

Den oprindelige stationsbygning fra 1879 eksisterede i en periode, men blev på et tidspunkt beklædt med brædder og senere revet ned.

Eftermæle og Kødbyens udvikling

Efter lukningen af stationen fortsatte Kødbyen sin udvikling. Øksnehallen blev stadig brugt til opstaldning af slagtekvæg frem til midten af 1960'erne, hvorefter Københavns Fragtmandscentral overtog området.

I de følgende år blev området brugt til fragtmandshaller, biludlejning og oplagsplads for kasserede cykler.

I dag er Den Brune Kødby et kultur- og erhvervsområde med et mix af virksomheder, gallerier og restauranter, mens Den Hvide Kødby stadig huser slagteri- og fødevareindustri.

Jernbanen, der engang var en livsnerve for området, er for længst væk, men historien om Kjøbenhavns Kvægtorv Station lever videre som en vigtig del af Københavns industrihistorie.