Næsby Billetsalgssted [1885-1886], en artikel om Næsby Billetsalgssted

Næsby Billetsalgssted – Fra Beskeden Holdeplads til Voksende Stationsby

Næsby Billetsalgssted blev oprettet i 1885 som en del af Nordfyenske Jernbane og udviklede sig hurtigt til en vigtig del af lokalsamfundet i Næsby, der senere voksede til en forstad til Odense. Stationen spillede en central rolle i transporten af både passagerer og gods, særligt i takt med byens vækst og stigende befolkningstal.

Fra at være en simpel billetstation uden nævneværdige faciliteter blev Næsby senere ophøjet til en holdeplads og derfra en station med ventesal og læssespor. Dens betydning voksede gennem første halvdel af det 20. århundrede, men med tiden ændrede transportbehovene sig, og i 1955 blev stationen reduceret til et trinbræt, inden den endeligt blev nedlagt i 1966.

Billetsalg og Drift i de Tidlige År

Da Næsby Billetsalgssted åbnede i 1885, var det en beskeden station, hvor billetudleveringen blev varetaget af Emma Jensen, der tidligere havde arbejdet som ledvogterske siden Bogensebanens åbning den 1. juli 1882.

I begyndelsen var faciliteterne yderst primitive, og der fandtes ingen rigtig ventesal eller læssefaciliteter. På trods af dette blev billetsalgsstedet hurtigt et centralt stop for lokalsamfundet, og i 1886 blev stationen officielt ophøjet til en holdeplads, hvilket betød, at der kom lidt bedre faciliteter.

Ønsket om en Ventesal og Stationsbygning

I 1907 opstod der et konkret ønske om at opgradere den lille holdeplads med en ventesalsbygning på cirka 14 m². Nordfyenske Jernbane var villig til at godkende forslaget, men kun hvis en lokal lodsejer ville afgive areal til formålet. En af byens beboere donerede det nødvendige stykke jord, og allerede i 1908 blev ventesalen opført.

Den teknisk tilsynsførende for jernbanen beskrev bygningen som et "smukt venterum for de rejsende", og den blev et vigtigt samlingspunkt for passagererne.

Etableringen af et Læssespor

Beboerne i Næsby var særdeles initiativrige, og i 1912 var de endnu en gang aktive i at få forbedret stationens faciliteter. Der opstod en debat om opførelsen af et roesidespor, som var nødvendigt for at lette transporten af roer og andre landbrugsvarer. Efter pres fra lokalsamfundet blev et læssespor – eller ladespor, som det blev kaldt på Nordfyenske Jernbane – opført i 1912. Dette gjorde stationen endnu vigtigere, da den nu kunne håndtere både passager- og godstrafik.

Krav om en Rigtig Stationsbygning

I 1914 krævede beboerne i Næsby yderligere forbedringer, da de ønskede en rigtig stationsbygning. En mand fra Odense tilbød at købe en grund og opføre bygningen mod, at han fik overdraget billetsalget og de øvrige forretninger. Dette afslog jernbaneselskabet dog, og i stedet blev der opført et formandshus med ekspedition, hvor en baneformand og hans kone fungerede som henholdsvis driftsansvarlig og billetsælgerske.

Opførelsen af Næsby Station

I 1916 blev Næsby Station officielt opført med midler fra jernbanens fornyelsesfond. Stationsbygningen blev tegnet af kgl. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen fra Odense, som også stod bag stationerne på Nordvestfyenske Jernbane i 1911. Den nye stationsbygning havde et kompakt og højt design, hvilket gjorde den anderledes end Bogensebanens tidligere mellemstationer, der typisk var opført med rejsestald – en funktion, Næsby ikke havde behov for. Stationen blev desuden forsynet med et værelse til landposten, da byen nu var vokset til en forstad til Odense og havde behov for eget brevsamlingssted.

Næsbys Befolkningsvækst

Efter åbningen af stationen voksede Næsby hurtigt, og dens status som stationsby tiltrak flere indbyggere. Byens befolkningstal udviklede sig markant:

• 1921: 377 indbyggere
• 1925: 488 indbyggere
• 1930: 899 indbyggere
• 1935: 1.388 indbyggere
• 1940: 1.475 indbyggere
• 1945: 1.550 indbyggere
• 1950: 1.723 indbyggere
• 1955: 2.005 indbyggere
• 1960: 2.660 indbyggere

Denne vækst var en direkte konsekvens af jernbanens tilstedeværelse, som gjorde det lettere for arbejdere og virksomheder at etablere sig i området.

Byens Erhvervsliv i 1930 og 1950

I 1930, hvor Næsby havde 899 indbyggere, fordelte erhvervslivet sig således:

• 19 levede af landbrug
• 595 af håndværk og industri
• 106 af handel
• 83 af transport
• 10 af immateriel virksomhed
• 32 af husgerning
• 50 var ude af erhverv
• 4 havde ikke oplyst levevej

I 1950, hvor befolkningstallet var steget til 1.723, var erhvervsfordelingen ændret:

• 62 levede af landbrug
• 1.140 af håndværk og industri
• 232 af handel
• 113 af transport
• 44 af liberale erhverv
• 107 var på aldersrente eller pension
• 25 havde ikke oplyst erhverv

Denne udvikling viste en overgang fra landbrugssamfund til industri og håndværk, hvilket jernbanen spillede en central rolle i.

Næsby Stations Funktion i 1950'erne

I 1950'erne var Næsby en blomstrende forstad med en række institutioner og virksomheder. Byen havde nu en kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk, posthus og Maskinfabrikken SIO A/S, der beskæftigede 80 ansatte på Lumbyvej 52.

Trods denne vækst begyndte Nordfyenske Jernbane at kæmpe økonomisk i starten af 1950'erne.

Nedsættelse til Trinbræt og Nedlæggelse

Jernbaneselskabets økonomiske problemer førte til overvejelser om at lukke Næsby Station i begyndelsen af 1950'erne. Odense Kommune forsøgte at redde stationen ved at give et årligt tilskud på 5.000 kroner i 10 år, men dette var ikke nok til at vende udviklingen. I 1955 blev stationen nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at den ikke længere havde billetsalg eller personale. Til sidst blev Næsby Station endeligt nedlagt den 31. marts 1966.

Næsby Station i Dag

Selvom stationen blev nedlagt, eksisterer stationsbygningen stadig og anvendes i dag som privat bolig. Jernbanens tidligere tracé er nu blevet til Søhusstien, som fungerer som en rekreativ rute for gående og cyklister.