Næsby Holdeplads [1886-1908], en artikel om Næsby Holdeplads

Et beskedent billetsalgssted bliver til holdeplads

Næsby Holdeplads har en lang historie, der strækker sig tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Den blev oprindeligt etableret som et billetsalgssted i 1885 på Nordfyenske Jernbane. Allerede året efter, i 1886, blev billetsalgsstedet ophøjet til en egentlig holdeplads, hvilket var et tegn på den voksende betydning af jernbanetransport i området.

Den første billetsælgerske ved Næsby Holdeplads var Emma Jensen. Hun havde siden åbningen af Bogensebanen den 1. juli 1882 arbejdet som ledvogterske og fortsatte i sin nye rolle som billetsælgerske, hvilket understregede den nære tilknytning mellem jernbanen og de lokale beboere.

Ønsket om forbedrede faciliteter

I 1907 blev der stillet et konkret ønske om at forbedre de primitive forhold på holdepladsen. Der var behov for en ventesalsbygning, så rejsende kunne søge ly og sidde i læ, mens de ventede på toget. Nordfyenske Jernbane godkendte opførelsen af en lille ventesalsbygning på cirka 14 m², men kun under forudsætning af, at en lokal lodsejer ville afgive det nødvendige areal uden omkostninger for jernbaneselskabet.

En lokal lodsejer donerede arealet, og ventesalsbygningen blev opført i 1908. Ifølge den tekniske tilsynsførende blev den beskrevet som "Et smukt Venterum for de Reisende", hvilket antyder, at det var en betydelig forbedring af forholdene på holdepladsen.

Oprettelsen af roesidesporet i 1912

Beboerne i Næsby viste sig at være særdeles initiativrige. I 1912 opstod der et behov for et roesidespor, hvilket ville gøre det muligt at håndtere transporten af sukkerroer mere effektivt. Efter pres fra lokalsamfundet blev der etableret et læssespor, også kaldet et ladespor på Nordfyenske Jernbane.

Denne opgradering var en fordel for landbruget i området, da transporten af roer til sukkerfabrikkerne kunne ske direkte fra Næsby.

Krav om en rigtig ventesal

I 1914 rejste beboerne i Næsby endnu et ønske – denne gang om en egentlig ventesal. En forretningsmand fra Odense tilbød at købe en grund og opføre ventesalsbygningen mod at få overdraget billetsalget og de øvrige forretninger ved stationen.

Nordfyenske Jernbane afslog forslaget, men besluttede i stedet at opføre et formandshus, hvor baneformanden og hans kone kunne stå for billetsalget. Dette formandshus, der også fungerede som station, blev opført i 1916 med midler fra fornyelsesfonden.

Næsby Station tager form

Den nye stationsbygning blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen fra Odense, som også stod bag stationerne på Nordvestfyenske Jernbane i 1911. Bygningen skilte sig ud fra de øvrige mellemstationer på Bogensebanen, idet den havde et højt, kompakt design og ikke inkluderede en rejsestald.

Som et vigtigt led i byens udvikling blev stationen også udstyret med et værelse til landposten, da Næsby var vokset så meget, at byen nu havde sit eget brevsamlingssted.

Næsby udvikler sig til en forstadsby

Efter opførelsen af stationsbygningen begyndte Næsby for alvor at udvikle sig som en forstad til Odense. Befolkningstallet steg markant gennem årene:

• 1921: 377 indbyggere
• 1925: 488 indbyggere
• 1930: 899 indbyggere
• 1935: 1.388 indbyggere
• 1940: 1.475 indbyggere
• 1945: 1.550 indbyggere
• 1950: 1.723 indbyggere
• 1955: 2.005 indbyggere
• 1960: 2.660 indbyggere

Denne markante vækst skyldtes blandt andet jernbanens tilstedeværelse, der gjorde det lettere for folk at bosætte sig i Næsby og pendle til Odense.

Erhvervsfordelingen i Næsby

I takt med befolkningstilvæksten ændrede erhvervsfordelingen sig markant. I 1930 var 595 af byens 899 indbyggere beskæftiget inden for håndværk og industri, mens 106 arbejdede i handel, 83 i transport og 50 var uden for erhverv.

I 1950 var erhvervsfordelingen mere præget af industrialisering:

• 1.140 arbejdede i håndværk og industri
• 232 var beskæftiget i handel
• 113 arbejdede i transportsektoren
• 62 levede af landbrug
• 44 var engageret i liberale erhverv
• 107 var pensionister eller på aldersrente

Samtidig var der kommet flere faciliteter i byen, herunder Næsby Kirke, skole, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk og posthus.

Økonomiske udfordringer for jernbanen

I begyndelsen af 1950'erne stod Nordfyenske Jernbane over for alvorlige økonomiske problemer. Der blev overvejet at lukke Næsby Station, men et kommunalt tilskud på 5.000 kr. om året i 10 år var ikke nok til at redde stationen.

I 1955 blev stationen nedgraderet til et simpelt trinbræt, hvilket betød, at mange af de tidligere funktioner blev fjernet.

Nedlæggelsen af Næsby Station

Den endelige nedlæggelse af Næsby Station fandt sted den 31. marts 1966. Trods stationens lukning eksisterer stationsbygningen stadig i dag og fungerer som privat bolig.

Den gamle jernbanetracé er i dag blevet til Søhusstien, der anvendes af fodgængere og cyklister. Dermed lever en del af den gamle jernbanestruktur videre, selvom togene ikke længere kører gennem Næsby.