Næsby Holdeplads [1908-1916], en artikel om Næsby Holdeplads

Etablering af Næsby Billetsalgssted

Næsby Holdeplads havde sin begyndelse som et billetsalgssted, der blev oprettet i 1885 på den Nordfyenske Jernbane. Allerede året efter, i 1886, blev billetsalgsstedet ophøjet til holdeplads, hvilket markerede en vigtig milepæl for den lokale jernbaneforbindelse.

Som billetsælgerske fra starten i 1885 blev Emma Jensen ansat. Hun havde tidligere arbejdet som ledvogterske siden åbningen af Bogensebanen den 1. juli 1882. Hendes rolle var central i at sikre billetsalget og den daglige drift af holdepladsen.

Ønske om forbedring af infrastrukturen

I 1907 begyndte beboerne i Næsby at arbejde for en opgradering af den ret primitive holdeplads. Der var behov for en ventesalsbygning, så passagererne kunne få ly for vind og vejr.

Nordfyenske Jernbane accepterede at opføre en ventesalsbygning på 14 m², men kun under forudsætning af, at en lokal lodsejer donerede arealet uden omkostninger for selskabet. En lokal lodsejer imødekom dette krav, og ventesalen blev opført i 1908. Ifølge den teknisk tilsynsførende var der tale om "et smukt venterum for de rejsende".

Kampen om roesidesporet

I 1912 ønskede beboerne i Næsby et roesidespor, da transporten af sukkerroer var blevet en vigtig del af områdets økonomi. Nordfyenske Jernbane måtte igen investere i infrastrukturen, og i 1912 blev der etableret et læssespor, også kendt som et ladespor.

Denne forbedring gjorde det lettere for landbruget i området at transportere varer og øgede samtidig holdepladsens betydning.

Øget behov for en større ventesal

De initiativrige beboere i Næsby fortsatte deres arbejde for at forbedre stationens faciliteter. I 1914 rejste de kravet om en egentlig ventesal.

En forretningsmand fra Odense tilbød at købe en grund og opføre ventesalsbygningen mod at få overdraget billetsalget og de øvrige forretninger. Nordfyenske Jernbane afslog dette tilbud og valgte i stedet at opføre et formandshus med ekspedition. Her kunne en baneformand og hans kone fungere som billetsælgerske og samtidig stå for stationens daglige drift.

Opførelsen af Næsby Station

I 1916 blev det nye formandshus opført som en egentlig stationsbygning. Midlerne til byggeriet kom fra fornyelsesfonden, og arkitekten bag projektet var den kongelige bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen fra Odense.

Bygningen skilte sig ud fra de oprindelige mellemstationsbygninger på Bogensebanen. Den havde et højt og kompakt design, og i modsætning til tidligere stationer var der ikke opført en rejsestald.

En anden vigtig tilføjelse var et værelse til landposten, da Næsby nu var vokset til en forstad til Odense og havde fået sit eget brevsamlingssted.

Næsby som voksende forstad

Efter etableringen af Næsby Station begyndte byen at vokse markant. Indbyggertallet steg betydeligt i de følgende årtier:

• 1921: 377 indbyggere
• 1925: 488 indbyggere
• 1930: 899 indbyggere
• 1935: 1.388 indbyggere
• 1940: 1.475 indbyggere
• 1945: 1.550 indbyggere
• 1950: 1.723 indbyggere
• 1955: 2.005 indbyggere
• 1960: 2.660 indbyggere

Denne udvikling var tæt knyttet til jernbanen, som gjorde det nemmere at pendle til Odense.

Næringsfordelingen i Næsby

I takt med befolkningstilvæksten ændrede erhvervsfordelingen sig også markant.

I 1930 var 595 af byens 899 indbyggere beskæftiget i håndværk og industri. Handel, transport og landbrug spillede også vigtige roller, men en stor del af befolkningen var nu beskæftiget i det voksende erhvervsliv.

I 1950 fordelte de 1.723 indbyggere sig på 490 husstande, med en stigende andel i industri og håndværk. Landbruget var blevet en mindre del af erhvervsstrukturen, mens handel, transport og liberale erhverv voksede.

Næsby havde på dette tidspunkt også udviklet en stærkere bystruktur med skole, kirke, baptistkirke, kommunekontor, stadion, kro, vandværk og posthus. Maskinfabrikken SIO A/S, der lå på Lumbyvej 52, beskæftigede 80 ansatte og var en vigtig arbejdsplads i byen.

Nedgradering til trinbræt

I begyndelsen af 1950'erne stod Nordfyenske Jernbane over for økonomiske vanskeligheder. Mange mindre stationer var truet af nedlæggelse, og Næsby Station var ingen undtagelse.

Kommunen tilbød et årligt tilskud på 5.000 kr. i 10 år for at bevare stationen, men dette var ikke tilstrækkeligt til at sikre driften. I 1955 blev Næsby Station nedgraderet til trinbræt, hvilket betød, at bemandingen blev fjernet, og stationen mistede sin betydning som knudepunkt for jernbanetrafikken.

Nedlæggelse af Næsby Holdeplads

Den 31. marts 1966 blev Næsby Holdeplads endeligt nedlagt.

Trods nedlæggelsen eksisterer stationsbygningen stadig i dag og fungerer som privat bolig. Det tidligere banetracé er blevet omdannet til Søhusstien, en populær rute for fodgængere og cyklister.